ØSTRIG

Brug for hjælp til at vælge?
Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.
Østrig har i de seneste årtier stormet frem på den internationale vinscene, hvor de har høstet fornem berømmelse for deres eftertragtede sprøde hvidvine, og flotte voluminøse og elegante rødvine.
En berømmelse, der er skabt af de sprøde og aromatiske østrigske hvidvine på Riesling, og den indfødte drue Grüner Veltliner!
Og ligeså, af små vinproducerende familier, der anses som pionerer indenfor bæredygtig og økologisk vindyrkning!
Østrig
Vinlandet, der prydes af sprøde Grüner Veltliner og Riesling hvidvine i verdensklasse!
Østrig er det bjergrige vinland i Centraleuropa, der anses som et af de gamle vinlande i Europa, hvor vinfremstilling er en antik dyd, som kan spores hele 2.000 år tilbage i tiden, og forbindes med Kelterne, romerne, og tyske- og østrigske munke.
Det fortælles at Kelterne plantede de første vinstokke, at romerne plantede flere og etablerede den første egentlige vindyrkning af vinmarkerne – og at munkene siden dyrkede vin fra de stejle terrasser langs Donau- og dens bifloders bredder.
I de seneste årtier har Østrig oplevet en sand vinrenæssance – når det kommer til at skabe fornemme rødvine og sprøde aromatiske hvidvine, der kvalitetsmæssigt tilhører den absolutte elite!
Faktisk har Østrig i de seneste årtier været et forbillede for moderne europæisk vin, der ofte er uløseligt forbundet med bæredygtig, økologisk og biodynamisk vindyrkning, samt naturvin.
Vinlandets udvikling er stadig i bevægelse, men den nye og velfortjente berømmelse, skyldes vine på indfødte druesorter, samt små vinproducerende familier, der anses som pionerer indenfor bæredygtig og økologisk vindyrkning af høj kvalitet!
Og særligt den sprøde og aromatiske druesort, med oprindelige i Østrig: Grüner Veltliner er blevet synonym med Østrigs mest berømte vine!
Hvor ligger Østrig?
Østrig ligger i hjertet af den centrale del af Europa, omgivet af land på alle sider.
I vest grænser Østrig op til Liechtenstein og Schweiz, i syd Italien og Slovenien, i øst Ungarn og Slovakiet, og i nord mod Tyskland og Tjekkiet.
Østrigs vinregioner og druesorter
Vinmarkerne dækker i dag mere end 45.000 hektarer, der hovedsageligt gror i den østlige, og sydøstlige del af landet.
De fleste vinmarker, og vinproduktion i Østrig findes i landets østlige del, længst væk fra bjergene, og er opdelt i fire store vinregioner: Weinviertel, Niederösterreich, Burgenland og Steiermark, som igen har deres vindistrikter.
Weinviertel, i nord, hvor der primært dyrkes og skabes Grüner Veltliner af overdådig kvalitet.
Niederösterreich, der er beliggende i nord, og har det køligste klima. Vinregionen er mest kendt for sine store hvide vine på Riesling og Grüner Veltliner, men der fremstilles også fantastiske vin på Pinot Noir, Spätburgunder, Zweigelt og St. Laurent.
Burgenland er rødvinsregionen, der er beliggende mellem Niederösterreich mod nord og Steiermark mod syd.
Berømte for deres formidable klima til at skabe rødvine på druesorterne: Blaufränkisch, Zweigelt, St. Laurent og Cabernet Sauvignon, såvel de søde vine omkring Neusiedlersee, med ædelrådsvinene og den unikke Ausbruch i spidsen.
Steiermark i syd har det varmeste klima og her regerer de internationale druesorter: Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Burgenland og Niederösterreich anses for at producere de bedste vine, hvor Burgenland excellerer i rødvin og søde vine.
Læs mere om de østrigske rødvine her!
Mens Niederösterreich står for omkring 60 procent af al østrigsk vin, der både omfavner mageløse, voluminøse og elegante rødvine, men også de sprøde og aromatiske hvidvine på Grüner Veltliner og Riesling druen!
Intet mindre end 70% af druerne på disse vinmarker er dedikeret til grønne druer, der skaber de sprøde og aromatiske hvidvine, samt søde dessertvine – og de få mousserende, der også skabes her.
