Rosé Bobler

Brug for hjælp til at vælge?
Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.
Rosé Champagne, er den sofistikerede lyserøde Champagne, som i løbet af de sidste årtier, på lige fod med stille rosévine, er stormet ind på den internationale vinscene – og er gået fra at være en niche-luksusvarer, til at blive en af de mest eftertragtede mousserende vine i verden.
Og berømmelsen af de lyserøde rosé bobler, skabt udenfor Champagne-regionen i Frankrig, er ligeså, vokset med raketfart!
Rosé Bobler
De fortryllende lyserøde bobler, som har forført alverdens vinelskere siden begyndelsen af det 19. århundrede
Rosé Champagne eller blot rosébobler, har ej blot fascineret vinkendere i de sidste årtier, men er også blevet et kulturelt symbol på fest, raffineret smag i vin, og moderne luksus - nøjagtig som alverdens lyse bobler, og i særdeleshed, som de famøse bobler fra Champagne, har været i århundreder!
Rosé Champagne eller rosé bobler, er dog ej et nyt fænomen - da de første rosé bobler, kan spores tilbage til det begyndelsen af det 19. århundrede, hvor Madame Clicquot skabte den første rosé Champagne - og måske også den første mousserende vin i rosé version!
Champagne og mousserende vin har dog været skabt, århundreder før.
Den første mousserende vin eller de første vine med bobler bliver skabt
De første bobler i vin blev skabt et sted i den sene middelalder omkring år 1531, hvor Benediktemunkene i Saint-Hilaire opdagede “Prise de Mousse”, der betyder skumdannelse.
Vinen var fremstillet på den lokale druesort Blanquette, som ifølge historien, kan have spillet en rolle, da druen har tradition for ikke at gære helt igennem, og dermed begynder gærkulturerne at vågne ved forårets varmere grader, og selv omdanne de sidste restsukker i vinen til alkohol, hvorved at der skabes naturlig kulsyre.
Her opstod Méthode Ancestrale, hvor fermentering eller den første gæring, stoppes tidligt i processen, og vinens 2. gæring finder sted i flasken.
Metoden kan have været skabt ved at tilfælde, hvor køligt vintervejr har standset den 1. gæring og munkene fejlagtigt har troet at processen var gennemført og hældt vinene på flaske.
Den første flaske Champagne, hvor boblerne var en ønsket del af vinen, blev først skabt
mere end ét århundrede senere, og forbindes med det første Champagnehus Dom Ruinarts grundlæggelse tilbage i 1729.
Dog var det først i begyndelsen af det 19. århundrede at Champagne-industrien, som vi kender den i dag, begyndte at tage form med Madame Veuve Clicquot, også kendt som ”Den Gule Enke”, der i 1805 overtog ejerskabet af Champagnehuset Veuve Clicquot(grundlagt i 1772), som hører til blandt de store og anerkendte franske producenter af Champagne - også den dag i dag.
Se vores udvalg og læs mere om Champagne her!
De første lyserøde rosé bliver skabt
Champagne, og bobler/mousserende vin har i århundreder høstet berømmelse - men rosé Champagne, og rosé bobler, skabt udenfor Champagne, har historisk set faktisk været en sjældenhed siden Madame Veuve Clicquot, skabte den første Rosé Champagne i 1818.
Og Madame Veuve Clicquot, skabte Rosé Champagnen ved hvad vi i dag kalder blandingsmetoden, hvor der tilsættes en lille andel af rødvin til hvidvinen - inden vinen gennemgår den famøse 2. gæring, som i århundreder har været en ubrydelig tradition i Champagne-regionen.
I Champagne skabes al vin efter traditioner, som har været udført i århundreder, og dermed skabes en Rosé Champagne, stadig skabes på traditionel vis, efter blandingsmetoden.
