Chénas

Brug for hjælp til at vælge?

Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.

Chénas betragtes som den mindste, og derfor også som den mest ”sjældne”, af de 10 Beaujolais Crus.

Vinområdet har i århundreder høstet berømmelse for deres mageløse, voluminøse og elegante Gamay-rødvine, der emmer af noter fra skovens bær og svampe og udsøgt mineralitet.

Vinene er ofte en anelse mere robuste end de andre Beaujolais Crus, der med alderen udvikler noter af læder og trøffel.

Læs mere…

Domaine Pardon et Fils Chénas – La Dîme

BEDSTE PRIS

169,00 kr.
Total:
169,00 kr.
Pr. fl. v 6 fl.
169,00 kr.
139,00 kr.
Total:
169,00 kr.

Chénas
Den lille, formidable og sjældne Beaujolais Cru

Chénas er den Beaujolais Cru, der i århundreder, har været kendt som den mindste, og dermed mest sjældne – men ikke desto mindre, også høstet flot berømmelse for sine formidable rødvine!

Vinområdet er beliggende i den nordlige del af Beaujolais, med Saint-Amour og Juliénas mod nord og berømte Moulin à Vent og Fleurie mod syd.

Navnet siges at stamme fra en legende, der fortæller om en enorm skov af egetræer (“chênes" på fransk), der engang dækkede de omkringliggende bjergskråninger, hvor vinstokkene i Chénas nu vokser.

Ifølge legenden blev skoven ryddet af gallo-romerne og derefter af de lokale munke, efter ordre fra Philip V fra Frankrig, der i et dekret, fra det tidlige 14. århundrede, så skoven ryddet, og bjergskråningerne af Mont Remont beplantet med vinstokke i stedet.

Vindyrkning er blevet praktiseret på skråningerne, og i området omkring Chénas siden.

De tidligst plantede vinmarker blev udviklet af det rige Lyonnais i det 15. århundrede, og vinene herfra, skulle ifølge fortællingen have været Kong Louis VIII's favorit i det 18. århundrede.

Vinmarker- Terroir og en druesort, der skaber de mageløse vine  

Vinmarkerne strækker sig over 290 hektarer, af bølgende bakker og dale, beliggende på skråningerne af Mont Remont, lige mellem grænserne til Juliénas og Moulin-à-Vent.

Vinstokkene er, som traditionen foreskriver i Beaujolais, domineret af Gamay Noir druesorten, der stortrives i Beaujolais terroir, og hermed også Chénas.

Jordbunden er præget af en grov og sandede jord, der domineres af forvitret granit, som giver Gamay druen, de ypperste blomstringsvilkår og tilføjer elegancen og de mineralske undertoner i vinene.

Chénas vinene ligner meget de flotte og voluminøse fra Moulin-á-Vent, blot tilføjet mere elegance og mineralitet.

De kendetegnes ved deres generøsitet, volumen og silkebløde saft, med bløde tanniner og noter af blomster, urter, og skovens bær og svampe, der intenst og med dybe nuancer, forkæler fra start til slut.

Vinene er ofte mere robuste end de andre Beaujolais Crus, og kan med alderen udvikle noter af trøffel og læder.

Chénas-vine fremstilles ofte med en metode kaldet kulsyremaceration (macération carbonique), som er kendetegnende for Beaujolais.

Denne metode bidrager til at bevare druens frugtige karakter, og giver vinen en blød og tilgængelig tanninprofil, selv når den er ung.

I vor tid, har Chénas det mindste areal, der er beplantet med vinstokke, og har som sådan også den mindste vindyrkning af de 10 Beaujolais crus.

Den kaldes derfor den sjældne, men anses sammen med Morgon, Fleurie og Moulin-á-Vent, som de mest berømte Cru Beaujolais vine.