Østrig, vinlandet med Grüner Veltliner
Østrig producerer primært tør hvidvin på den nationale druesort Grüner Veltliner. Druen findes både i Tjekkiet, Ungarn og USA, men det er i Østrig, at den er mest dominerende.
Omkring en tredjedel af landets vinmarker – især dem i den nordøstlige del - er således plantet med vinstokke, der bærer Grüner Veltliner druen.
Druen menes at stamme tilbage fra romertiden, men selve navnet Grüner Veltliner forekommer først i midten af det 19. århundrede, idet den tidligere var kendt som Grüner Muskateller.
Grüner Veltliner kan give vine, der er både elegante, sprøde og let krydrede med en duft af hvid peber og blomster. Vinene kan også være rige, koncentrerede og med en mineralsk karakter. Druen kan laves til mange forskellige typer vine, drikkes som oftest unge og kan også indgå i mousserende vine.
Læs mere om Grüner Veltliner druen og se alle vores Grüner Veltliner vine her!
Niederösterreich, Hjertet af Østrigs hvidvinsproduktion
Niederösterreich er landets største vinregion, der har gjort vinlandet Østrig, berømt for sine sprøde, friske, aromatiske og mineralske hvidvine.
I denne vinregion dominerer druesorter som Grüner Veltliner og Riesling, der stortrives i de varierede jordbundsforhold langs Donau-flodens bredder – og i vinområderne Wachau, Kamptal og Kremstal, der producerer vine i verdensklasse, som ofte besidder karakteristiske noter af hvid peber, grønne æbler og friske urter, samt en imponerende kompleksitet.
Læs mere om, og se alle vores sprøde hvidvine fra Niederösterreich her!
Den østrigske vinlov
De østrigske vine minder lidt om den tyske, og inddeles i Tafelwein eller blot ’Wein’, som er den laveste kategori af vine, der blot angiver årgang og druesort.
Landwein, som omfatter vin med beskyttet geografisk betegnelse, svarende til den franske IGP.
Qualitätswein, der omfatter vine vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse – svarende til den franske AOP, samt den fornemme Prädikatswein, der ud fra sødmegrad definerer vinens kategori/klassificering, såsom Kabinett, Spätlese, Auslese eller Eiswein.
Det østrigske vinsystem var tidligere baseret på det tyske, men blev revideret efter skandalen i 1985 og er nu inddelt efter Klosterneuberger Mostwaage (KMW), der angiver sukkerindholdets vægt i procent af den totale vægtfylde af druerne ved høsten. Systemet minder, dog stadig om den tyske Öechsle-skala.
Fra 2009 blev den østrigske vinlov integreret i den hierarkiske struktur i EU's vinlovgivning.
Den strenge vinlov har i årtier haft til hensigt at bringe de østrigske vinbønder mod en mere bæredygtig vindyrkning – hvilket faktisk medførte en kolossal medfart allerede fra begyndelsen, og omfattede også økologisk, og snart efter biodynamisk vindyrkning.
Pionere indenfor bæredygtig og økologisk vindyrkning
Østrig var et af de første lande i verden til at udvikle retningslinjer for økologisk landbrug – og faktisk begyndte utallige vingårde at omlægge deres landbrug til bæredygtigt, allerede efter skandalen i midten af 1980’erne.
Flere begyndte allerede på denne tid at dyrke efter økologiske principper, år før de første EU-økologiske regler blev indført.
Og kort efter begyndte flere østrigske vinbønder også at dyrke efter biodynamiske principper.
Østrig er også hjemsted for BIO AUSTRIA, den største økologiske landmandsforening i Europa. Dens medlemmer implementerer strengere standarder for økologisk vindyrkning end dem, der er indeholdt i EU-reglerne.
Bæredygtige østrigske hvidvine hos Gourmet Wine
Hos Gourmet Wine værdsætter vi bæredygtighed og respekten for naturen.
Siden 2021 har vi lagt stor vægt på at udvælge vine fra producenter, der deler vores vision for en mere bæredygtig fremtid.
Flere af vores østrigske vine er skabt af dygtige producenter, der arbejder efter bæredygtige principper, og flere er endda bæredygtigt og økologisk certificeret.
Disse certificeringer garanterer, at vinbonden aktivt arbejder for at beskytte biodiversiteten, reducerer brugen af pesticider og optimere vandforbruget i vinmarkerne.
Du kan læse mere om vores fokus på bæredygtig vindyrkning og se alle vores bæredygtige vine her! – også dem fra Østrig her!