CHAMPAGNE

Brug for hjælp til at vælge?

Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.

Champagne er en berømt vinregion i den nordlige del af Frankrig, et verdenskendt brand og uden tvivl verdens mest berømte mousserende vin.

De gyldne famøse bobler fra Champagne er kendetegnet ved en enestående elegant smag af udsøgt mineralitet, som stammer fra den særlige undergrund af kalk, og er helt typisk for den ene af to grundlæggende smagstyper i Champagne.

Den anden er tilføjet mere fylde og ristede rugbrødsnoter, hvilket skyldes lang lagring med bundfaldet.

Champagne er mere end bare mousserende vin.

Champagne er essensen af overdådighed, elegance og ren livsglæde, og har været det i snart mere end 300 år.

Læs mere…

Champagne Baron Albert Jean de la Fontaine “L’Èloquente” Champagne Brut 37,5cl. fl

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 175,00 kr.   
205,00 kr.

Champagne Baron Albert Jean de la Fontaine “L’Èloquente” Champagne Brut

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 295,00 kr.   
325,00 kr.

Champagne Baron Albert Jean de la Fontaine “L´Èloquente”, Champagne Demi-Sec

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 310,00 kr.   
340,00 kr.

Champagne A. Lété ’Les Miscellanées’ num. I, Champagne Brut

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 310,00 kr.   
340,00 kr.

Champagne Baron Albert Jean de la Fontaine “La Flatteuse” Champagne Brut Rosé

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 349,00 kr.   
379,00 kr.

Champagne Allouchery-Perseval ’La Tradition’ Blanc de Noirs Brut Premier Cru

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 375,00 kr.   
405,00 kr.

Champagne Pierre Legras ‘‘Orior’’ Champagne Brut

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 389,00 kr.   
419,00 kr.

Maison Jeeper Champagne Grand Assemblage Premier Cru Brut

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 399,00 kr.   
429,00 kr.

Champagne Baron Albert Jean de la Fontaine “L´Indisciplinée” Champagne Blanc de Blancs Brut

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 410,00 kr.   
439,00 kr.

Champagne Pierre Legras ‘Coste Beert’ Blanc de Blancs Chouilly Grand Cru

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 429,00 kr.   
459,00 kr.

Champagne Pol Roger Brut Reservé

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 449,00 kr.   
479,00 kr.

Champagne Allouchery-Perseval ’La Réserve Brut’ Premier Cru

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 449,00 kr.   
479,00 kr.

Champagne
De famøse og overdådige Bobler fra Frankrig

Champagne har i århundreder været berømt som de gyldne og overdådige bobler, uløseligt forbundet med franske munke, 1700-tallets europæiske adel og aristokrati, samt store historiske personligheder såsom; kongen Ludvig d. 14., kejser Napoleon, modeskaberen Coco Chanel og politikeren Winston Churchill.

Napoleon Bonaparte kunne ej leve uden Champagne og udtalte at "når han sejrede, så fortjente han den og når han tabte, så behøvede han den."

Den franske modeskaber Coco Chanel drak champagne når hun var forelsket og når hun ej var – og sågar designede the quilted 2.55 bag i 1955, der med kæden gjorde det muligt at bære tasken over skulderen og dermed have hænderne fri til at ryge og holde et glas champagne på samme tid.

Og politikeren Winston Churchill, der nærede en så stor kærlighed for Pol Roger Champagne, at han opkaldte sin væddeløbshest efter sine fortrukne bobler - og mente at ”Champagne er civilisationens vin og regeringens olie”, og at England under 2. verdenskrig ej blot kæmpede for Frankrig, men for Champagne.

Hvad er ægte Champagne? - Champagne kommer KUN fra Champagne

Champagne er navnet på verdens mest berømte og overdådige bobler/mousserende vin, der stammer fra Champagne-regionen i den nordøstlige del af Frankrig, hvorfra den mousserende vin også har sit navn.

