Portvin

Den berømte forstærkede vin fra Porto, som er blevet skabt siden 1678, og forbundet med traditioner og famøse myter

Skrevet af Peter Rasmussen, Sommelier og vinhandler

Som sommelier elsker jeg, i sagens natur, både rød, hvid, bobler, forstærket vin og rosévin, bare det er vellavet.

Men skulle jeg tvinges til kun at drikke en drik resten af livet, ville det blive portvin.

Dette af flere årsager:

For det første, laves der utroligt mange forskellige vine, i mange forskellige stilarter, fra de røde Ruby typer, over vintage og Tawny, til en meget overset disciplin(i Danmark), lagret hvid portvin.

Derfor har jeg det også lidt ambivalent, når jeg møder folk der siger at de ikke kan lide portvin, eller når jeg en gang imellem løber ind i folk, der mener, at det da er for gamle mennesker.

For mig svare det lidt til, at man smager en gammel lagret meget stærk ost en gang i sit liv, og så konstatere, at man ikke kan lide ost. Ok vi er alle forskellige, og har du smagt 15 forskellige kvalitets portvine og ikke kan lide nogen af dem, så har jeg da fuld respekt for det, der er ikke noget rigtigt eller forkert, når det kommer til personlig smag.

Men gør dig selv en tjeneste, sæt dig ind i denne spændende verden inden du afskriver den, for den er fuldt med gode oplevelser.

Således siger et gammel ordsprog også ”alt vin ville være portvin.. hvis den kunne”

Jeg vil i det følgende gå igennem portvinens historie, myterne, fremstillingsmetoder og meget mere.

Om Portvin
Hvad er Portvin?

Portvin er en forstærket vin/hedvin, der stammer fra Douro-dalen i det nordlige Portugal, hvor Douro-flodens bølger slår, og før i tiden, førte vinen fra vingård til byen, og havnen Porto, hvor floden har sit udløb i Atlanterhavet.

Portvin er opkaldt efter byen og havnen, Porto, da det var her at vinen fra området blev udskibet.

Vindyrkningsområdet begynder dog først 100 kilometer oppe ad floden Douro og strækker sig fra den første lille by i Régua området, og igen 100 kilometer videre ind i landet, til området når den spanske grænse, hvor flodens navn skifter til Duero, som er dens spanske navn.

Og det bedste område, der kaldes; Douro Superior, ligger længst inde i landet.

Portvinen blev derfor transporteret fra vingårdene, nær vinmarkerne inde i landet og ud til havnen, så den kunne eksporteres videre til andre lande.

I de første hundrede år blev vinen transporteret fra vinområderne i den indre del af Douro-dalen, enten med vogn, spændt for af heste, æsel eller kvæg, samt via den mest kendte og historiske søvej, via Douro-floden.

Rejsen med vogn var dog hård og lang, for både dyr og vinbonde, og derfor blev flodvejen, med Douro-flodens bølgende strøm, da Douro-floden blev sejlbar i 1700-tallet, den foretrukne.

For herefter kunne skibende blot følge strømmen fra den indre del af Douro-dalen til haven Porto.

Og vinbønderne kunne nu sejle vinen til havnen og byen Porto, hvor tønderne blev trillet ombord på de falde og spidse Barcos Rabelos, som man kaldte de sejl-besatte skibe.

Der er blevet lavet vin i Portugal i ca. 3000 år, og det fortælles at der var Fønikerne, der plantede de første vinstokke, ca. 1000 år før Kristi.

Og de første vine fra Porto var faktisk kun rød bordvin.

Vi skal derfor skal noget længere frem, inden portvinen dukker op i (vin)historien.

Portvinens Historie

Historien om portvin, tager sin begyndelse i den sene del af 1600-tallet, hvor en handelskrig mellem England og Frankrig, og portugisiske munke, tager del i historien om, hvordan portvin blev skabt.

Portvin blev skabt i Douro-dalen i Portugal, i år 1678, samme år, som England erklærede handelskrig mod Frankrig.

Handelskrigen medførte en øjeblikkelig mangel på vin, og da England ej længere kunne købe deres vin i Frankrig, var det naturligt at rejse mod Portugal efter vin, eftersom England og Portugal allerede havde handlet i århundreder.

Historien fortæller at i 1678 sendte en engelsk vinkøbmand to unge englændere til Portugal for at købe vin.

