Volnay

Brug for hjælp til at vælge?
Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.
Volnay er en lille, historisk og hæderkronet vinappellation/kommune i Bourgogne, der udelukkende er berømte for deres overdådige og yderst elegante rødvine på Pinot Noir druen!
Vinene fra Volnay har ry for at være Côte d’Or og Côte de Beaunes mest elegante og feminine, der kendetegnes ved deres forførende aromatiske personlighed.
Når vinene er unge, domineres de af en rigdom af røde bær, og når vinene bliver ældre, udvikler de en bred smagspalette, hvor noter af læder, tobak og stald, kommer til, og forenes med skovens bær.
Volnay
Den lille vinlandsby, der i århundreder har skabt Pinot Noir rødvine, der forfører med den ypperste elegance og finesse
Volnay er en lille, historisk og hæderkronet vinlandsby, vinappellation og vin, der i århundreder har forført Pinot Noir begærer med deres fornemme elegance.
Her er vin blevet dyrket i århundreder, længe før at Volnays vindyrkning blev forbundet med Malteordenen, og klostrene Saint-Andoche d’Autun og Maizières.
Alligevel er Volnays vinhistorie uløseligt forbundet med de franske munke, Hertugerne af Bourgogne, samt Bourgogne regionens mest elegance og feminine vine!
Hvor ligger Volnay?
Volnay er beliggende på en bjergskråning mellem de berømte nabokommuner Pommard i nord og Meursault i syd, i hjertet af Côte de Beaune i Bourgogne.
Vinmarkerne under Volnay-appellationen strækker sig over 213 hektar, fra Pommard i nord til Meursault i syd, og har en vis historisk forbindelse til begge naboer.
Volnay bliver ofte forbundet med sin nordlige nabo Pommard, trods det at vinene er markant forskellige – Volnay er elegant og feminin, og Pommard kraftfuld og maskulin Bourgogne.
Forbindelsen opstår i det at vinene fra Pommard og Volnay, gennem århundreder, skiftevis og helt naturligt har delt popularitet, alt efter tidens mode.
Når efterspørgslen på mere kraftfulde Bourgogne vine stiger, nyder Pommard rampelyset – og omvendt, når tidens mode skriver silkeagtige og elegante Bourgogne vine, indtager Volnay spotlyset – som det skete i det 17. og 18. århundrede.
Volnay og Meursaults forbindelse, finder derimod mere geografisk, da VOlnay og Meursault deler et område af vinstokke, beliggende på grænsen mellem de to vinappellationer.
Rødvinene på Pinot Noir, der fremstilles her, hører under Volnay appellationen, og prydes af navnet: Volnay-Santenots, der må tilføjes navnet på lieu-dits markerne, hvis druerne stammer herfra.
Jordbunden her adskiller sig en smule fra resten af Volnay, da den består af hårdere kalksten og indeholder mere ler og jern, hvilket afspejles i den mere røde farve.
Dette skaber Volnay vine med mere fyldig krop, men hvor den udsøgte elegance og mineralitet bevares.
Hvidvine på Chardonnay, fremstilles under Meursault appellation, der udelukkende er berømte for deres voluminøse og fedme fyldte hvidvine.
Volnays terroir og Crus
Volnays vinmarker strækker fra grænsen til Pommard i nord og til Meursault i syd, hvor disse deler en vinmark på grænsen, og de røde Volnay vine kaldes Volnay Santenots.
Der findes endnu ingen Grand Cru klassificerede vinmarker i Volnay, men appellation prydes til gengæld af 34 Premier Cru klassificerede vinmarker, der dækker 115 hektarer af Volnay samlede 213 hektarer. De resterende 98 hektarer udgøres af Volnay Village appellationen.
De bedste og mest berømte Premier Cru vinmarker: Clos des Ducs, Clos de la Caves des Ducs og Clos du Château des Ducs, der omkredser vinlandsbyen, mens den sydlige del af appellationen prydes af: Clos des Chênes, Les Caillerets og Taille Pieds.
Langt størstedelen af Volnays vinstokke gror i en lang stribe midt på Côte d’Or skråningen, hvor jordbunden er domineret af ler og kalksten, med et højt indhold af kalk – hvilket forklarer hvorfor Volnay er berømt og elsket som Bourgognes mest smidige og velskabte vine i den fornemme og elegante kategori, der emmer af udsøgt mineralitet.
Volnay har siden 1937 været prydet af egen appellation og er udelukkende en rødvinsappellation, af rødvine på Bourgognes kongedrue Pinot Noir – selvom lovgivningen tillader at op 15 procent af vinstokkene må være Chardonnay, Pinot Blanc og Pinot Gris - så længe disse findes spredt i vinmarken.
Volnays vinhistorie
Vin er blevet dyrket i Volnay i århundreder – siden de første vinstokke blev plantet af romerne, et sted under den gallo-romerske tid, i nogle af de allerførste århundreder.
Herefter, er Volnays vinhistorie, som den nordlige nabo Pommard, uløseligt forbundet med de franske munke og i særdeleshed Hertugerne af Bourgogne!
Munkene overtog fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at deres hellige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.
Og det fortælles at munke både fra Malteordenen, og klostrene Saint-Andoche d’Autun og Maizières, dyrkede vinmarkerne i Volnay.
Munkenes fornemme opgave bestod i at forbedrede kvaliteten af vinmarkerne, druerne og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.
Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinene, og fra det 14. århundrede, hævede hertugerne af Bourgogne også vinenes kvalitet.
Og hertugerne af Bourgogne havde en helt særlig plads i Volnay, da de byggede et imponerende Château(slot), her i det 12. århundrede, som deres sommerpalads. Slottet blev dog desværre ødelagt under Hundredårskrigen.
Men Hertugerne af Bourgognes store indflydelse kan i dag ses ved at mange af Volnays vinmarker har fået lov til at pryde sig med navnet ”Duc”, efter de noble hertuger.
Læs mere om Bourgogne her!