Beliggende i den nordligste del af Frankrig, ca. 125 km. vest for Paris og er dermed Frankrigs nordligst beliggende vinregionen.

Området blev grundlagt i 1065 omkring byerne Reims og Èpernay, der dengang var en del af det middelalderlige kongerige Anstrasien.

Her er jordbunden domineret af en særlig kalkholdig jord, der siden blevet synonym med Champagne - forbundet med vinens elegance og udsøgte mineralitet.

Men den har også lagt vinens skæbne og skrevet vinens historie - i mere end én forstand.

Jordbunden/undergrunden her, har altid været betegnet som “fattig”, thi det at den blot kunne dyrke vin.

Og vin, er blevet dyrket i Champagne i årtusinder – siden romernes plantede de første vinstokke og dyrkede vin.

Champagne har sit navn efter det latinske Campus eller Campania, der oprindeligt refererede til den åbne slette, der lå lige nord for Rom.
Og romerne efterlod sig ej blot denne reference

– Læs mere om Champagnes historie nedenfor!

Champagne er ej blot en geografisk betegnelse, men en streng lovbestemt appellation, der dikterer alt fra hvilke druesorter til produktionsmetoder, der må anvendes for at skabe de famøse bobler.

Og det er kun mousserende vin, som er fremstillet i Champagne-regionen, og efter den famøse ”Méthode Traditionelle” eller ”Méthode Champenoise”, der må prydes af navnet: Champagne.

Det er denne omhyggelige proces og det unikke terroir af enestående kalk, som adskiller Champagne fra andre mousserende vine verden over.

Det enestående terroir af kalk, som skaber en udsøgt elegance af mineralitet til vinene, strækker sig egentlig fra den sydlige del af England til Champagne, og dermed har England i de seneste årtier også kunne fremstille elegante og mineralske bobler, i stil med Champagne.

Læs mere om Engelske Bobler/English Sparkling Wine her!

Hvordan fremstilles Champagne? – Champagne-metoden ”Méthode Champenoise” ”Méthode Traditionelle

Champagne fremstilles efter ”Méthode Traditionelle”, der eksklusivt kaldes ”Méthode Champenoise” i Champagne.

Metoden indebærer den famøse 2. gæring, som finder sted i flasken, og skaber de fine, elegante bobler, samt den komplekse smag, som Champagne er så berømt og elsket for.

Kort fortalt fremstilles Champagne på et ’Champagne-blend’ kaldet ’Assemblage’, som er unikt for hvert Champagne-hus, og består af stille vine, der efter traditionen er lavet på de klassiske 3 ’Champagne druesorter’: Pinot Meunier, Pinot Noir og Chardonnay, som vinificeres separat, og først mødes efter af have gennemgået den 1. gæring.

Vintage/Årgangschampagne må udelukkende bestå af vine fra samme årgang, hvorimod NV/Non Vintage Champagne godt må bestå af et blend af vine fra tidligere årgange, kaldet reservevin.

Herefter bliver vinene smagt og det endelige ”Champagne blend” skabes, hældes på flaske, hvorefter der tilføjes ”Liqueur de tirage”(en omhyggeligt udformet kombination af gær og sukker), og flasken forsegles med kronehætten.

Den famøse 2. gæring tager hermed sin begyndelse i flasken og de perfekte bobler kommer til verden.

Når 2. gæringen er afsluttet, skal Champagnen lagres på bærmen, og i flasken, i min. 15 måneder før frigivelse – afhængig af Champagnetypen.

I denne periode stilles flaskerne i klassiske ’Pupitre’ (en træreol med skråt placeret huller, der får hovedet på flaskerne til at vende skråt nedad), og en gentagen omdrejning af flaskerne, kaldet; ”Rémuage”, foretages, for at få gærresterne til at samle sig i flaskehalsen.

