Beaujolais
Vinområdet med den unikke identitet, vinstil og 10 Crus, skabt af Gamay druen, der før i tiden prydede hele Bourgogne

Beaujolais er et autonomt og bemærkelsesværdigt vinområde Bourgogne, som helt spektakulært er berømte for deres saftige og elegante rødvine, skabt på druesorten Gamay, der her har fundet sit hjem.

Området er beliggende i den sydligste del af Bourgogne, hvor det udgør Bourgognes sydligste og også mest spektakulære vinområde/vindistrikt – Faktisk adskiller Beaujolais sig så markant fra resten af Bourgogne, at Beaujolais i århundreder, ej er blevet anset som en del af Bourgogne.

Beaujolais strækker sig i en smal række af vinstokke, fra granitbjergene lige syd for grænsen til Mâconnais i nord, til byen Lyon i syd – klemt inde mellem Bourgognes Mâconnnais og begyndelsen af Rhône-dalen.

Her er det ej landskabet, der adskiller sig voldsomt fra Bourgogne distriktet, men derimod terroir, vinfremstilling, druesorter og vinenes stil.

I modsætning til resten af Bourgogne, er hoveddruerne eller blot hoveddruen, i Beaujolais ej Pinot Noir og Chardonnay, men derimod den gamle Bourgogne druesort Gamay, der blev forvist fra Bourgogne i det 14. århundrede – og som har gjort Beaujolais berømte for deres livlige og elegante rødvine!

Beaujolais betragtes som et af de ældre franske vinområder, hvor sporene af vindyrkningen og vinfremstilling kan føres mere end 2.000 år tilbage i tiden, og er uløseligt forbundet med de romerske soldater, hvis hærfører Julius Cæsar siges at have givet navn til den nordligst beliggende af de 10 Cru’er; Juliénas.

Ligeså de franske munke, der forfinede vindyrkningen, fremstillingen og kvaliteten af vinene - og sågar hertugerne af Beaujeu og Bourgogne, der også forbedrede vinenes kvalitet og omdømme.

Læs mere om Beaujolais vinhistorie længere nede.

Beaujolais Terroir og vinstil

Vidunderlige elegante vine, druesorten Gamay, en helt særlig vinfremstillingsmetode og granitholdig undergrund

Beaujolais’ vinmarker strækker sig over et bakket landskab, hvor vinstokkene gror i en 55 kilometer lang og blot 12-14 kilometer bred smal stribe.

Fra granitskråningerne lige syd for grænsen til Mâconnais i nord, til byen Lyon i syd – afgrænset med foden af Massif Central mod vest og Saône-flodens slette i øst.

Vinområdet prydes af 38 godkendte landsbyer, der må bære Villages-appellationen, samt og de 10 berømte Beaujolais Crus.

Beaujolais-vinene opdeles i fire overordnede rødvinskategorier: Beaujolais Nouveau, Beaujolais, Beaujolais-Villages og Beaujolais Cru.

Beaujolais Nouveau og Beaujolais-vinene fremstilles oftest af druer fra den sydlige del af Beaujolais, selvom de må stamme fra hele vinområdet.

Den sydlige del er domineret af et meget fladere landskab, hvor vinstokkene gror i en rigere ler- og sandstensbaserede jordbund.

Vinene herfra kendetegnes ved at være yderst livlige og rene frugtdominerede vine, der bør nydes unge.

Den nordlige del af Beaujolais rummer alle 38 landsbyer, hvor Beaujolais-Villages vinene skabes, samt de særlige 10 Beaujolais Crus.

Her gror vinstokkene på bølgende bakker domineret af granit, med små perler af ler og kalksten, hvilket er med til at skabe mere aromatiske, strukturerede og komplekse vine, med udsøgt mineralitet, der i modsætning til Beaujolais-vinene fra syd, besidder et bedre lagringspotentiale.

Alle røde Beaujolais vine fremstilles dog på blot én dominerede druesort: Gamay, og efter den særlige vinificeringstradition: Macération carbonique.