Blandingsmetoden er en metode, hvor man blander/tilsætter en lille del rødvin, skabt af de blå druesorter, (Pinot Noir og Pinot Meunier), som er tilladt i Champagne, i hvidvinen, inden vinen gennemgår den famøse 2. gæring i flasken.
Og derved opnår man den indbydende og feminin rosé farvet Champagne, skabt efter alle kunstens regler - præcis som Madame Clicquot, allerede i 1818 viste - og skabte til perfektion!
I dag kan Rosé Champagne også skabes ved klassiske blandingsmetode, men også ved den “klassiske metode”, hvor den stille ‘rødvin’ skabes ved Saignée/bløder metoden, hvor druerne knuses, og drueskallerne herefter får lov til at udbløde i mosten, uden at blive udsat for pres, nøjagtig som ved macerations-metoden, dog tages/”bløder” en del af mosten fra tidligt i processen.
Mosten gæres derefter alene, uden drueskallerne, hvorefter vinen vinificeres som rosévin.
Formålet med metoden er at skabe en lækker, intens og fyldig rosé.
Læs mere om den lyserøde rosévin, dens fremstilling, og se vores udvalg, med eller uden bobler, her!
Rosé bobler skabes dog ej blot i Champagne, men mere eller mindre i hele verden - og berømmelsen af de nu famøse rosé bobler, ses nu i, og fra hele verden!
Rosé bobler udenfor Champagne
De nu, famøse rosé bobler, fremstilles i nærmest ét hvert verdenshjørne - men de mest berømte skabes i Champagne, i England, hvor de kaldes Sparkling Brut Rosé, og i de italienske vinregioner: Veneto og Friuli-Venecia Guilia, hvor de kaldes for Prosecco Rosé.
I Italien, fik de mousserende rosévine, kaldet Prosecco Rosé, deres internationale boost i 2020, hvor vinene også oplevede en sand vinrenæssance - på én og samme tid!
Prosecco rosé, er en faktisk ganske ny vintype, da den først blev lovlig at fremstille, under Prosecco DOC appellationen, i 2020.
De første Prosecco rosé flasker, fra denne årgang, var de eneste som bar årgangen på flaskerne fra dette år, blot for at hylde den nye vintypes fødsel i Prosecco DOC.
Den første af Italiens berømte mousserende vine, var med al sandsynlighed Prosecco, som kan føres tilbage til 1754.
Prosecco produceres i regionerne Veneto og Friuli-Venecia Guilia, hvor størstedelen af Prosecco produceres omkring byerne Conegliano og Valdobbiadene, i Trevisos nordlige bakker.
Prosecco rosé bliver skabt på den klassiske Glera drue, der i århundreder har skabt Proseccos-vinene, samt en lille andel Pinot Noir, der gør dem til rosé bobler!
Se vores udvalg af, og læs mere om Prosecco her!
Champagne rosé- druesorter og terroir
Champagne rosé er ofte fremstillet på de tre klassiske druesorter, der er uløseligt forbundet med Champagne regionen i Frankrig: Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier - der skaber størstedelen af de famøse Champagne Cuvées.
Hver druesort stammer oftest fra forskellige vindistrikter i Champagne - Fra Montange de Reims, hvor Pinor Noir druen dominerer - over Vallé de Marne, hvor Pinot Meunier er kongedruen, og Côte des Blancs, hvor Chardonnay hersker!
Champagnes vinstokke gror i den helt exceptionelle undergrund, af den famøse kalkstens-/undergrund af kridt, der faktisk strækker sig fra den sydlige del England, over Champagne og til Bourgogne - hvilket forklarer den udsøgte elegance af mineralitet i vinene, der stammer herfra!
De engelske bobler og Rosé bobler kaldet Sparkling brut Rosé, fremstilles på de samme druesorter, som i Champagne, efter samme metode, ’Methode Traditionelle’, hvor den famøse 2. gæring finder sted i flasken – Og druerne gror jo så tilmed i samme kalkrige undergrund, som i Champagne.
