Bourgogne

En af Frankrigs juveler, der skaber nogle af verdens bedste Pinot Noir vine

Bourgogne - Bare navnet emmer af god vin og smagsoplevelser – og navnet er da også forbundet med overdådige vine, der anses som nogle af verdens bedste!

Vinregionen Bourgogne er famøse for deres sublime rødvine, også kaldet Bourgogne Rouge, lavet på druesorten Pinot Noir, samt overdådige og sprøde hvidvine, kaldet Bourgogne Blanc, på Chardonnay.

Bourgognes vine er dog meget mere end blot disse to druesorter; de er historie med en dyb respekt for naturen og vintraditioner gennem århundreder og nogle af de mest eftertragtede vine i verden!

Læs Bourgognes historie nedenfor!

Hvor ligger Bourgogne?

Bourgogne er ligger i hjerte af fransk vinproduktion, i den østlige del af Frankrig, hvor vinområdet strækker sig fra det nordligste distrikt Chablis over famøse Côte d’Or og til Mâconnais og Beaujolais-distriktet i syd.

Bourgogne opdeles i fem(seks) hovedistrikter, med hver deres enestående stil og personlighed.

Fra Chablis i nord, over Côte d’Or og Côte Chalonnaise, til Mâconnais og Beaujolais i syd, hvor Côte d'Or er en sammenlægning af distrikterne Côte de Nuits og Côte de Beaune.

Distrikterne ligger i forlængelse af hinanden mellem Dijon i nord og byen Lyon i syd, med undtagelse af Chablis, der ligger mere end 100 km mod nordvest, som den region, der er tættere på Sancerre og Loire-flodens løb, samt den berømte naboregion Champagne, end resten af Bourgogne.

Før i tiden, et sted mellem den sene middelalder og revolutionen, blev der dyrket vin mellem Chablis og byen Dijon, hvor Côte d’Or, tager sin begyndelse, men det kølige klima og vinlusens hærgen i den sene del af 1800-tallet fik med tiden, umuliggjort vindyrkning i området.

De unikke vindistrikter i Bourgogne

Chablis

Chablis er synonym med de friske og sprøde hvidvine på Chardonnay, med den særlige udsøgte mineralitet, der stammer fra den kalkholdige undergrund.

Nær Chablis findes to spektakulære Bourgogne distrikter: Irancy og Saint-Bris.
Irancy, der er kendt for fyldige og robuste rødvine på Pinot Noit og Cesar druen.
Saint-Bris for sine bemærkelsesværdige sprøde hvidvine på Sauvignon Blanc!

Côte d'Or

Côte d'Or, også kaldet den "Den Gyldne Skråning" er Bourgognes hjerte og hjemsted for nogle af verdens dyreste og mest eftertragtede bourgogne-vine. Côte d’Or udgøres af Côtes de Nuits i nord og Côte de Beaune i syd.

Côte de Nuits

Côte de Nuits er berømte for deres dybe, komplekse og elegante røde Pinot Noir-vine, der ofte besidder et flot lagringspotentiale. Særligt famøse er vinene fra appellationer som; Gevrey-Chambertin, Nuits-Saint-Georges og Vosne-Romanée.

Côte de Beaune

Côte de Beaune er kendt for at skabe frugtige og velstrukturerede Pinot Noir rødvine fra berømte Corton, Pommard og Volnay, samt voluminøse og elegante hvidvine på Chardonnay. Særligt berømte er vinene fra vinområderne: Meursault og Puligny-Montrachet.

Côte Chalonnaise

Côte Chalonnaise er beliggende lige syd for Côte de Beaune og anerkendt for fremragende rød- og hvidvine, samt Crémant de Bourgogne, som den særlige lille appellation Rully, helt ved den nordlige grænse, nærmest er blevet synonym med.

