Vin Doux Naturel

Brug for hjælp til at vælge?
Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.
Vin Doux Naturel er en fransk betegnelse for sød forstærket vin/hedvin, der stammer fra den sydligste del af Frankrig – og betyder ’Naturligt søde Vine’’.
Her er de naturligt søde vine, blevet skabt siden middelalderen, og har i dag, deres helt egne fornemme vinappellationer.
Fra Muscat de Rivesaltes AOP til Grenat, Ambré, Maury og Banyuls AOP – og Banyuls Grand Cru
Vin Doux Naturel
Den første forstærkede vin i verden
Vin Doux Naturel er navnet på den franske betegnelse for forstærket vin/hedvin, der stammer fra den sydligste del af Frankrig – og som blev skabt århundreder før den berømte Portvin fra Porto.
Metoden hvorpå Vin Doux Naturel vinene fremstilles kaldes ‘Mutage’, som har sin oprindelse i den sene del af det 13. århundrede, i Languedoc-Roussillon, i den sydligste del af Frankrig.
Vinene prydes her af den fornemme AOP, og sågar Grand Crus – og vinstilen, traditionerne, og i særdeleshed den særlige fremstilling af vine, er siden blevet ’den internationale’ metode at skabe forstærket vin/hedvin på.
Hvad er forstærket vin?
- Og hvordan fremstilles vinen
Forstærket vin, også kaldet hedvin, er en ofte sødlig vin, med høj alkoholprocent, der skyldes fremstillingsmetoden.
De mest berømte er: Portvin, Sherry og Madeira, samt Vin Doux Naturel-vinene fra Rivesaltes og Banyuls i Sydfrankrig.
Vinene kan dog stamme fra alle syv verdens hjørner, herunder den sydafrikanske spids, hvor der skabes formidable forstærkede vine, som kan minde om en flot og frodig LBV eller Vintage Port.
Metoden, hvorpå disse forstærkede vine skabes kaldes 'Mutage', der har sin oprindelse i den sene del af 1200-tallet, og stammer fra den sydligste del af Frankrig, i Languedoc-Roussillon regionen.
I Frankrig kaldes vine fremstillet efter metoden for 'Vin Doux Naturel' - hvilket betyder naturligt søde vine.
Metoden Mutage, er siden blevet den klassiske metode til fremstilling af både Portvin, den franske Vin Doux Naturel, samt resten af verdens forstærkede vine.
Hvad er Metode Mutage?
Metoden Mutage er en metode, hvor vinens gæring standses inden den er fuldført, ved at tilføje Brandy til vinen, under gæring.
Metoden blev skabt tilbage i 1285, hvor lægen og filosoffen Arnaud de Villeneuve, opdagede, at gæring af vin kunne standses ved at tilføje ren druesprit, som siden blev Brandy.
Metoden spredte sig herefter til andre vinområder i Languedoc-Roussillon regionen, Rivesaltes, Maury og Banyuls. Og siden til Beaumes de Venise i naboregionen Rhône.
I 1678 dukkede metoden op i Douro-dalen i Portugal, hvor legenden fortæller om to Englændere ville købe vin på et kloster, og abbeden (den øverst befalende i klosteret) forklarede at han havde hældt kander af brændevin i hvert fad af vin, mens vinen gærede.
Englænderne købte et par fade af vinen, men fik abbeden til at fylde endnu mere brændevin i, så vinen kunne holde til den lange rejse hjem til England.
Se vores udvalg af, og læs hele historien om Portvin her!
I Frankrig fremstilles størstedelen af Vin Doux Naturel vinene i Roussillon, men omfatter også nogle landsbyer i Corbières og Fitou i Languedoc, der støder op til Roussillon.
Vinstokkene gror i stort set alle typer jord, omend granit og skifer er de mest domineret og ofte blandet med sand.
Vin Doux Naturel- Vintyper og famøse vinappellationer
Vin Doux Naturel opdeles i to typer:
Den lyse, som er baseret på druesorterne Muscat á Petit Grains eller Muscat d’Alexandria, samt
Grenache Gris og Grenache Blanc.
Vinene er tilknyttet områderne; Rivesaltes AOP, Muscat de Lunel AOP, Muscat de Mireval AOP, Muscat de Frontignan AOP og Muscat de St. Jean de Minervois AOP i Languedoc-Roussillon, samt Banyuls AOP i Roussillon, og Beaumes de Venise i Côtes du Rhône.