De to unge englændere rejste langs Douro-flodens bredder, og langt oppe ad floden, og nær Lamego, langt inde iDouro-dalen, kom de til et munkekloster, hvor abbeden (den øverst befalende munk i klosteret) skænkede en vin, de unge englændere aldrig før havde smagt. En frugtig, blød, kraftig og lidt sød vin.

Abbeden forklarede at han havde hældt kander af brændevin/druesprit i hvert fad af vin, mens vinen gærede.

Englænderne var henrykte, og købte et par fade af vinen, men fik abbeden til at fylde endnu mere brændevin/druesprit i, så vinen kunne holde til den lange rejse hjem til England.

Og dermed var oprindelsen af den portvin vi kender i dag lagt.

En anden historie fortæller, dog at for at stabilisere disse vine, så de bedre kunne klare transporten til England tilsatte købmændene selv, en spandfuld Brandy eller to til vintønderne før de blev udskibet.

Læg her mærke til, at hvor man i dag tilsætter brandy INDEN sukkeret er gæret ud, så gjorde man det, ifølge denne historie, dengang efter gæringen. Dette har givet nogle ret kraftige og krydrede vine.

Læs mere om fremstilling af portvin og portvinstyper nedenfor.

Vinene fra Porto eller den tidlige portvin, opnåede dog ej den helt store begejstring, fra begyndelsen, men vandt popularitet ved blot at være tilgængelig, og i rigelige mængder.

Englænderne fortsatte dog med at købe portvinen, og med tiden, involverer sig i vinhandlen i Douro-dalen, ved bl.a. at opkøbe portvinshuse, hvoraf flere af husene den dag i dag, stadig er ejet af englændere.

Portvin og englænderne

Ifølge historien blev portvin skabt i 1678, og blev fortalt med de unge englænderes besøg i et munkekloster nær Lamego og Douro-floden, langt inde i Douro-dalen.

Og englænderne har altid spillet en større rolle i fremstilling af Portvin og dens berømmelse.

Fra deres ankomst i Porto i 1678, da handelskrigen mellem England og Frankrig, lige var brudt ud, og England måtte købe vin andet steds end Frankrig, og helt frem til i dag.

Allerede i begyndelsen af 1700-tallet, blomstrerede englændernes køb af portvin og tilstedeværelse i Douro-dalen, hvor de involverede sig i vin- og drueproduktionen, og købte sig ind i veletablerede Quintas(portugisisk for vinhus).

Og med underskrivelsen af Methuen-traktaten i 1703, der gav Portugal en privilegeret status, som leverandør af vin i vintønder til England, mod at England leverede uld til Portugal, tog portvinens enorme berømmelse sin begyndelse.

Portvinshandlen voksede herefter enormt op i gennem 1700- og 1800-tallet.

Vingårdene voksede nærmest ud af bjergskråningerne, hvoraf flere af vingårdene tog del i den britiske vinhandel.

På samme tidspunkt var Douro-floden blevet sejlbar og dermed den fortrukne transportvej af vintønder fra vingårdene til havnen Porto, hvor tønderne med portvin, blev opbevaret på nybyggede lagre, kaldet Lodges i byen Vila nova de Gaia, nær Porto, inden vintønderne blev udskibet fra havnen Porto og til England, siden Holland og resten af verden.

Blot i begyndelsen af 1700-tallet, blev der fragtet mere end 1,2 mio. tønder af portvin, ned af Dourofloden til Porto.

Vinkrise og Douro-dalens egen DOC-appellation

I 1727 rammer den første dybe krise vinmarkerne i Douro-dalen, hvor kvaliteten af både druer og vinen blev forringet.

De engelske vinkøbmænd, som var bosat i Portugal på dette tidpunkt, dannede derfor en sammenslutning, kaldet British Factory House/British Association House, i håbet om at forhandlingerne med vinbønderne, blev fordelt mere til deres fordel og krævede lavere priser, der matchede portvinens kvalitet.

Det udløste en krise for vinbønderne/vinproducenterne og med udsigten til let tjente penge, fik nogle af de mere samvittighedsløse vinmagere/vinproducenter ideen at tilsætte sukker og hyldebær, til de kropsløse vine, for at give vinene sødme og farve.