Til slut følger ” Dégorgement”, hvor flaskens hals fryses, hvilket får gærresterne til at fryse til, så kapslen kan knappes af, og bundfaldet skydes ud.

Men udover at Champagne skal fremstilles efter denne metode findes der et omfattende sæt regler og forskrifter for al vin produceret i Champagne, som er udviklet af Comité Interprofessionnel du vin de Champagne (CIVC) og godkendt af Institut National de l'origine et de la Qualité.

Fra druesorter, der må anvendes, til beskæring, udbytte, den famøse 2. gæring, som efterfølges af lagring på bærmen – også i flasken, samt udvælgelse og klassificering af de bedste vinmarker i Champagne.

Læs mere om Champagnes druesorter, terroir, lagring og Champagnetyper her!

Historien om de famøse og overdådige Bobler fra Champagne

Det fortælles at romerne plantede de første vinstokke i Champagne, og at de franske munke herefter overtog vindyrkning, fremstilling og lagring af vinene fra klostrene.

Og de fleste fortællinger om de første bobler i vin, og de berømte bobler fra Champagne, er også uløseligt forbundet med Frankrigs munke.

Den mest berømte fortæller om en bestemt munk i Champagne kaldet: Dom Perignon, som var en dygtig vinmager i slutning af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet.

Ifølge legenden, opstod de første bobler i vin, da munken og kældermesteren: Pierre Pérignon, som fik navnet Dom Pèrignon og titlen faderen til Champagne, efter at have skabt en vin med naturligt fremstillet kulsyre udbrød; “Kom hurtigt, mine brødre! Jeg drikker stjerner”.

I virkeligheden ville Dom Pèrignon, dog undgå bobler i sin vin, og havde egentlig til opgave at løse, hvorfor flaskerne på denne tid sprang, af kraft fra trykket.

Det er derfor er det naturligt at tro at Pérignon, ej skabte boblerne selv, men blot oplevede naturens gang.

Og faktisk var bobler i vin ej så epokegørende, da det menes at selv de gamle grækere kendte til de famøse bobler i vin - og at de franske munke i Limoux i Sydfrankrig oplevede de allerførste bobler tilbage i den sene middelalder omkring år 1531.

Læs mere om de første bobler i vin her!

Munkene i Champagne, herunder også Dom Perignon, begyndte først at skabe og finpudse skabelsen af de overdådige vine med bobler, i begyndelsen af det 18. århundrede, efter at kongen Louis XV, i 1728 udelukkende lod salg og transport af Champagne-vine finde sted på flaske.

Dette betød at; den sekundære gæring, som man ellers i århundreder havde forsøgt at undgå i Champagne, endelig kunne finde sted på flaske, efter ønske.

Og dermed at Champagne var født.

Herefter blev Champagne eller vinene med bobler, som kom fra Champagne, de mest fornemme og fortrukne flasker, som blev nydt af den franske adel og aristokrat.

Siden spredte rygtet om det overdådige bobler i vin til resten af Europa og verden – og de gyldne overdådige bobler var fra begyndelsen forbundet med luksus, fest og status.

Bæredygtig Champagne

Hos Gourmet Wine værdsætter vi bæredygtighed og respekten for naturen.

Flere af vores Champagne og mousserende vine er skabt af dygtige producenter, der arbejder efter bæredygtige principper, og flere er endda bæredygtigt certificeret: HVE(Haute Valeur Environnementale) – den højeste franske miljøcertificering for landbrug og VDC (Sustainable Viticulture in Champagne).

Disse certificeringer garanterer, at vinbonden aktivt arbejder for at beskytte biodiversiteten, reducerer brugen af pesticider og optimere vandforbruget i vinmarkerne.

Siden 2021 har vi lagt stor vægt på at udvælge vine fra producenter, der deler vores vision for en mere bæredygtig fremtid.

Du kan læse mere om vores fokus på bæredygtig vindyrkning og se alle vores bæredygtige vine og bæredygtige bobler her!