Champagne
Brug for hjælp til at vælge?
Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.
Champagne er de famøse bobler/mousserende, der udelukkende må stamme fra Champagne-regionen, for at må prydes af navnet Champagne – hvilket har gjort dem til de mest eksklusive bobler/mousserende vine i verden!
De eksklusive dråber, med bobler fra Champagne, er kendetegnet ved en enestående elegant smag af udsøgt mineralitet, som stammer fra den særlige undergrund af kalk, og er helt typisk for den ene af to grundlæggende smagstyper i Champagne.
Og andre er tilføjet mere fylde og ristede rugbrødsnoter, hvilket skyldes lang lagring med bundfaldet.
Og det er her, at Champagne-regionens særlige kalkrige undergrund, druesorter og lagring af de forskellige Champagne cuvéer, samt traditioner for at skabe de forskellige Champagnetyper – og dermed også traditionsrige og særlige Champagne Cuvéer, spiller den helt store rolle!
Champagne
Den famøse vinregion, der gjorde vin med bobler eksklusive og verdensberømte
Champagne er mere end bare mousserende vin, og har været essensen af overdådighed, elegance og ren livsglæde, i snart mere end 300 år.
Og Champagne er ligeså, navnet på verdens mest berømte og overdådige bobler/mousserende vin, der stammer fra Champagne-regionen i den nordøstlige del af Frankrig, hvorfra den mousserende vin også har sit navn.
Hvor ligger Champagne?
Champagne-regionen er beliggende i den nordligste del af Frankrig, ca. 125 km. vest for Paris, og er dermed Frankrigs nordligst beliggende vinregion.
Området blev grundlagt i 1065 omkring byerne Reims og Èpernay, der dengang var en del af det middelalderlige kongerige Anstrasien.
Champagne fik egen AOC, i dag AOP-appellation, tilbage i 1936, men faktisk blev Champagne-regionen defineret ved lov, allerede i 1927.
I dag strækker sig Champagne-regionen over mere end 34.000 hektarer af vinstokke, som udgøres af fem underregioner, 319 vinlandsbyer, og de famøse crus.
Champagne-regionens unikke terroir og druesorter
Champagne-regionen er kendt for sit kølige klima, og særlige kalkrige undergrund, der også rummer de særlige underjordiske kældergange, gravet i kalken, som strækker sig over flere hundrede kilometer, under Champagnes vinmarker og vinlandsbyer.
Og både klima og kalkrige undergrund er afgørende for druernes karakter, og den færdige Champagnes kvalitet.
I Champagne er det tilladt at dyrke, og skabe de famøse bobler på hele 7 druesorter: Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, Petit Meslier, Arbane, Pinot Blanc og Fromenteau (det lokale navn for Pinot Gris) - men de ‘traditionelle og klassiske druesorter’, der er uløseligt forbundet med skabelsen af den famøse Champagne, er Chardonnay, Pinor Noir og Pinot Meunier.
Chardonnay, der bidrager med elegance, friskhed, og oftets noter af citrus og hvide blomster.
Pinot Noir, som giver Champagnen struktur, fylde, og noter af røde bær.
Pinot Meunier, der tilføjer frugtighed, fylde og blødhed.
I august 2021 stemte Syndicat Général des Vignerons de la Champagne for at tillade begrænsede plantninger af den svamperesistente, hybride druesort Voltis, i Champagne-regionen – og tillade at lade druesorten, indgå i skabelsen de famøse bobler fra Champagne appellationen.
Forslaget blev godkendt november 2022 af Frankrigs Institut National de l'Origine et de la Qualité.
Voltis-druen blev skabt via et samarbejde mellem INAO i Montpellier i Frankrig, og Julius Kühn Instituttet i tyske Siebeldingen, under PIWI Wines, som er den bæredygtige organisation, der er med til at skabe, og udbrede ordet om de bæredygtige og svamperesistente druesorter.
Druen er forholdsvis smagsneutral, men meget modstandsdygtig overfor sygdomme, og anses stadig for en eksperimentel drue. I Champagne er druen tilladt på en tiårig forsøgsbasis, hvor den højst må udgøre 5 % af vinmarksarealet på en ejendom, og højst 10 % af den endelige blanding af en Champagne-cuvée.
De tre famøse og klassiske Champagne-druer dyrkes i specifikke områder, der prydes af den kalkrige undergrund.
Champagnes vindistrikter
Champagne-regionen er opdelt i fem distrikter: Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côtes des Bar og Côtes de Sezzane.
Og disse Champagne-distrikter skaber hver deres Champagne-vine - og ofte druesorter og vinstil.
Montagne de Reims er kendt som Champagne-distriktet, der skaber de frugtige Pinot Noir druer.
Vallée de la Marne er det famøse Champagne-distrikt, hvor den voluminøse druesort Pinot Meunier, som nærmest udelukkende er forbundet med Champagne, hersker.
Côte des Blancs, det Champagne-distrikt, hvor Chardonnay-druen er kongedruen, som pryder langt størstedelen af vinmarkerne.
Vallée de la Marne og Côte des Blancs anses som de mest prestigefyldte Champagne-distrikter, der i århundreder har skabt de famøse bobler fra Champagne!
Vinområderne Côtes des Bar og Côtes de Sezane er dog i det seneste vokset til at blive de vigtige underområder i Champagne.
Côtes des Bar, der prydes, og domineres af Pinot Noir druen, der forenes med Pinot Meunier, og Chardonnay, som også vokser her.