Og den mørke, som er baseret på druesorten Grenache Noir, og er tilknyttet områderne; Rivesaltes, Maury og Banyuls i Languedoc-Roussillon, samt Rasteau i Côtes du Rhône.
Rivesaltes AOP
Nord for Banyuls, i Frankrigs sydligste vinregion Roussillon, tæt ved strandende ud til middelhavet findes Frankrigs største Vin Doux Naturel-appellation; Rivesaltes AOP.
Navnet og betegnelsen Rivesaltes AOP, stammer fra vinlandsbyen Rivesaltes i Roussillon regionen.
Her fremstilles, på nuværende tidspunkt mørke Vin Doux Natural vine på hovedruen Grenache Noir, samt de lyse udgaver på to vidt forskellige kloner af Muscat-druen; Muscat Blanc à Petits Grains, som regnes for at være den fineste klon af Muscat-familien, samt Muscat d’Alexandrie, som er Muscat-familiens kedelige, klistersøde, sorte får.
Der er siden blev vedtaget, at Muscat Blanc à Petits Grains er den eneste sort, der må bruges til nyplantninger, så i takt med at Rivesaltes marker ældes og omplantes, vil kvaliteten stige støt.
Vin Doux Naturel Rivesaltes skabes også i de mørkere varianter: Ambré, Tuilé, Grenat og Hors d’âge.
Les Rivesaltes Ambré er fremstillet på grønne druer: Grenache Blanc / Gris, Macabeu, Malvoisie du Roussillon og Muscat, men har ofte en mere gylden orange farve, der skyldes at vinen lagres i min. 2 år på tønder, uden ilt.
Les Rivesaltes Grenat fremstilles på min. 75% af Grenache Noir, og er konserveret under reducerende forhold i mindst 12 måneder, hvorefter den lagres 3 måneder i flaske.
Derudover findes typerne: Riversaltes Hors d' Age, som betyder uden alder, som er den længst lagret version (mindst 5 år), der også regnes for den fineste, samt Rivasaltes Tuilé, som er fremstillet på røde druer og lagret mindst 30 måneder.
Banyuls AOP
Banyuls AOP er den sydligste franske vinappellation, der er berømte for sine mørke forstærkede vine, som ligger blot et stenkast fra den spanske grænse.
Navnet stammer fra kystbyen 'Banyuls Sur Mer’, og området er hjemsted for nogle af de ældste vinmarker i verden.
Bevis for græsk og romersk indflydelse i vinfremstilling kan ses i dag i den detaljerede terrasserende krydsning af bjergene i regionen.
Det fortælles at tempelridderne begyndte at dyrke vinstokke i området allerede i 1100-tallet - Vin Doux Naturel vinene kom til verden et århundrede senere.
Vinene viste sig især at være nyttige for den franske hær, da de med deres høje sukker og alkohol var så meget mere stabile end bordvine.
Banyuls fik sin egen AOP i 1936 og er dermed en af de ældste i Frankrig.
Appellationen inkludere de 4 byer; Banyuls-Sur-Mer, Cerbère, Collioure og Port-Vendres.
Vinstokkene klæber sig her til stejle skråninger, og på meget smalle terrasser understøttet af lave mure og det er derfor et must at druerne plukkes ved nænsom håndkraft.
Banyuls Vin Doux Naturel fremstilles ved direkte presning eller Maceration, hvor de får lov til at fermentere, indtil den har nået ca. 6% alkohol, hvorefter Brandy tilsættes, hvilket hæver alkoholniveauet til ca. 15 - 16,5%.
Herefter lagres vinen på flaske, tønder, store tønder eller, efter særlig tradition, store demi-john flasker. Vine udvikler sig i løbet af tiden med det formål at give flere farver og forskelligartede smag, for typen af sød, medium sød eller tør.
Banyuls findes i flere udgaver.
Banyuls Blanc – den lyse udgave, som fremstilles på druesorterne: Grenache Gris og Grenache Blanc.
Banyuls fremstilles med en overvejende dominans af druesorten Grenache Noir, som skal omfatte mindst 50% af vinen.
Druesorterne; Carignan, Cinsault og/eller Syrah, vil udgøre de sidste %.
Fadlagringen skal vare mindst 10 måneder.
Banyuls Grand Cru AOP
Banyuls er den eneste appellation, der producerer søde vine i Frankrig, som kan prydes af betegnelsen Grand Cru.
Dette er dog under meget strenge betingelser, der omfatter terroir, høstudbytte, samt fremstilling.
Derudover skal vinen indeholde mindst 75 % Grenache, og kravet til fadlagring skærpes til 30 måneder.
