Santenay

Historisk vinområde og vinlandsby – og ikonisk vin berømte for deres elegance og finesse

Santenay er det sydligste beliggende vinområde/appellation i Côte de Beaune og udgør den sydlige ende af kalkstensryggen Côte d'Or skråningen, som er hjemsted for nogle af Bourgognes bedste vinmarker.

Og vinene fra Santenay er bestemt ingen undtagelse, selvom vinområdet ofte har stået i skyggen af sine nordlige naboer.

Santenay er berømte for deres yderst elegante, men rige og generøse Pinot Noir vine, der udgør størstedelen af vinproduktionen – dog uden at overskygge deres beundringsværdige, voluminøse og sprøde hvidvine på Chardonnay druen, der emmer af elegance og udsøgt mineralitet!

Hvor ligger Santenay?

Santenay er en lille charmerende vinlandsby med omkring tusind indbyggere, der ligger lige der hvor Côte d’Ors famøse kalkstensryg har sin sydlige afslutning.

Vinområdet har endnu ingen Grand Cru klassificerede vinmarker, men prydes af et flot antal af Premier Crus og lieu-dits vinmarker.

Vinmarkerne strækker sig over mere end 300 hektarer af vinstokke, der gror i en kalksten og mergel domineret undergrund, som skaber Santenays maleriske landskab og vinenes overdådige mineralitet og elegance.

Santenay– Terroir, vinstil og Premier Crus

Santenay er den sydligste appellation i Côte de Beaune og udgør dermed den sydlige ende af den berømte kalkstensskråning (Côte d'Or), som er hjemsted for Bourgognes bedste vinmarker.

Og netop den kalkstens domineret jordbund, er det, der gør skråningen så misundelsesværdig, når det kommer til fornem vindyrkning – da de bidrager til vinenes elegance og udsøgte mineralitet.

Alligevel besidder Santeneys rødvine en fornem elegance af mineraliet, der forenes med skovens vilde bær og svampe.

Dog begynder koncentrationen af kalksten af tynde lidt ud lige nord for Santenay og forenes i stedet med mergel, der giver mere voluminøse og robuste vine.

Der findes endnu ingen Grand Cru klassificeret vinmarker i Santenay, men til gengæld prydes appellationen af hele 12 Premier Cru-vinmarker, der er at finde i det nordligste hjørne, hvor Santenay grænser op til Chassagne-Montrachet.

Santenay-appellationen blev officielt anerkendt i 1937.

Santenay vinhistorie

Santenay rummer en rig vinhistorie, der er uløseligt forbundet med de franske munke, de noble hertuger af Bourgogne og traditioner for at skabe mageløse Pinot Noir- og Chardonnay-vine.

Her er blevet dyrket og fremstillet vin i over 2000 år, siden romerne plantede de første vinstokke og lærte landsbyens vinbønder kunsten ’at dyrke og fremstille vin’.

Efter romerne, overtog de franske munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Det var munkenes rolle/kald at udvikle vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.

Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinene, og fra det 14. århundrede, hævede hertugerne af Bourgogne også vinenes kvalitet.

Og i Santenay ligger et smukt gammelt vinslot, Château Philippe le Hardi, der vidner om vinområdet lange rige vinhistorie, og er opkaldt efter ejeren Philippe le Hardi, der i det. 14. århundrede kæmpede for Bourgogne og Santenays vinenes berømmelse – ved hjælp fra én bestemt druesort!

Hertugerne af Bourgogne

Hertugerne af Bourgognes ypperste rolle bestod i at ophøje Bourgognes omdømme og skabe vinregionen berømmelse.

De havde derfor betydelig indflydelse på Bourgogne vinenes berømmelse, og sågar fremstilling, vinpolitik og lovgivning, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor økonomisk og politisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set som et symbol på smag og raffinement.

Og på dette tidspunkt havde Bourgognes vine allerede et formidabelt ry, som måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger udviklede den første vinlov og vinpolitik i historien, herunder at hæve kvalitetsniveauet af Bourgogne-vinene, lave et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir.

Gamay, var ellers en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab.

Forbuddet omfattede dog kun datidens Bourgogne-region, og den moderne Mâconnais eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Til gengæld fik forbuddet Bourgogne vinene til at høste mere anerkendelse.

Kvaliteten af vinene blev forbedret markant, og snart blev Bourgognes vine nydt af den franske konge, hof og, ifølge historien, også af paven i Avignon.

Læs mere om Bourgogne her!