Côte de Sézanne - Det mindre kendte, men fascinerende Champagne-område, der ligger lige syd for Côte des Blancs, og prydes af alle 3 famøse Champagne-druer - med Chardonnay, som den dominerende.
Hvordan fremstilles Champagne?
– Champagne-metoden, ”Méthode Champenoise”, ”Méthode Traditionelle”
Champagne fremstilles efter ”Méthode Traditionelle”, der eksklusivt kaldes ”Méthode Champenoise” i Champagne.
Metoden indebærer den famøse 2. gæring, som finder sted i flasken, og skaber de fine, elegante bobler, samt den komplekse smag, som Champagne er så berømt og elsket for.
Kort fortalt fremstilles Champagne på et ’Champagne-blend’ kaldet ’Assemblage’, som er unikt for hvert Champagne-hus, og består af stille vine, der efter traditionen er lavet på de klassiske 3 ’Champagne druesorter’: Pinot Meunier, Pinot Noir og Chardonnay, som vinificeres separat, og først mødes efter af have gennemgået den 1. gæring, og nu sammen skal gennemgå den famøse 2. gæring i flasken.
Vintage/Årgangschampagne dog må udelukkende bestå af vine fra samme årgang, hvorimod NV/Non Vintage Champagne godt må bestå af et blend af vine fra tidligere årgange, kaldet reservevin.
Inden den famøse 2. gæring, bliver vinene smagt og det endelige ”Champagne blend” skabes, hældes på flaske, hvorefter der tilføjes ”Liqueur de tirage”(en omhyggeligt udformet kombination af gær og sukker), og flasken forsegles med kronehætten.
Den famøse 2. gæring tager hermed sin begyndelse i flasken og de perfekte bobler kommer til verden.
Når 2. gæringen er afsluttet, skal Champagnen lagres på bærmen, og i flasken, i min. 15 måneder før frigivelse – afhængig af Champagnetypen.
I denne periode stilles flaskerne i klassiske ’Pupitre’ (en træreol med skråt placeret huller, der får hovedet på flaskerne til at vende skråt nedad), og en gentagen omdrejning af flaskerne, kaldet; ”Rémuage”, foretages, for at få gærresterne til at samle sig i flaskehalsen.
Herefter følger ” Dégorgement”, hvor flaskens hals fryses, hvilket får gærresterne til at fryse til, så kapslen kan knappes af, og bundfaldet skydes ud.
Til slut ‘Dosage’, som dækker over restsødmen eller doseringen i en Champagne.
I forbindelse med dégorcement fjernes bundfald samt en smule vin, som så erstattes af vin + dosage ” liqueur d’expédition” på fransk, som er vin og rørsukker.
Champagnetyper og sødmegrad
Champagne fremstilles i forskellige Champagnetyper eller vinstile - og sødmegrader.
Typerne afsløres ved navne som Vintage, Rosé Champagne, Blanc de Noirs og Blanc de Blancs - og sødmegraderne ved: Brut Nature, Extra Brut, Brut, Demi Sec
En Champagnes sødmegrad - altså hvor tør eller sød Champagnen er, afgøres af den mængde dosage, der tilsættes. Etiketten skal altid vise, hvilken grad af tørhed/sødme vinen har.
Sødmegraden varierer fra Brut Nature, som er den helt tørre, og til Doux, som er den søde Champagne.
Brut Nature: Helt tør, uden tilsat sukker (0 g sukker pr. liter)
Extra Brut: Meget tør (0-6 g sukker pr. liter)
Brut: Tør (6-12 g sukker pr. liter)
Sec: Halvtør (17-32 g sukker pr. liter)
Demi-Sec: Sødlig (33-50 g sukker pr. liter)
Doux: Sød (over 50 g sukker pr. liter)
Typer af Champagne
Champagne fremstilles i forskellige typer: NV/Non Vintage, Vintage, Rosé Champagne, Blanc de Noirs og Blanc de Blancs, som hver især har deres stil og traditioner.
En Champagne skal dog, uanset type, lagres min. 15 måneder inden frigivelse.
NV/Non Vintage Champagne er et klassisk Champagne-blend, der oftest består af de 3 traditionelle druesorter, som er uden årgang, og kan bestå af blends på reserve vin fra forskellige høst år.
Champagnen lagres mindst 15 måneder på flasken, inden frigivelse.
Vintage Champagne er Champagnen, der udelukkende må skabes på en høst, og dermed, også blot én årgang.
Champagnen lagres mindst 36 måneder på flasken, inden frigivelse.
Se vores udvalg af Vintage Champagne her!
Rosé Champagne, skabes ved blot at tilsætte lidt rødvin i hvidvinen inden, den famøse 2. gæringens finder sted - også er Champagne det eneste sted, hvor denne fremstillingsmetode faktisk er tilladt i dag.
NV/Non Vintage Rosé Champagne lagres mindst 15 måneder på flasken, inden frigivelse - En Vintage skal agres mindst 36 måneder på flasken, inden frigivelse.
Se vores udvalg af Rosé Champagne og Rosé bobler her!
Blanc de Noirs Champagne - betyder hvid på sort, og dækker over Champagne, der udelukkende er skabt på de røde(blå) druesorter; Pinot Noir og Pinot Meunier, hvor drueskallerne fjernes, inden vinificering.
Se vores udvalg af Blanc de Noirs Champagne!
Blanc de Blancs - Betyder hvid på hvid, der hentyder til hvide vine - og i Champagne betyder det blot: Champagne udelukkende skabt på Chardonnay druen.