Dette skabte vine af dårligere kvalitet og medførte overproduktion, der fik prisen på portvin til at styrtdykke.

Og det var først i 1756 at premierminister Marquês de Pombal bragte denne krise til ophør, ved at oprette bl.a. Douro Wine Company, og tildele Douro-dalen egen appellation, for at beskytte portvin og blot inkluderer de bedste vingårde og vinmarker.

Det fortælles desuden, at Marquês de Pombal, ved samme anledning, underskrev en lov, der anses som en af verdens første vinlove.

Vinloven afgrænsede området/vinregionen, hvor portvinsdruerne måtte dyrkes og slog fast, at kom druerne ej fra dette område, måtte vinen ej prydes med navnet Portvin.

Desuden måtte vinen blot fremstilles på de godkendte portvinsdruesorter, og tilsættes Brandy, som historien fortæller at munken i klosteret i Lamego havde i 1678.

I resten af det 18. århundrede kæmpede portvinsindustrien for at genopbygge sin berømmelse og især handelen med England.

Sammenslutning, kaldet British Factory House/British Association House, endte i 1814 som en tæt sluttet klub i lighed med den, der var i London på daværende tid, og den dag i dag, eksisterer stadig, 200 år efter grundlæggelsen, i en af de travleste dele af byen, som et symbol på englændernes historiske tilstedeværelse.

Vinlusen hærger vinmarkerne i Douro

Fra midten af 1800-tallet hærgede den berygtede Phylloxera/vinlusen Douro-dalens vinmarker, som vinstokkenes pest over Europa og den anden krise opstod.

Ødelæggelsen af vinmarker, havde bevæget sig fra Frankrig til Spanien og videre til Portugal, hvor vinlusen begyndte sin hærgen i det østlige og inderste område af Douro-dalen, hvor druerne til den fineste og bedste portvin gror.

I 1872 var mange af vinmarkerne ramt, hvilket bragte flere berømte portvinshuse i knæ og udbyttet faldt dramatisk.

Dette skabte atter en ustyrlig mangel på vin og en skyhøj stigning af priserne på portvin.

Heldigvis blev pesten(vinlusen) udryddet fra Douro-dalens vinmarker indenfor godt et årti, ved at pode vinstokkene med amerikanske rodstokke, således at de originale druesorter forblev, men groede videre på en amerikansk rod, som var blevet immun overfor vinlusen.

Omkring år 1890, var størstedelen af vingårdene/Quintas’ vinmarker genplantet, ved hjælp fra denne metode.

Og det fortælles at en af ​​Taylors Ports partnere John Fladgate, var en af heltene, som kæmpede i kampen mod Phylloxera/vinlusens hærgen i Douro-dalen.

Allerede i begyndelsen af vinlusens hærgen iDouro-dalen, rejste John Fladgate til Frankrig, for at studerer hvad franskmændene anvendte som kur mod vinlusen.

I 1872 offentliggjorde han så sine resultater i et åbent brev til vinbønderne i Douro-dalen. Der skulle dog alligevel gå lidt tid, før den endelig kur kom til verden og Douro-dalen.

I vor tid, er Phylloxera/vinlusen et overstået kapitel i Europas og dermed også Douro-dalens historie.

I dag har Portvin genvundet den berømmelse, som den fik i 1678, og begyndelsen af 1700-tallet, og er en af de mest, hvis ikke den mest, berømte forstærket vin/hedvin i hele verden, der stadig kendetegner hele kategorien af forstærket vin/hedvin, selvom Portvin ej var den første forstærket vin, som blev skabt.

Metoden, der anvendes til fremstillingen af portvin, og dermed også forstærket vin/hedvin, er faktisk af fransk oprindelse, og kom til verden godt 400 år inden portvinen, ifølge historien.

Fremstilling af forstærket vin og portvin

Metoden, som munken i klostret i Douro-dalen anvendte, hvor han tilføjede brændevin eller Brandy til vinen, under gæringen, og også efter gæring var dog allerede opfundet, næsten 400 år forinden.

Metoden kaldes 'Mutage' og har sin oprindelse i den sene del af 1200-tallet, og stammer fra den sydligste del af Frankrig, i Languedoc-Roussillon regionen.

I Frankrig kaldes vine fremstillet efter metoden for 'Vin Doux Naturel' - hvilket betyder naturligt søde vine.