Mâconnais

Mâconnais er den sydlige Bourgogne appellation, der er berømte for sine elegante og frugtdrevne hvide Chardonnay-vine, herunder de famøse fra Pouilly-Fuissé og Mâcon.

Bæredygtige vine fra Bourgogne

Hos Gourmet Wine værdsætter vi bæredygtighed og respekten for naturen.

Flere af vores producenter i Bourgogne arbejder efter bæredygtige principper, og flere er endda bæredygtigt certificeret med HVE(Haute Valeur Environnementale) – den højeste franske miljøcertificering for landbrug.
Denne certificering garanterer, at vinbonden aktivt arbejder for at beskytte biodiversiteten, reducere brugen af pesticider og optimere vandforbruget i vinmarkerne.

Du vil også finde økologisk og biodynamisk certificerede Bourgogne producenter.

Siden 2021 har vi lagt stor vægt på at udvælge vine fra producenter, der deler vores vision for en mere bæredygtig fremtid. Du kan læse mere om vores fokus på bæredygtig vindyrkning og se alle vores bæredygtige vine her, økologiske og biodynamiske vine her!

Hvad er Bourgogne i dag?

Bourgognes appellationer/klassifikationer

I Bourgogne er det vinmarkerne, som prydes af de fornemme klassifikationer, i modsætning til Bordeaux, hvor det er slottene, der klassificeres.

Det er således vinmarkerne, og ej de burgundiske vinproducenter eller vingårde, der kan opnå Villages, Premier Cru eller Grand Cru-status.

Og de bedste vinmarker i Bourgogne, blev af munkende omhegnet af en stenmur, som man også ser i Alsace, for at afgrænse de bedste marker fra de andre. Disse vinmarker - omhegnet af en stenmur - har fået den franske betegnelse Clos.

Vinmarkerne bliver endda, ifølge traditionen også delt lige som medgift eller arvestykke, og derfor er flere af Bourgognes vinmarker den dag i dag opdelt i parceller på kryds og tværs, som et kludetæppe eller spindelvæv. Men de gamle stenmure står endnu.

Bourgogne-vinene er klassificeret: Bourgogne AOC/AOP, Bourgogne Villages, Premier Cru/1’er Cru og Grand Cru.

Hvad er Bourgogne Grand Cru?

Grand Cru er den højeste betegnelse klassificering, der kun gives til de fineste og fornemste vinmarker. Blev før 1935 kaldt ‘Tête de Cuvée’. Etikken skal oplyse både kommune og vinmarkens navn.

Chablis rummer den nordligst-beliggende Grand Cru klassificerede vinmark, og imponerer med hele 7 Climats/lieu-dits, der betyder plots med historiske navne.

Derudover findes flere virkelig berømte Grand Crus som; Corton Charlemagne, Corton, Montrachet, Chambertin, Clos de Vougeot, Musigny, Echézeaux og Romanée Conti, hvor sidste nævne anses som en af verdens dyreste vine.

Hvad er Bourgogne 1. Cru./Premier Cru?

Den næst fornemste klassificering, 1. Cru./Premier Cru, hvis druer kommer fra, 1. Cru./Premier Cru klassificerede vinmarker, der ofte er nabomarker til Grand Cru marker.

1. Cru udtales Premier Cru, og skrives også nogle gange som Premier Cru, på etiketten. Premier Cru står for ca. 10% af Bourgognes samlede vinproduktion, og dækker geografisk over 634 klassificerede 1. Cru./Premier Cru vinmarker i Bourgogne.

Etiketten prydes ofte af 1. Cru. Premier Cru, samt vinmarkens navn, medmindre vinen er fremstillet på druer fra flere forskellige 1. Cru./Premier Cru marker.

Hvad er AOC/AOP Bourgogne Villages?

Betegnelse for vinene fra en bestemt kommune f.eks. Nuits-Saint-Georges, hvor navnet, på området, opkaldt efter landsbyen, fremgår af etikken. I særlige tilfælde kan kommunale vine også prydes af lieu-dit, der hentyder til et særligt historisk navngivet sted, påført etiketten.

