Bordeaux
Historien, myterne og vinen
Gourmet Wines ultimative guide til Bordeaux
Fra de prestigefyldte klassifikationer til gode årgange i Bordeaux, vinenes lagringspotentiale – og hvilke gastronomiske retter, der matcher vin fra Bordeaux
Skrevet af Peter Rasmussen
Sommerlier og vinhandler
Bordeaux. Alene navnet giver respekt i vinkredse. Her har vinbønder i næsten 1.800 år perfektioneret vinproduktionen. Få andre steder i verden laves der lige så mange store vine, med smagsoplevelser ud over det sædvanlige!
Ja, der laves også triste vine ligesom alle andre steder i verden, men ved man hvad man skal kigge efter, venter der sublime oplevelser.
Herunder går jeg igennem Bordeaux’s vinhistorie, der indbefatter krige, konger, en kejser og en ret interessant skilsmisse.
I bunden finder du de hårde fakta, i form af de spørgsmål jeg oftest møder, når jeg snakker med folk.
Bordeaux’ vinhistorie
Bordeaux har en stolt, bemærkelses- og beundringsværdig vinhistorie, der kan spores helt tilbage til kelterne og romerne, som plantede de første vinstokke, og startede Bordeaux’ stolte tradition for vindyrkning.
Det var dog først under engelsk herredømme, at vindyrkning og fremstilling i Bordeaux for alvor blomstrede.
Gennem de seneste århundreder har Bordeaux udviklet sig til et globalt omdrejningspunkt for vinhandel og -kultur – og byen Bordeaux anses endda som ’vinens hovedstad’.
De mange vinslotte, kaldet; Château, er ej blot steder, som dyrker og producerer vin, men arnested for Bordeaux’ vinhistorie og tradition.
Hvert eneste vinslot har sin egen fortælling, filosofi, og traditioner, der bidrager til den enorme diversitet, som findes i Bordeaux.
Kelterne, romerne og de franske munke
Bordeaux har været besat i tusinder af år.
Først af kelterne, der etablerede en lille landsby, de kaldte Burdigala omkring 300 f.Kr. og derefter af romerne, der fordrev kelterne i 60 f.Kr.. Med Romerrigets fald kom hundreder af års stridigheder og kaos. Helt op til det 12. århundrede blev Bordeaux systematisk plyndret af vikinger, vandaler, vestgoter, Francs og normannere.
Det var i denne periode Benediktinermunkene overtog vindyrkningen, og grundlagde en omfattende vinproduktion i Bordeaux. Munkene levede i deres klostre og meget af det vi ved om ølbrygning, urtehaver, urtemedicin og vin, har vi fra denne periode. De eksperimenterede med druesorter, opbindingsteknikker og blends, i jagten på den perfekte smag.
Aquitanien, englændere, skilsmisse, Richard Løvehjerte og John Cleese
Hvis man er stor John Cleese fan, vil man have set alle afsnit af Fawlty Tower’s (halløj på badehotellet). Her roder John Cleese, der spiller inkompetent hotelejer, sig ud i en diskussion med en gæst, om hvorvidt Clairet er en Bordeauxvin eller ej. Svaret skal findes i følgende interessante historie.
Mange af de mennesker jeg snakker med, bliver overraskede når jeg fortæller, at Bordeaux ikke altid har været fransk, men derimod tilhørte England i næsten 300 år. Dengang hed det bare ikke Bordeaux men Aquitanien.
Da Wilhelm 10. døde i 1137, var hans datter, Eleanor af Aquitanien, meget ung og samtidig den rigeste arving i Frankrig, hvilket gjorde hende til mål for mange bejlere.
Som det hørte sig tiden til skulle hun giftes, det blev med Ludvig 7., konge af Frankrig.
I en del år fulgte hun ham på korstoget og holdte hof. Men i 1152 lod hun sig skille med henvisning til for nært slægtskab. Det næste der sker, er interessant, hun valgte nemlig at gifte sig med en af den franske konges værste rivaler, Henri Plantagenet, der blev konge af England (Henry II), kort efter brylluppet. De fik to børn Johan og Richard, bedre kendt som Richard løvehjerte.
