Hvidvin

Mosel

Brug for hjælp til at vælge?

Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.

Mosel er en af Tysklands 13 vinområder/Anbaugebiete, og anses som den ældste vinregion, der uden sammenligning, også er en af Tysklands mest berømte vinregioner, hvis ej den mest berømte.

Berømte for at skabe nogle af de bedste Riesling vine i verden.
Læs mere…

Relax Riesling QbA, Schmitt Söhne, Mosel Tyskland

BEDSTE PRIS

119,00 kr.
Total:
119,00 kr.
Pr. fl. v 6 fl.
119,00 kr.
79,00 kr.
Total:
119,00 kr.

Weingut Karlsmühle Riesling Feinherb, Ruwer-Mosel


BEDSTE PRIS

125,00 kr.
Total:
125,00 kr.
Pr. fl. v 6 fl.
125,00 kr.
95,00 kr.
Total:
125,00 kr.

Schmitt Söhne Thomas Schmitt Private Collection Riesling Qba, Mosel, Tyskland

BEDSTE PRIS

129,00 kr.
Total:
129,00 kr.
Pr. fl. v 6 fl.
129,00 kr.
99,00 kr.
Total:
129,00 kr.

Schmitt Söhne Thomas Schmitt Private Collection Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

BEDSTE PRIS

129,00 kr.
Total:
129,00 kr.
Pr. fl. v 6 fl.
129,00 kr.
99,00 kr.
Total:
129,00 kr.

Weingut Karlsmühle Kaseler Nies’chen Riesling Kabinett, Ruwer-Mosel


BEDSTE PRIS

155,00 kr.
Total:
155,00 kr.
Pr. fl. v 6 fl.
155,00 kr.
125,00 kr.
Total:
155,00 kr.

Weingut Lorenz Blauschiefer Riesling Feinherb, Mosel

BEDSTE PRIS

159,00 kr.
Total:
159,00 kr.
Pr. fl. v 6 fl.
159,00 kr.
129,00 kr.
Total:
159,00 kr.

Mosel

Tysklands ældste vinregion, der emmer af klassisk tysk Riesling

Mosel anses som Tysklands ældste vinregion, der blev skabt langs Mosel-floden- og dens bifloders bredder for mere end 2.000 år siden, da romerne, gravede de stejle terrasser, og plantede de første vinstokke.

Vinområdet lød oprindeligt navnet Mosel-Saar-Ruwer, efter hovedfloden Mosel, og dens bifloder; Saar og Ruwer, men kendes i dag blot som Mosel.

Og som så mange andre tyske vinregioner, er Mosel uløseligt forbundet Tysklands ædle druesort Riesling, der dyrkes på over halvdelen af vinmarkerne og repræsenteres i et hav af stilarter, når det kommer til vin.

Fra de knastørre Kabinett/trocken til Feinherb og halvtrocken, den tyske mousserende Sekt, samt de søde ædelrådsramte og Eiswein lavet på frosne druer.

Faktisk kan Mosels berømmelse tildeles den klassiske tyske Riesling i verdensklasse, der har været synonym med vinregionen, siden druens ankomst i 1400-tallet.

Hvor ligger vinregionen Mosel?

Mosel er en af de nordligste af Tysklands 13 Anbaugebiete/vinregioner, beliggende langs Mosel, Saar, og Ruwer flodernes bredder, hvor vinstokkene gror på stejle skråninger med front med floderne, og primært er beplantet med druesorten Riesling, som skaber et magisk land af Riesling.

Floderne smyger sig gennem landskabet, langs de stejle skråninger, der prydes vinstokke, som følger flodernes løb, fra Tysklands ældste by Trier i syd til byen Koblenz, hvor Mosel-floden forenes med Rhinen.

Mosels vinhistorie

Historien om Mosel-områdets vinproduktion tager sin spæde begyndelse helt tilbage i romertiden, hvor man for første gang begyndte at opdyrke de stejle skråninger.

De første vinstokke blev plantet af romerne omkring det 2. århundrede f.Kr., i den øvre del af Mosel, og området prydes dermed af de ældste tyske vinmarker.

I 15 f.Kr., grundlagde romerne også byen Augusta Treverorum, der siden blev til Trier.

Efter romerne overtog benediktinermunkene vindyrkningen langs Mosel, Saar og Ruwer flodens bredder, hvor druesorten Riesling blev dyrket allerede fra midten af 1400-tallet.

Og allerede i det 17. århundrede, var Riesling synonym med Mosel, og vinene herfra.

Siden da har vinen haft et omskifteligt ry på grund af tidligere eksport af druer af tvivlsom kvalitet til de europæiske supermarkeder.

Områdets dygtige vinavlere har dog gennem de senere årtier fået bugt med det blakkede ry og hævet vinen til et niveau, Tyskland kan være stolt af.

Mosel og den berømte Mosel-Riesling

Riesling er den dag i dag, stadig den mest plantede druesort i Mosel, der anses som Riesling åndelige hjem i Tyskland - og Riesling vinene, synonym med Mosel og vinområdets berømmelse.

Mosel Riesling kendetegnes som klassisk, tør, sprød, aromatisk og intens Riesling, med høj/livlig syre, vidunderlig balance mellem sødme og syre, lav alkoholprocent og genkendelige noter af blomster, honning, grønne æbler, eksotiske frugter og udsøgt mineralitet!

Med alderen vil Mosel Riesling af høj kvalitet udvikle aromatiske noter af petroleum.

Vinene fremstilles i næsten alle tænkelige og elskelige udgaver, og repræsentere både tradition og hver og én sødmegrad.

Fra det tørre Riesling Trocken, Kabinett til de mere sødmefulde og ofte ædelrådsramte Auslese og Eiswein.

Læs mere om den karakteristiske tyske sødmegrad her!

Mosels mange druer

Vinområdet Mosel kendetegnes ofte ved hvidvine, hvor især den sprøde og aromatiske Riesling-drue trives på de stejle marker og tempererede klima.

Foruden Riesling er Mosel-vinene også kendte for hybriddruen Müller-Thurgau, der er en spændende krydsning mellem Riesling og Madeleine Royale. Druesorten så dagens lys i 1882 og er nu en af de mest dyrkede druesorter i Tyskland, med sit lave syreindhold og bløde og runde smag.

Vinene nyder desuden også godt af de tyske druesorter: Dornfelder, Kerner og Elblinger, samt dem med burgundsk oprindelse: Weissburgunder(Pinot Blanc), Grauburgunder(Pinot Gris) og Spätburgunder(Pinot Noir), der i de seneste år er begyndt at vinde popularitet.

De sidste årtier har set en dramatisk stigning i produktionen af ​​rødvin, især dem lavet på Spätburgunder, der også kendes som tysk Pinot Noir i Mosel-vinregionen.

Læs mere om Spätburgunder druens berømmelse i Tyskland her!