Beaujolais-Villages
Den næst-fornemste vinappellation i Beaujolais – som faktisk byder på overraskende vine fra marker nær de famøse Beaujolais Crus

Beaujolais-Villages appellationen er Beaujolais’ næststørste appellation, der tilbyder et bredt udvalg af smags- og aromaer, hvor hver vin repræsenterer hvert sin unikke personlighed og terroir, som afspejler den enkelte landsby, hvor vinen stammer fra.

Ifølge traditionen for, lovgivningen og kunsten, at skabe god Beaujolais, under Beaujolais-Villages appellationen, skal druerne stamme fra 38 nøje udvalgte Beaujolais landsbyer/kommuner – heraf navnet: Villages, der betyder landsby på fransk.

Kommunerne/landsbyerne er fordelt over hele Beaujolais - og med det forstås at vinmarkerne strækker sig fra grænsen til Mâconnais i nord til syd for den sydligt beliggende af de 10 Beaujolais Crus; Brouilly.

Vinene produceret i den sydlige del af Beaujolais Villages-appellationen er let drikkelige og frugtagtige, mens dem fra det centrale område er rigere og strukturerede, og vinene fra den nordlige, der rummer alle 10 Beaujolais Crus, skaber mere robuste, kraftfulde og intense vine, som afspejler områdets unikke terroir.

I den nordlige del omgiver Beaujolais-Villages landsbyer/kommunerne de 10 Beaujolais Crus, og dermed er der er lige så mange terroirer, som der er landsbyer.

Jordbunden varierer dermed fra ler og sand til sten, skifer og granit, samt vulkanske klipper og de særpræget blå sten af vulkansk afstamning.

Faktisk kan Beaujolais-Villages vinene, overordnet set afspejle hele Beaujolais’ mineralske undergrund - forbundet hver vinlandsbys og områdes charme.

Og vinene kunne dermed afspejle en af de 10 Beaujolais Crus – næsten til perfektion.

Beaujolais-Villages’ historie

Vindyrkningen i de små Beaujolais landsbyer, kan spores tilbage til romerne, der menes at have plantet de vinstokke langs Saone-dalens handelsrute – og videregav deres viden om ’kunsten at dyrke og fremstille vin’ til de lokale vinbønder.

Efter romerne over de franske munke, vindyrkningen, fremstillingen, samt lagringen af vinene fra klostrene, som mange andre steder i Bourgogne og Frankrig - thi det at munkene, naturligvis ikke, kunne fuldbyrde deres hellige forpligtelser uden altervin.

Munkene udviklede og forbedrede vinmarkernes, druernes og vinenes kvalitet, fra begyndelsen af middelalderen og frem til den franske revolution i slutningen af det 18. århundrede.

Og de franske munke nedfældede enhver opdagelse i vinens rejse fra vinstok i vinmarken til den endelige vin af smag og velbehag – da de franske munke besad den ædle kunst: at kunne skrive.

Optegnelser, der omhyggeligt beskriver vinstokkenes trivsel i forskelligt terroir, og fra beskæring til høst, samt forfinelse af teknikker under druernes gæringsprocessen, lagring og opbevaring af vinen.

Og metoderne, der blev udviklet, forbedrede ej blot vinen, men lagde også grundlaget for vinområdets omdømme, der gerne skulle fortælle om vindyrkning af høj kvalitet.

I Beaujolais var det benediktinermunkene fra Cluny klostret nær byen Mâcon i den sydlige del af Bourgogne, der dyrkede vinmarkerne – og det fortælles at disse munke faktisk også var blandt de første til at studerer de forskellige terroirs.

Her identificerede de, de unikke karakteristika ved Beaujolais' granitrige jorde, og anså dem som perfekte til dyrkning af Gamay Noir - den drue, der stadig dominerer i vinområdet den dag i dag.

Hertugerne af Bourgogne og Beaujeu

Siden var det hertugerne af Bourgogne og Beaujeu, som forbedrede Bourgognes og Beaujolais’ omdømme og berømmelse fra det 11. århundrede.

Disse hertuger ejede vinmarker i Bourgogne – nogle gav parceller i vinmarkerne væk til klostrene, men alle nød de fornem indkomst fra disse vinmarker.

Derfor var det til de noble herres fordel at ophøje berømmelsen af vinene fra Bourgogne – og dermed også Beaujolais.

I Bourgogne begyndte berømmelsen at tage form, allerede ved forbuddet af Gamay druen, som blev forvist til bakkerne for Lyon, altså Beaujolais.

Og her, havde munkene årtier, og måske endda i det forrige århundrede, vist at terroiret i Beaujolais, var som skabt til Gamay druen – og at vinene herfra ville være af lige så fin kvalitet, som i de nordlige dele af Bourgogne!

Vinene ville dog have en lidt anden stil, men stadig være vine af høj kvalitet!

Blot taget i betragtning at:

Beaujolais Villages fik sit navn i det 10. århundrede, efter landsbyen Beaujeu, beliggende i den østlige del af Beaujolais, mod Rhône.

Og siden det 15. århundrede er vinene fra Beaujolais-Villages blevet eksporteret til omkringliggende byer som Saone og Rhône, og måske deraf er blevet nydt med velbehag allerede da.