ØSTRIG

Brug for hjælp til at vælge?
Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.
Østrigsk vin er i dag meget mere end blot en ’lillebror’ til tysk vin.
Landets vinproduktion har i de seneste årtier vundet frem, og opnået fornem international anerkendelse for deres eftertragtede og sprøde hvidvine, samt usædvanligt fine, voluminøse og elegante rødvine – særligt dem på Pinot Noir og Zweigelt!
En berømmelse skabt på elskede internationale, såvel som østrigske druesorter, og af østrigske vinbønder, der blev pionerer indenfor bæredygtig og økologisk vindyrkning!
Østrig
Det bjergrige vinland, der skaber Zweigelt og Pinot Noir rødvine i den absolutte elite af elegant rødvin
Østrig anses som det bjergrige vinland i Centraleuropa, hvor vinfremstilling er en antik dyd, der kan spores hele 2.000 år tilbage i tiden, og forbindes med Kelterne, romerne, og tyske- og østrigske munke.
Ifølge historien plantede Kelterne de første vinstokke, romerne plantede flere, og munkene overtog siden vindyrkningen fra de stejle terrasser langs Donau- og dens bifloders bredder.
I de seneste årtier har Østrig oplevet en sand vinrenæssance, hvor vinene har rejst sig fra kvantitet til kvalitet i verdensklasse!
Og repræsentere i dag både fornemme rødvine og sprøde aromatiske hvidvine, der kvalitetsmæssigt tilhører den absolutte elite!
Østrig har derudover været det europæiske vinland, der i de seneste årtier været et forbillede for moderne europæisk vin, som ofte er uløseligt forbundet med bæredygtig, økologisk og biodynamisk vindyrkning, samt naturvin.
Østrigs udvikling indenfor vinens verden er dermed stadig i bevægelse, selvom den allerede har høstet fornem berømmelse,
Derudover kan berømmelsen også blot tildeles de mest velskabte vine, skabt på både indfødte, såvel som internationalt elskede druesorter, samt små vinproducerende familiers, pionerånd indenfor bæredygtig og økologisk vindyrkning af høj kvalitet!
Hvor ligger Østrig?
Østrig ligger i hjertet af Centraleuropa, omkredset af land på alle sider.
Liechtenstein og Schweiz mod vest, Ungarn og Slovakiet mod øst, Italien og Slovenien mod syd, og Tyskland og Tjekkiet mod nord.
Østrigs vinregioner og druesorter
Vinmarkerne strækker sig over mere end 45.000 hektarer, der primært er beliggende i den østlige, og sydøstlige del af landet - længst væk fra bjergene.
Østrigs vindyrkningsareal er opdelt i fire store vinregioner: Wien, Niederösterreich, Burgenland og Steiermark, som igen har deres vindistrikter.
Niederösterreich er den nordligt beliggende vinregion, der er anerkendt for både mageløse hvide vine på Riesling og Grüner Veltliner, men også vidunderlige vin på Pinot Noir, Zweigelt og St. Laurent.
Burgenland er rødvinsregionen, der pryder området mellem Niederösterreich i nord og Steiermark i syd.
Vinregionen er hæderkronet for et formidabelt klima, der skaber rødvine på druesorterne: Blaufränkisch, Zweigelt, St. Laurent og Cabernet Sauvignon, såvel de søde vine omkring Neusiedlersee, med ædelrådsvinene og den unikke Ausbruch i spidsen.
Burgenland og Niederösterreich anses for at producere de bedste vine, hvor Burgenland excellerer i rødvin og søde vine.
Mens Niederösterreich står for omkring 60 procent af al østrigsk vin, der både omfavner mageløse, voluminøse og elegante rødvine, men også de sprøde og aromatiske hvidvine på Grüner Veltliner og Riesling druen!
Intet mindre end 70% af druerne på disse marker er dedikeret til grønne druer, der skaber de sprøde og aromatiske hvidvine, samt søde dessertvine – og de få mousserende, der findes her.
Læs mere om de famøse østrigske hvidvine her!
Niederösterreich, Østrigs største vinregion, hvor der skabes mageløse rødvine på særligt Zweigelt og Pinot Noir
Niederösterreich er landets største vinregion, der har gjort vinlandet Østrig, berømt for sine sprøde, friske, aromatiske og mineralske hvidvine – og ligeså for særlige elegante og voluminøse rødvine på Zweigelt og Pinot Noir druerne!
