Vougeot

Brug for hjælp til at vælge?

Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.

Vougeot er den lille burgundiske vinlandsby og vinappellation, der rummer den største, mest ikoniske Grand Crus vinmark i Côte de Nuits – Den famøse ’Clos de Vougeot’!

Berømte for deres yderst voluminøse, elegante og aromatiske Pinot Noir vine, med rigdom af klassiske burgundiske noter og udsøgt mineralitet!

Chartron et Trébuchet Vougeot ’Clos de Vougeot Grand Cru’, Bourgogne

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 2.995,00 kr.   
3.025,00 kr.

Vougeot

Den lille vinlandsby med den berømte og ikoniske Grand Gru ’Clos de Vougeot’

Vougeot er en lille vinlandsby og vinområde beliggende i hjertet af Côte de Nuits, mellem mægtige Vosne-Romanée mod syd og famøse Chambolle-Musigny i nord.

Her strækker vinmarkerne sig over 88 hektarer af vinstokke, hvoraf hele 51 hektarer udgøres af Grand Crus marken ’Clos de Vougeot.’

Hvilket gør Vougeot til den mindste vinappellation/kommune i Côte de Nuits og Côte d’Or – men ikke desto mindre vinområdet, der prydes af den største og mest ikoniske Grand Cru vinmark: Clos de Vougeot’.

Det meste af vinen fra Vougeot kommer fra denne ene vinmark. De resterende hektarer prydes af fire Premier cru klassificerede vinmarker, og en lille enklave dækket af Villages-appellationen.

Med andre ord: Den ikoniske Clos de Vougeot Grand Cru er altoverskyggende i Vougeot og dækker tre fjerdedele af vinmarkerne i den centrale og sydlige del af appellationen.

Vinmarken er omkranset af de historiske burgundiske ’Clos’, lave stenmure, som traditionelt set har afgrænset prestigefyldte og famøse vinmarker i Bourgogne i århundreder.

Det gamle slot Château du Clos de Vougeot ligger i hjertet af vinmarken, og var fra begyndelsen af middelalderen, og frem til den franske revolution, beboet af franske munke, der dyrkede vinmarken.

Om Clos de Vougeot

Clos de Vougeot er en af Bourgognes mest berømte vine, og det er samtidig også den største og en af de mest værdifulde, historiske og hæderkronede Grand Cru vinmarker, i Côte de Nuits.

Beliggende på den nordlige del af Côte D’or skråningen, nær de hæderkronede naboappellationer: Chambolle-Musigny, Vosne Romanée, Echezeaux og Grands-Echezeaux, samt vinlandsbyen Vougeot.

Vougeot er en lille appellation/kommune, der dækker 88 hektar af vinstokke, i hjertet af Bourgognes Côte de Nuits-underregion.

Den lille landsby, mellem Vosne-Romanée og Chambolle-Musigny, rummer den ikoniske og historiske vinmark: Clos de Vougeot Grand Cru klassificeret vinmark, der dækker hele 51 hektar af Vougeots samlede hektarer.

De resterende fordeles på fire 1’er Cru/Premier Cru-marker, samt en lille enklave klassificeret som Villages, nær landsbyen Vougeot.

Grand Cru vinmarken blev grundlagt af cisterciensermunkene fra det nærliggende Abbaye de Cîteaux kloster, og omsluttet af Clos (gamle stenmure), som blev bygget for 5 århundreder siden.

Slottet, blev først bygget senere.

Clos de Vougeots vinhistorie

De franske munke, historiske Clos og Château

De første vinstokke blev plantet cisterciensermunke fra det nærliggende Abbaye de Cîteaux kloster, i begyndelsen af det 12. århundrede.

Munkene begyndte gradvist at plante vinstokke på skråningen lige syd for landsbyen Vougeot, og siden på skråningen nær floden Vouges’ udspring – dette sted blev kendt som Clos de Vougeot og med tiden legendarisk.

Navnet Vougeot, stammer fra floden, hvis kilde også er forbundet med landsbyen, og siges at være omtalt allerede i 1164, hvor Vougeots kælder nævnes.

Det fortælles at munkenes arbejde bar frugt allerede i 1330’erne, hvor kælder og pressehus for længst var etableret, og Clos(gamle stenmure), blev nu bygget omkring stedet. Vinmarken tog herefter navnet Clos Vougeot.

Det legendariske slot, Château de Vougeot, blev først bygget senere.

Clos de Vougeot strækker sig over 51 hektarer, der er opdelt i 100 forskellige parceller, og ejet af mere end 80 producenter, samt 18 lieux-dits, der afspejler den historiske ejendomsret til jorden, som før i tiden var delt mellem cisterciensermunkene, den romersk-katolske kirke og den franske trone.

Opdelingen blev dog ophævet efter den franske revolution, hvor også denne jord blev konfiskeret af staten, og solgt på auktion i 1791.

Grand Cru marken har herefter haft flere promente ejere, heriblandt familien Ouvrard, som ejede Grand Cru marken gennem det 19.århundrede, indtil 1889, hvor den blev solgt til lokale négocianter.

Clos de Vougeot blev officielt klassificeret Grand Cru i 1937, og blev afgrænset efter placeringen af ​​den gamle Clos (stenmur).

Clos de Vougeot – Terroir og vinstil

Vinmarken er udelukkende beplantet med Pinot Noir vinstokke, der gror her i 255 meters højde over havets overflade, og i en jordbund domineret af lag af mergel, ler og kalksten, hvilket tilføjer struktur og den yndefuld mineralitet til vinene.

Skråningens nordligst placeret plots anses som de bedste.

Mod nord grænser Clos de Vougeots Clos (stenmure) op til Vougeot appellationens fire Premier Cru marker, som dækker blot 11,7 hektarer, samt 3 hektarer klassificeret som Vougeot Villages, som gror på en lavere beliggende skråning, nær landsbyen Vougeot.

Clos de Vougeot Grand Crus kendetegnes som voluminøse, generøse og velskabte Pinot Noir vine, i den ypperste forstand, hvor silkebløde tanniner, forenes med klassiske Bourgogne noter af skovens bær, svampe og bund, samt elegance af udsøgt mineralitet!

Med alderen udvikles noterne af skovens svampe(animalsk), og tilføjes læder, egetræ og trøfler.

Vinene besidder et bemærkelsesværdigt lagringspotentiale på op mod 30 år.