Nu til vinen
I de følgende 297 år tilhørte Bordeaux England. Som en naturlig konsekvens, blev næsten alt vinen drukket i London, og på de mange slotte i England. Nogen mente dog at vinene var lidt for sure. Derfor udviklede vinbønderne en lettere rødvin til englænderne. Ingen ved dog præcis hvornår eller af hvem.
Vinen blev lavet på druer fra Bordeaux, men hvor man normalt lader skallerne ligge sammen med mosten i ca. 21 dage for at trække smag, farve og tannin ud af skallerne, fjernede man her skallerne efter blot få dage (i rosévin er det ofte kun fra 6 til 24 timer).
Vintypen fik navnet Clairet, og prydes endda af egen AOC/AOP.
Hundredårskrigen
Efter hundredårskrigen kom Bordeaux tilbage under fransk herredømme. I 1462 udnævnte Ludvig XIV officielt byen som en del af Frankrig. Med regionen tilbage på franske hænder, blev der alligevel uro i de følgende år, hvor Bordeaux blev hærget af revolution og terror.
De gyldne år
Tingene normaliserede sig i det 18. århundrede, hvor Bordeaux atter oplevede en guldalder af velstand som følge af handel med England, Tyskland og Vestindien. Mange af byens nuværende bygninger blev opført i denne periode, og de står stadig i dag.
Moderne tider
I dag er Bordeaux en smuk by med pakhuse, fabrikker, forstæder og brede kajer. På trods af at Bordeaux er Frankrigs femtestørste by, betragtes den stadig som den mest “u-franske” by i landet, på grund af sin 300 år lange besættelse af englænderne.
Bordeaux’ vinproduktion blomstrer i dag, grundet efterspørgsel over hele verden. Faktisk laves der så meget vin, at hvis Bordeaux var et land, ville det være verdens femtestørste vinproducerende land.
Hvor lang tid kan Bordeauxvine lagre?
De bedste Bordeauxvine kan holde i mange år, men det afhænger helt af kvaliteten af den enkelte vin. Har du købt Bordeaux vin til under 100 kr. skal den nok ikke ligge meget mere end 6-7 år. Mens de bedste røde Bordeauxvine kan blive 50 år, nogle få endnu ældre.
Men som tommelfingerregel, skal det meste Bordeaux minimum være 4 år gammelt, inden du åbner den.
Gode vine kan holde 10-12 år, og de meget dyre vine kan holde længere.
De hvide vine er som oftest bedst når de er unge, dog med få undtagelser.
Den vintype, der kan blive ældst, er Sauternes, hvor de absolut bedste kan blive over 100 år gamle.
Dog topper meget Sauternes et sted mellem 6 og 20 år fra høståret.
Bordeaux’ prestigefyldte klassifikationer
I Bordeaux er det, i modsætning til Bourgogne, de prestigefyldte Châteaus/vinslotte, der prydes af klassificering, og ej vinmarkerne.
Der findes overordnet set 6 klassificeringer i Bordeaux, hvoraf den mest berømte, også er den første, den famøse 1855 Cru Classé, som blev skabt på foranledning af Napoleon III.
Derudover findes der de regionale appellationer; Bordeaux AOP og Bordeaux Supérieur. De mere fornemme; Cru Artisan og Cru Bourgeois, samt Saint-Èmilion Grand Cru Classé.
1855 Cru Classé
Den første og mest berømte af de officielle klassifikationer af de bedste vinslotte i Bordeaux, blev skabt i 1855, på foranledning af kejser Napoléon III for at vise Bordeauxregionens absolut bedste vine i forbindelse med verdensudstillingen i Paris i 1855.
Bordeaux Handelskammer betroede klassificeringen til “Syndicat des Courtiers de Commerce”, mæglere på Bordeaux-børsen. Deres mission var at lave en officiel klassificering baseret på mange års erfaring og svarende til anerkendelse af terroirets kvalitet og berømmelse af hver vækst.