Selvom Niederösterreichs vinmarker overvejende er beplantet med druesorterne; Grüner Veltliner og Riesling, gror har også en lille, men udsøgt andel af de fornemme røde druesorter: Zweigelt og Pinot Noir.
Læs mere om og se alle vores vine på druesorterne: Zweigelt her! og Pinot Noir her!
Druesorterne har her fundet et åndeligt hjem, langs Donau-flodens bredder – og i vinområderne Wachau, Kamptal og Kremstal, hvor de skaber voluminøse og elegante rødvine i verdensklasse!
Vinene kendetegnes ofte som saftige og generøse, samt rige og voluminøse, der oftest domineres af noter fra skovens vilde bær og bund af svampe, samt udsøgt elegance af mineralitet.
Læs mere om og se alle vores vidunderlige rødvine fra Niederösterreich her!
Bæredygtige østrigske rødvine hos Gourmet Wine
Hos Gourmet Wine værdsætter vi bæredygtighed og respekten for naturen.
Siden 2021 har vi lagt stor vægt på at udvælge vine fra producenter, der deler vores vision for en mere bæredygtig fremtid.
Flere af vores østrigske vine er skabt af dygtige producenter, der arbejder efter bæredygtige principper, og flere er endda bæredygtigt og økologisk certificeret.
Disse certificeringer garanterer, at vinbonden aktivt arbejder for at beskytte biodiversiteten, reducerer brugen af pesticider og optimere vandforbruget i vinmarkerne.
Du kan læse mere om vores fokus på bæredygtig vindyrkning og se alle vores bæredygtige vine her! – også dem fra Østrig her!
Østrigs vinhistorie
Fra kvantitet til kvalitet og bæredygtighed i verdensklasse
Skrevet af Peter Rasmussen, Sommelier og vinhandler
Kigger man op og ned af vinhylderne, vil østrigske vine virke lidt underrepræsenterede.
Østrigs vinproduktion er nemlig ikke den største, når man ser det i et internationalt perspektiv, men til gengæld er kvaliteten helt i top. Vinkendere verden over roser vinene, og anser dem for at være sjældne specialiteter.
De mange små vingårde producerer vidt forskellige vintyper lige fra mousserende vine til karakterfyldte rødvine og søde vine, og hver enkelt vinflaske bærer smagen af vinbondens passion for sit håndværk.
Østrig har levet en omtumlet tilværelse som vinland. Men faktum er at de i dag er i den absolutte verdens elite, når det kommer til god vin. De er noget nær verdensmestre i friske mineralske hvidvine på Riesling og Grüner Veltliner, samt fremragende rødvine med masser af frugt og power.
Men vejen herhen har været bumpet, vi tager et kig på Østrigs vinhistorie, deres vine, druer og distrikter.
Østrigsk vinhistorie
Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig, og på dette tidspunkt var Østrig faktisk verdens 3. største vinproducent.
I dag når Østrig kun akkurat at placere sig i top-20 over verdens største vinproducerende lande, målt i mængder, men til gengæld har man fuld fokus på kvalitet - og ligeledes bæredygtig vindyrkning.
Hvilket forklarer hvorfor østrigske hvidvine på Grüner Veltliner og Riesling, samt rødvine på Pinot Noir og Zweigelt, i dag anses som værende blandt verdens bedste!
Vinskandalen i 1985
Dette år vil få altid stå som en skamplet på Østrigs vin historie, da der her blev opdaget kølervæske i nogle vine, hvilket fik nogle katastrofale følger for Østrig som vinland.
Som resultat heraf lavede man det, der bliver betragtet som verdens strengeste vinlov, og mange mener det var denne vin lov der i dag gør, at Østrigs vine i dag er blandt verdens bedste – og en stor andel produceres af små vinfamilier, samt efter bæredygtige, økologiske og sågar biodynamiske principper!
Du kan læse mere om den østrigske vinlov her!
Pionere indenfor bæredygtig og økologisk vindyrkning
Østrig var et af de første lande i verden til at udvikle retningslinjer for økologisk landbrug – og faktisk begyndte utallige vingårde at omlægge deres landbrug til bæredygtigt, allerede efter skandalen i midten af 1980’erne.
Flere begyndte allerede på denne tid at dyrke efter økologiske principper, år før de første EU-økologiske regler blev indført.
Og kort efter begyndte flere østrigske vinbønder også at dyrke efter biodynamiske principper.
Østrig er også hjemsted for BIO AUSTRIA, den største økologiske landmandsforening i Europa. Dens medlemmer implementerer strengere standarder for økologisk vindyrkning end dem, der er indeholdt i EU-reglerne.