Et eksempel på det er Vosne-Romanée ’Basses Maizières’, hvor Vosne-Romanée er kommunen og ’Basses Maizières’, navnet på det lieu-dit/historisk navngivne plot, hvor druerne kommer fra.

Dette er en kommunal appellation, altså hvor vi er på kommuneniveau, i stedet for region. Her finder vi 44 navngivne kommuner, eller “villages” som de siger i Bourgogne, som tilsammen står for ca. 35 % af den samlede produktion.

De 44 navngive kommuner tæller de klassiske og berømte, samt mere spektakulære, og ofte oversete vidundere.

De berømte tæller f.eks. Pouilly-Fuissé, Meursault, Macôn, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Corton-Charlemagne og Chablis, som er blevet synonym med deres enestående hvidvine på Chardonnay druen, og også primært, den eneste vintype, der fremstilles.

Men også: Volnay, Gevrey-Chambertin, Savigny-les Beaune, Vosne-Romanée, Aloxe-Corton, Vougeot, Corton, Pommard og Chambolle-Musigny, som er elsket og anerkendt, primært for deres vidunderlige rødvine på Pinot Noir.

Det findes også mere spektakulære Villages appellationer i Bourgogne, såsom; Saint-Bris og Irancy i den nordlige del, lige syd for Chablis.

Saint-Bris er berømte for deres sprøde og mineralske hvidvine lavet på, noget så opsigtvækkende, som druesorten Sauvignon Blanc. Det er den eneste appellation i Bourgogne, hvor druesorten må dyrkes og stadig bære navnet Bourgogne på etiketten.

Irancy er berømte for deres ret så kraftfulde og voluminøse røde Bourgogne vine, primært fremstillet på den klassiske Bourgogne druesort Pinot Noir, men efter traditionen tilsat op til 10% af druesorten César. Ifølge myten blev druesorten plantet af romerne og Cæsar selv, deraf navnet.

Hvad er AOC/AOP Bourgogne?

Betegnelse for vine, der blot er lavet på druer, der må stamme fra hele Bourgogne. Oftest på druesorterne: Chardonnay og Pinot Noir, kaldet Bourgogne Chardonnay og Bourgogne Pinot Noir.

Druesorterne Aligoté og Gamay, er også tilladt under Bourgogne AOC/AOP-appellationen, og kaldes: Bourgogne Aligoté og Bourgogne Gamay. Sidste nævnte ses dog sjældent, men Bourgogne Aligoté er ved at vinde mere berømmelse for sin sprøde og mineralske personlighed.

Bourgognes vinhistorie

Bourgogne er en af Frankrigs fineste vinregioner, med en lang og traditionsrig vinhistorie - og vinene herfra er indbegrebet af klassisk elegance, og karakteriseres stadig, som nogle af de fornemste i Frankrig og resten af verden.

Vin er blevet dyrket i Bourgogne i mere end to årtusinder, siden romerne plantede de første vinstokke i det 2. århundrede.

Det er dog munkene i de gamle klostre, vi kan takke for at skabe det burgundiske vinlandskab.

De franske munke i Bourgogne

Vinens historie i Bourgogne er, som i naboregionen Champagne og flere andre franske vinregioner, uløseligt forbundet med middelalderens munkeordner. Det vidner bl.a. ruinerne fra det historiske munkekloster Cluny, der blev grundlagt af Benediktiner munkene i 910, nær Mâcon, samt den ikoniske vinmark Clos de Vougeot om.

De franske munke overtog vindyrkningen, vinfremstilling og lagring af vinene fra klostrene i begyndelsen af middelalderen - thi det at de hellige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Vinmarkerne blev dels doneret til klostrene, og dels begyndte munkene med tiden at opkøbe burgundiske jorde.

