Régnié

Den famøse og elegante Beaujolais Crus fra den granitholdige undergrund

Régnié er en af de famøse 10 Beaujolais Crus, der, som de andre Crus, og resten af Beaujolais er berømte for elegante rødvine, der prydes af Gamay druen, som giver vinene deres smukke og unikke udtryk.

Gamay druen har fundet sit åndelig hjem i Beaujolais, og er uløseligt forbundet med distriktet, og faktisk også resten af Bourgogne.

Indtil slutningen af det 14. århundrede, hvor den blev forvist af den første ’Hertug af Bourgogne’; Philippe le Hardi, til de granitholdige jorde i Beaujolais, hvis vine, Gamay siden er blevet synonym med.

Og vinmarkerne i, og vine fra Régnié, er ingen undtagelse.

Her har druesorten, som den altoverskyggende prydet Régniés mageløse og elegante rødvine siden middelalderen.

Hvor i Beaujolais ligger Régnié?

Régnié er den vestligst placeret af de Beaujolais 10 Crus – og, også den med den mest granitholdige jordbund, der giver vinene deres særlige elegance og udsøgte mineralitet, som de er berømte for!

Beliggende i den nordlige del af Beaujolais, omkring vinlandsbyen Régnié-Durette, og mellem den berømte Beaujolais Cru Morgon i nord, og Brouilly og Côte de Brouilly mod syd.

Vinlandsbyen kendetegnes ved sin kirke med to klokketårne, som blev bygget i 1867 og omkredses af størstedelen af Régniés vinmarker.

En lille andel af hektarer strækker sig længere vest på end de berømte nabo-crus - ind i et område, omkring landsbyen Lantignié, der er en af ​​de mere berømte landsbyer under Beaujolais-Villages appellationen.

Régnié – exceptionelt terroir og vinstil

Régnié appellationen strækker sig i dag over omkring 550 hektar, hovedsageligt i kommunerne Régnié og Durette, med kun få hektar i Lantignié.

Terroir og jordbundende er byder dermed på en anelse variation, hvilket også gælder Régniés vine.

Overordnet set, gror så højt på de øst- og sydvendte skråninger, at de højdemæssigt, klassificerer sig som nogle af højeste i Beaujolais regionen - I hvert fald i nord, hvor vinmarkerne når højder på 550 meter over havets overflade, men vinmarkerne i syd blot når 250 meter.

Og vinstokkene gror i Beaujolais mest granitholdige undergrund, der giver vinene deres enestående elegance og udsøgte sprøde mineralitet, som har gjort vinene elsket og berømt.

Vinene kendetegnes ved deres elegance, kraftfulde frugt af skovens bær og svampe, samt en udsøgt mineralitet fra områdets jordbund.

De vine, der produceres i de nord- og østlige dele af Régnié-appellationen, som støder op til Morgon, er, som Morgons vine store og rige på stil.

I den sydlige del er Régnié-vinene mere lette og frugtagtige, og minder mere som de røde vine fra Brouilly, som Régnié støder op til i syd.

Vinstil og særlig vinfremstillingsmetode

Udover druesorten Gamay og den enestående granitholdige jordbund, skabes en del af Beaujolais, og dermed også Régnié vinenes personlighed også ved en særlig vinfremstillingsmetode: Macération carbonique, der siden det forrige århundrede har været en tradition for fremstilling vine i hele Beaujolais.

Om Macération carbonique

Macération carbonique er en vinfremstillingsmetode, der finder sted under gæringen og anvendes til at skabe for at friske, frugtige rødvine med lavt tanninindhold.

Ved Macération carbonique anbringes druer i hele klaser anbringes i lufttætte tanke uden ilt.

Her gennemgår druerne gæring og maceration, hvor den manglende ilt og trykket fra drueklaserne skaber kulsyre, der sprænger druerne.

Dette skaber vine med meget kraftig farve og blot ganske lidt garvesyre – vinene, der er skabt efter denne metode, kendetegnes som den karakteristiske “Beaujolais” stil.

Læs mere om Macération carbonique her!

Régniés vinhistorie

Régnié er den yngste Beaujolais Crus, der først blev tilføjet de andre 9 Crus i 1988, trods århundreder af berømmelse for deres elegante og sprøde rødvine på Gamay, der emmer af udsøgt mineralitet.

Vindyrkningen i Régnié kan spores 2.000 år tilbage i tiden, og vinområdet har, grundet sin fordelagtige beliggenhed på vejen, der fører til Loire-dalen, nydt berømmelse for sine vine så langt væk som Paris allerede i det 18. århundrede.

De første vinstokke blev plantede af romerne, der også lærte vinbønder ’kunsten at dyrke vin’ - og også gav vinområdet sit navn.

Det fortælles at Régnié er opkaldt efter en gallo-romersk adelsmand ved navn Reginus, som byggede en villa, bosatte sig og dyrkede vin i dette område.

De franske munke og hertugerne af Bourgogne og Beaujeu

Efter romerne, overtog de franske munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at munkenes hellige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Munkene udviklede og forbedrede kvaliteten af både vinmarkerne, druerne og vine, mens de nedfældede hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin, da munkene besad kunsten at skrive.

Optegnelser, der omhyggeligt beskriver vinstokkenes trivsel i forskelligt terroir, og fra beskæring til høst, samt forfinelse af teknikker under druernes gæringsproces, lagring og opbevaring af vinen.

Metoderne, der blev udviklet, forbedrede ej blot vinen, men lagde også grundlaget for vinområdets omdømme, der gerne skulle fortælle om vindyrkning af høj kvalitet.

I Beaujolais var det benediktinermunkene fra Cluny klostret nær byen Mâcon i den sydlige del af Bourgogne, der dyrkede vinmarkerne – og det fortælles at disse munke faktisk også var blandt de første til at studerer de forskellige terroirs.

Her identificerede de, de unikke karakteristika ved Beaujolais' granitrige jorde, og anså dem som perfekte til dyrkning af Gamay Noir - den drue, der stadig dominerer i vinområdet den dag i dag.

Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinene.

Fra det 11. til det 14. århundrede satte de noble ’Lords af Beaujeu’ også deres præg på Beaujolais omdømme og berømmelse begyndte at vokse takket være disse noble herrer.

Læs mere om Beaujolais her!