Klassifikationen blev introduceret den 18. april 1855, og omfattede på dette tidspunkt udelukkende rødvine, fra Médoc-halvøen, på den famøse venstrebred. Den eneste undtagelse herfra var Château Haut-Brion fra appellationen Graves, der i dag høre under Pessac-Léognan appellationen.
Der har med en enkelt undtagelse aldrig været foretaget reguleringer eller ændringer af klassifikationen. Den eneste undtagelse var, da Château Mouton-Rothschild fra og med årgange 1973 blev opgraderet fra 2. til .1 Cru.
Klassifikationen inkluderede også Sauternes og Barsac med søde vine, hvor 27 slotte kom på.
Af de fine rødvine blev blot 5 Château/slotte klassificeret som 1. Cru classé, 14 som 2. Cru classé, 14 som 3. Cru classé, 10 som 4. Cru classé og 18 som 5. Cru classé, fordelt på de 5 appellationer af Médoc: Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Margaux & Haut-Médoc og kun Château Haut-Brion i Graves-regionen.
Til de fine dessertvine, blev et Château/slot klassificeret som en Superior First Growth, 11 som 1. Cru classé og 15 som 2. Cru classé, fordelt på de 2 appellationer: Sauternes og Barsac.
Cru Artisan
Cru Artisan er en ældre klassifikation, der kan spores omkring 150 år tilbage i tiden.
Det fortælles at i det 19. århundrede ejede mange håndværkere (hjulmagere, bødkere, bagere etc.) vinstokke i Médoc som de selv dyrkede – og da vindyrkning er et ædelt håndværk i sig selv, fortjente disse håndværkeres vine, også et navn og egen klassificering.
Og Cru Artisan blev til.
Klassifikationen og navnet “Cru Artisan”, stammer fra en hentydning til vinslotte, der klassifikationsmæssigt ligger under Grand Cru Classé og Bourgeois.
Cru Artisan appellationen dækker over små vinslotte, der selv fremstiller deres vin, fra at gro druerne på vinstokken i marken, til fremstilling af vinen og tapning på flaske.
Og vinen skal være produceret i en af Médocs otte appellationer.
Cru Bourgeois
Cru Bourgeois er en klassifikation, der dækker over Bordeaux vine af særlig høj kvalitet og værdi.
Klassifikationen er gældende for vinslotte i Médoc, Bordeaux, der ej er klassificeret som Grands Crus, og som rangerer under Grands Crus Classés fra 1855, men stadig anset som værende et vinslot med vinmarker af høj kvalitet.
For at et slot kan være i Crus Bourgeois-klassifikationen, skal det komme fra en af de 8 appellationer i Médoc-appellationen, der dækker den berømte venstrebred i Bordeaux: Médoc, Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Listrac, Moulis, Margaux og Haut-Médoc.
Cru Bourgeois klassificeringen er i dag opdelt i tre underkategorier:
Cru Bourgeois
Cru Bourgeois Supérieure
Cru Bourgeois Exceptionnel
Klassifikationen blev officielt anerkendt i 1932, efter en liste over udvalgte vinslotte, udarbejdet Bordeaux Handelskammer og Girondes Landbrugskammer.
Udtrykket “Cru Bourgeois” blev dog brugt allerede i det 15. århundrede – og allerede på denne tid, dækkede det over vine med høj kvalitet og værdi.
På denne tid, da byen ”Bourg” i Bordeaux var under engelsk styre, var købmændene fritaget for afgifter på lokalt salg og på eksport af vine produceret fra deres vinmarker.
Dette privilegium gjorde at det tillod dem at skabe deres formuer, og erhverve de bedste parceller i Médoc, der snart skulle blive kendt som ”Crus des Bourgeois”.
Priserne på disse forskellige vine, der blev prydet af ”Crus des Bourgeois” anerkendelsen, blev fastsat for første gang i 1740 i et dokument udarbejdet af Bordeaux’ handelskammer.