Den mest indflydelsesrige munkeorden var cisterciensermunkene, som grundlagde den historiske vinmark Clos de Vougeot og, som de første, opdagede munkene forskellen på de forskellige jorde.

Flere af munkene besad endda skrivefærdigheder, så de kunne nedfælde deres iagttagelser, af jordenes, vinstokkenes, og vinenes egenskaber.

Alt blev noteret, så munkene til sidst besad et minutiøst kendskab til markernes egenskaber. En viden, der forlængst er videreført til nutidens vinbønder.

Og ud fra lærdom og viden, endte de gamle munke med en beundringsværdig forståelse for jordene, samt viden om, hvilke marker, der gav de bedste vine.

En viden, som med tiden dannede baggrund for det detaljerede cru-system, som blev gennemført 1930`erne, men bygger på klassifikationer fra starten og midten af 1800-tallet.

Hertugerne af Bourgogne

Fra det 14. århundrede begyndte hertugerne af Bourgogne også at få indflydelse på Bourgogne vinenes berømmelse, og sågar fremstilling, vinpolitik og lovgivning, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor politisk og økonomisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set et symbol på smag og raffinement.

Og på dette tidspunkt havde Bourgognes vine allerede et formidabelt ry, som måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger i deres forsøg på at have kvaliteten af Bourgognes vine, og omdømme, lavede et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir, der blev anset som mere fornem.

Gamay, var ellers en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab.

Forbuddet omfattede dog kun datidens Bourgogne-region, og den moderne Mâconnais eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Til gengæld fik forbuddet Bourgogne vinene til at høste mere anerkendelse.

Kvaliteten af vinene blev forbedret markant, og snart blev Bourgognes vine nydt af den franske konge, hof og, ifølge historien, også af paven i Avignon.

Dog var det først i det 18. århundrede, at Bourgognes vine begyndte at blive eksporteret udenfor udenfor Bourgogne-regionen, da vejene først her, blev fremkommelige til at transporterer så fornemme varer som vin.

Napoleons indflydelse

Den største udfordring for mange, omkring Bourgogne, er at holde styr på de mange vinmarker, kommuner og betegnelser.

Dette skyldes hovedsageligt, den arvelov Napoleon indførte, hvor alle børn skulle arve ligeligt, og loven, hvor den første fødte arvede vinmarken blev afskaffet.

Men det betød også, at i en årrække, blev en gård delt op i 2-5 bidder når ejeren døde, og eftersom at denne proces er blevet fulgt gennem flere generationer, udgøres nogle parceller af et antal rækker af vinstokke frem for en hel vinmark.

Og det er heller ej helt ualmindeligt, at to parceller fusionerer via ægteskab.

Det betyder i dag, at en vinmark, der har en officiel anerkendelse, og sit eget navn, kan have flere ejere. Dermed kan man godt finde en vin, der hedder ”Nuits-Saint-George, Les Brûlées”, fra to forskellige vingårde. Det er fordi de to vingårde begge ligger i ”Nuits-Saint-George” og ejer hver deres del af vinmarken ”Les Brûlées”.

Netop af den grund er mange burgundiske vingårde meget små og det er ikke sjældent man ser ejendomme i størrelsesordenen 5-10 hektar.

Et glimrende eksempel er Clos de Vougeots, der dækker 50 hektar, men er delt af 90 landmænd.

På denne måde opstod begrebet négociant også.

En négociant opkøber enten druerne fra de små vinbønder, og laver selv vinen af dem eller vinene, og lader dem lagre til de er modne og kan sælges.

Mange af de helt små bønder har en langtidskontrakt med en négociant, hvor de skal overholde visse regler omkring beskæring mm.

I dag er négociant-virksomheden ofte delt ind, således at vinbonden selv ejer jord som de dyrker, og så køber druer ved siden af for at få en større produktion.

Ikke mindre end 65 % af Bourgognes produktion bliver lavet af eller har indflydelse af négocianter.