Beaujolais anses som Gamay-druens hjem, hvor de tidligste referencer kan spores tilbage til middelalderen og officielt dokumenteres i det 14. århundrede.

På dette tidspunkt var Gamay også en udbredt druesort i resten af Bourgogne-regionen, indtil den noble hertug af Bourgogne Philippe le Hardi valgte at forbyde sorten i 1395, og erstatte vinmarkerne med den mere fornemme druesort Pinot Noir.

Flere Burgundiske vinbønder valgte at følge hertugens befaling og Gamay sorten blev forvist til Mâconnais og Beaujolais, der på denne tid ej blev anset som en del af Bourgogne.

Udover druesorten skabes en del af Beaujolais vinenes personlighed også ved den særlige vinfremstillingsmetode: Macération carbonique, der siden det forrige århundrede har været en tradition i Beaujolais.

Om druesorten Gamay og Macération carbonique

Macération carbonique er en vinfremstillingsmetode, hvor druer i hele klaser anbringes i lufttætte tanke uden ilt.

Her gennemgår druerne gæring og maceration, hvor den manglende ilt og trykket fra drueklaserne skaber kulsyre, der sprænger druerne.

Dette skaber vine med meget kraftig farve og blot ganske lidt garvesyre.

Metoden Macération carbonique antages at være skabt ved uheld/tilfælde, men blev officielt ”opfundet” i 1934 og anvendes i dag ofte til fremstilling af naturvine.

Beaujolais 10 Crus

Beaujolais er berømte for deres særlige 10 Beaujolais Crus, der alle er beliggende i den nordligste del af Beaujolais - og det er også her de bedste Beaujolais vine skabes, på druerne, fra de granitholdige østvendte skråninger i én af de 10 Crus.

De 10 Beaujolais Crus omfatter: Juliénas, Saint-Amour og Chénas, som de tre nordligst beliggende. Moulin-à-Vent, Fleurie, Chiroubles, Morgon, og Régnié i midten og Brouilly og Côte de Brouilly, som de sydligste.

Hver og én af de 10 Beaujolais Crus vine har hver deres bemærkelsesværdige personlighed.

Juliénas

Juliénas er den nordligst beliggende af de 10 Beaujolais Crus - og anses som en af de mest famøse, kraftfulde og robuste Beaujolais Crus vin, der kendetegnes ved deres forførende aromatiske noter  en voluminøs, kraftfuld og robust krop, der stadig emmer af elegance og udsøgt mineralitet!

Læs mere om Juliénas her!

Moulin-à-Vent

Moulin-à-Vent er en af de mest bemærkelsesværdige og famøse af de 10. Beaujolais Crus.

Berømte for deres voluminøse og raffinerede rødvine på Gamay druen, der med deres ædle bouquet, som med alderen begynder at lige Pinot Noir vinene fra Bourgognes intense og frugtige, har fået tilnavnet ”Beaujolais-vinenes herre”.

Læs mere om Moulin-à-Vent her!

Fleurie

Fleurie er en velanset Beaujolais Crus og måske en af de mest berømte af Beaujolais distriktets 10 Crus.

Berømte for deres enestående elegance, silkebløde krop og spektakulære blomsteragtige aromaer – En særlig personlighed, der har gjort den famøs som den mest feminine af de 10 Beaujolais Crus og Beaujolais’ dronning.

Læs mere om Fleurie her!

Chiroubles

Chiroubles anses som de mest elegante og lette Beaujolais Crus vine, og som helst skal nydes i ungdommen.
Af samme grund omtales Chiroubles vine som karakteristisk "Beaujolais" i stil.

Læs mere om Chiroubles her!

Morgon

Morgon er en af de mest eftertragtede og famøse Beaujolais Crus.

Berømte for deres bemærkelsesværdige rige og voluminøse vine med flot lagringspotentiale end andre Beaujolais Crus, hvilket får dem til at minde om flotte Bourgogne-vine.

Læs mere om Morgon her!

Régnié

Régnié er en yngste af de 10 Beaujolais Crus, men ikke desto mindre – lige så elsket og anerkendt for sine famøse rødvine på Gamay druen.