I det 19. århundrede begyndte et hierarki gradvist at opstå, hvilket førte til, at Monsieur d’Armailhac, den æras ejer af legendariske Château d’Armailhac, i 1858 udgav en bog, der uofficielt opdelte 248 Crus Bourgeois i tre kategorier.
Det blev foreslået, at nogle af disse slotte blev tilføjet til Grand Crus Classés klassifikationen fra 1855, men dog aldrig ført ud i livet.
Saint-Émilion Grand Cru Classé
Saint-Émilion Grand Cru Classé er en dynamisk klassificering, der blev etableret i 1955 (på 100-årsdagen for klassificeringen af Médoc og Graves i 1855), og er blevet revideret næsten hvert årti siden.
Klassificeringen har to hovedniveauer: Grand Cru Classé og Premier Grand Cru Classé på højere niveau.
Alle vinene skal stamme fra Saint-Émilion og fremstilles på druesorterne Merlot og Cabernet Franc som de vigtigste druer.
Vine fra højre bredden var ikke med i 1855-klassifikationen, da Saint-Émilion og Pomerol, på denne tid ej var de famøse vindistrikter, som de er i dag.
Saint-Émilion Grand Cru Classé anses som de ypperste Saint-Émilion vine!
Hvilke årgange er gode i Bordeaux?
Siden år 2000 kan fremhæves følgende årgange: (de helt store årgange er fremhævet med fed skrift, mens de andre er ok årgange).
2000 – En af århundredets helt store årgange, hvor de kostbare rødvine formodentlig vil blive gemt for blive endnu mere kostbare.
2001 – En god årgang med frugtagtige og velstrukturerede rødvine præget af moden tannin.
2002 – Høsten var ikke stor, men især fra Médoc og Graves kom der glimrende vine.
2003 – En utrolig varm sommer, der gav problemer, men også muligheder for at lave store og flotte rødvine på fuldmodne druer på slotte, der satsede på, at vejret holdt og ventede med at høste.
2004 – Dette var et godt gennemsnitsår, hvor de bedre vine kan gemmes endnu et år eller to, mens de øvrige skal drikkes nu og kan drikkes nu.
2005 – En meget stor årgang, da den rigtige mængde af regn og sol gav store vine med masser af velsmag, men priserne er desværre hysteriske.
2006 – Årgangen blev præget af en del råd, der besværliggjorde høsten, og en stor andel syre drillede mange vinmagere. Men slotte, der lykkedes med vinifikationen, lavede dejlige vine med god struktur og i fin balance. De må dog finde sig i at stå i skyggen af 2005. Gemmes.
2008 – Sommeren var ikke den bedste, men store vine, der blev kælet for, kan blive fantastiske, silkebløde, frugtagtige og med god længde.
2009 – En af de helt store årgange med fyldige, kraftige og tanninske rødvine. Fornemme vine fra topslottene. De store vine skal ligge i mange år.
2010 – Man troede faktisk ikke, at 2005 og 2009 kunne overgås, men meget tyder på, at denne årgang vil blive en af århundredets største i Bordeaux. Rødvinen har bare det hele – frugt, alkohol, tannin og syre. Og et langt liv.
2012 – En ok god årgang for de bedste slotte.
2014 – En ret god årgang med masser af vine, der kan gemmes en del år.
2015 – En af de helt store årgange. En god varme kombineret med den helt rigtige mængde af regn gav vine med masser af frugt. De gode slotte lykkedes med at lave vine, der kan blive ret gamle. Som udgangspunkt skal vine fra dette år være 7-8 år inden proppen ryger- og i nogle tilfælde lidt mere.
Gourmet og Bordeaux
Hvad spiser man til Bordeauxvine?
Det kommer lidt an på, om det er en ung eller gammel vin. Generelt skal der vildt, kalv eller oksekød på bordet. Jo yngre og bedre vin, jo kraftigere ret. Oksemørbrad og kalvemørbrad gør sig altid godt. Gamle bordeauxvine (ældre end 6 år fra høståret) er generelt gode sammen med svampe.