Metoden Mutage, er siden blevet den klassiske metode til fremstilling af både Portvin, den franske Vin Doux Naturel, samt resten af verdens forstærkede vine.

Læs mere om metoden, og dens oprindelse her!

Portvin og de forskellige portvinstyper

Grundlæggende findes der to portvinstyper Ruby port og Tawny port, som hver især dækker over flere, som kan inddeles i flere under-portvinstyper.

Man kan sige at Ruby port ofte er portvin fra en enkelt årgang, der tappes på flaske inden for 2 til 3 år efter produktionen. I få tilfælde lagres Ruby Port på fad, men oftest på flaske.

Tawny port derimod lagres længere tid på mindre egetræsfade, hvor vinen iltes langsomt, inden den tappes på flaske.

Ruby typerne kendetegnes ved at de ofte er mere frugtprægede, og prydes af noter af urter, mens Tawny typerne har karakter af nødder, krydderi, chokolade og karamel.

Portvine af Ruby typen

Ruby Port findes i typerne: Ruby Port, som er den yngste, Late Bottled Vintage/LBV, Vintage Port og Crusted Port.

Du finder alle vores Ruby portvine, og kan læse mere om typerne her!

Portvine af Tawny typen

Tawny port er portvinstypen, der lagres mest på fade, og findes i typerne: Tawny port, repræsentere den yngste, Tawny port med alder (10 års, 20års, 30 års etc.), samt Colheita Port.

Du finder alle vores Tawny portvine, og kan læse mere om typerne her!

Udover Ruby og Tawny typen, findes der også hvide portvine, hvor nogle endda har lidt alder, samt portvin i rosé-udgaven. Begge er de nye portvinstyper, når man tager hele portvinens og Vin Doux Naturels lange historie i betragtning.

Udover Ruby og Tawny typen, findes der også hvide portvine, hvor nogle endda har lidt alder, samt portvin i rosé-udgaven. Begge er de nye portvinstyper, når man tager hele portvinens og Vin Doux Naturels lange historie i betragtning.

Udover Ruby og Tawny typen, findes der også hvide portvine, hvor nogle endda har lidt alder, samt portvin i rosé-udgaven. Begge er de nye portvinstyper, når man tager hele portvinens og Vin Doux Naturels lange historie i betragtning.

Hvid portvin laves af grønne druer; Malvasia fina, Rabigato, Viosinho, Arinto, Moscatel, Gouveio og Codega, og fremstilles og fadlagres ligesom en Tawny Port.

Fadlagringen og iltning gør at portvinen antager en mere gylden farve og ej er ‘hvid’, som navnet antyder.

Den gyldne farve bliver endda mørkere med alderen, hvorimod den almindelige Tawny Port, der gerne bliver lysere med alderen.

Den klassiske hvide Portvin lagres min. 2-3 år inden den tappes på flaske, medmindre vi taler om en hvid Colheita/White Colheita Port, som skal ligge på fad i minimum 7 år, inden de må tappes på flaske.

Hvid Portvin kendetegnes ofte ved eksotiske noter af fersken, abrikos, mandarin, honning og nødder.

Hvid portvin med årgang
Enkelte huse har specialiseret sig i hvid Portvin med alder/årgang og disse kan inddeles i kategorier, som Tawny typerne: White Reserve et blend af flere hvide Portvine, som i gennemsnit har lagret min. 6-7 år på fade.

10 års, 20 års, 30 år og 40års White Port, er et blend af flere hvide Portvine, der i gennemsnit har lagret, som angivet på flasken.

White Colheita er Portvin fra et enkelt år/høst og dermed årgang, som derefter skal lagre min. 7år på fad, inden den frigives.

Rosé-portvin/Pink Port

Pink port, rosé-portvin eller rosé port, som den også kaldes, er en forholdsvis ny portvinstype, der fremstilles som en rosévin, hvor skallerne er en del af gæringsprocessen og tilføjer Portvinen den røde/pink farve, nøjagtig som ved fremstillingen af Rosévin.

Den lagres min. 2-3 år, på fad og derefter i flasken, som en Ruby-type.

Rosé portvin kendetegnes ved friske lyserøde noter af tranebær, hindbær og jordbær.

Som du kan se, er der en hel verden af god portvin og gå på opdagelse i, så skål og velbekomme.