Vinene fra Régnié kendetegnes ved deres elegance, vidunderlige rigdom af frugt og udsøgte mineralitet fra den særlige granit dominerede undergrund.

Læs mere om Régnié her!

Beaujolais’ vinhistorie

Beaujolais har en rig vinhistorie, der kan spores 2000 år tilbage i tiden, til romerne, der plantede de første vinstokke, og lærte landsbyens vinbønder kunsten ’at dyrke og fremstille vin’.

Efter romerne, overtog de franske munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene i hele Frankrig - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

De franske munke i Beaujolais

De franske munke forbedrede kvaliteten af vinmarkerne, druer og vin, og nedfældede hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.

Optegnelser, der omhyggeligt beskrev vinstokkenes trivsel i forskelligt terroir, og forfinelse af vinfremstillingens metoder, samt lagring og opbevaring af vinen.

I Beaujolais var det benediktinermunkene fra Cluny klostret nær byen Mâcon i den sydlige del af Bourgogne, der dyrkede vinmarkerne – og det fortælles at disse munke faktisk også var blandt de første til at studerer de forskellige terroirs.

Her identificerede de, de unikke karakteristika ved Beaujolais' granitrige jorde, og anså dem som perfekte til dyrkning af Gamay Noir - den drue, der stadig dominerer i vinområdet den dag i dag.

Hertugerne af Beaujeu

Fra det 11. århundrede var Beaujolais underlagt de noble ’Lords af Beaujeu’, og Beaujolais omdømme, og berømmelsen begyndte at vokse takket være disse noble herrer.

Dog var det først fra det 17. århundrede, at Beaujolais vine begyndte at blive eksporteret i større stil, udenfor vinområdets grænser, da vejene først her, blev fremkommelige til at transporterer så fornemme varer som vin.

Beaujolais vinene nydes udenfor vinområdet

Indtil da, blev vinene fragtet i tønder via Frankrigs floder, hvor særligt Rhône-flodens løb har spillet en afgørende rolle i århundreder - og også for Beaujolais vinenes berømmelse.

Rhône-floden var en af Frankrigs store handelsåre og bidrog positivt til handel, kultur og endda udviklingen af vinproduktion i Beaujolais.

I det 17. og 18. århundrede voksede byen Lyon til en travl handelsby langs Rhône-floden og byens voksende økonomi skabte en naturlig og betydelig efterspørgsel efter vin – og Beaujolais' vinmarker var placeret perfekt til at slukke voksende tørst, indenfor kort tid.

Dette udnyttede lokale vinproducenter og lod deres vine rejse med Rhône-floden til Lyon, hvor de blev mødt med entusiasme og med tiden opbyggede Lyon og Beaujolais et stærkt forhold, der skabte nye muligheder for Beaujolais vinavlere.

Beaujolais’ vinavlere begyndte derfor også at forfine deres vines kvalitet for at behage Lyons købmænd og borgeres smag, samt producere mere holdbare vine, der ej burde nydes helt unge, og derfor kunne klare længere rejser.

Kult-vinen – Beaujolais Nouveau

Beaujolais vinenes popularitet begyndte at stige i det 19. århundrede og blev på denne tid, opnået med de unge og rene frugtdrevne ’Nouveau’-vine, der allerede dengang, var vine, der blev solgt og nydt blot få uger efter høsten – uden nogen periode med fadlagring.

Det fortælles endda at nogle af vinene var så unge, at den alkoholiske gæring først sluttede, da vinene var rejst fra vingården.

Disse friske og unge vine med masser af liv og frugt, nød hurtigt berømmelse i de større byer, som Paris og sågar London.

Beaujolais Nouveau vinene fik deres ’gyldne tid’ og opnåede endda status som ’kultvin’ i 1980’erne, hvor vinene udgjorde omkring halvdelen af Beaujolais’ samlede vinproduktion.

I dag har appellationslovene fast sat, at Beaujolais Nouveau-vinene officielt frigives den tredje torsdag i november.