SANCERRE

Brug for hjælp til at vælge?

Har du brug for hjælp til vores vin eller har andre spørgsmål, så står Peter klar til at hjælpe dig på tlf. 21 15 81 15.

Sancerre er en af Loire-dalens mest beundrede og velansete vindistrikter, der er synonym med, og verdens berømte for, deres klassiske, sprøde og elegante Sauvignon Blanc vine, der emmer mineralitet og anses som nogle af de bedste vine i verden.

Sauvignon Blanc druen dækker tæt på 80% af Sancerres vinmarker, men her dyrkes også druesorten Pinot Noir, der står for vinregionens elegante, saftige og mineralske rødvine, samt en lille produktion af Rosévine.

Domaine Franck Millet Sancerre Blanc

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 199,00 kr.   
229,00 kr.

Domaine Paul Doucet et Fils Sancerre Blanc

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 199,00 kr.   
229,00 kr.

Domaine Tabordet Økologisk Sancerre Blanc

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 219,00 kr.   
249,00 kr.

Domaine Roger et Didier Raimbault Sancerre Blanc

  • Pris pr. fl. ved 6 fl. 235,00 kr.   
265,00 kr.

Sancerre
Verdensberømt vindistrikt, hæderkronet for deres Sancerre Blanc, på Sauvignon Blanc druen, der gror i en enestående jordbund af mineraler!

Sancerre er et spektakulært fransk vindistrikt, der i årtier, og sågar århundreder, har været uløseligt forbundet med verdens mest overdådige og elegante hvidvine, og druesorten Sauvignon Blanc, der skaber disse vine.

Vinene kendes under navnet: Sancerre Blanc, der fremstilles på Sauvignon Blanc druer, som stammer fra vinområdets helt særlige jordbund, der rummer et væld af mineraler, hvilket giver vinene deres mageløse og sprøde stil af elegant mineralitet.

Hvor ligger Sancerre?

Sancerre er en betagende middelalderlandsby, der har givet navn til et af Frankrigs og Loire-dalens mest hæderkronede vindistrikter og vine.

Vindistriktet er beliggende ved bredden af Frankrigs længste flod, Loire-floden, der smyger sig, langs hele Loire-dalens skråninger af vinstokke. Fra Central Massif og Auvergne i syd til Pays Nantais distriktet i nord, ved Atlanterhavets kyst.

Sancerre distriktet ligger langs flodens venstre bred, nær den nordligste del af floden og de lige så berømte nabodistrikter; Pouilly-Fumé og Menetou-Salon, næsten tættere på Chablis i Bourgogne, end resten af Loire-dalen.

Områdets beliggenhed midt inde i landet og ved bredderne af en sejlbar flod, samt kølige klima og jordbund rig på mineraler, har skabt de bedste betingelser for vindyrkning i århundreder. Hvilket en lang og traditionsrig vinhistorie også vidner om.

Sancerres vinhistorie

Munke, Sauvignon Blanc og jordbund af mineraler

Vindyrkning og vinfremstilling i Sancerre kan spores godt 2. århundreder tilbage i tiden, som resten af Loire-dalen, og er uløseligt forbundet med romerne, der plantede første vinstokke, i Pays Nantais ved Atlanterhavets kyst, og i årene efter, nåede til vinområderne, længere inde i landet, herunder Sancerre.

Og allerede i år 582 e.Kr. var Sancerre og naboen Touriane, kendt som prestigefyldte vinområder.

Fra Romerrigets fald, og middelalderens begyndelse, overtog de franske munke vindyrkningen i Loire-dalen, og i det 12. århundrede var det i særdeleshed Augustine-munkene fra det nærliggende kloster Saint-Satur, der fik vinmarkerne i Sancerre til at blomstre.

Tidens kongelige krøniker, fortæller dog, at på dette tidspunkt var det en rødvin, fremstillet primært på Pinot Noir druen, som Sancerre var berømt for.

Sauvignon Blanc druen indtager Sancerre

Efter vinlusens(phylloxera) hærgen af de europæiske vinmarker i slutningen af det 19. århundrede, blev vinmarkerne i Sancerre genplantet med en større andel Sauvignon Blanc druen, som også har sin oprindelse i Loire-dalen.

Det fortælles at Sauvignon Blancs tidligste omtale stammer fra den seneste middelalder, og på vej ind i renæssancen, i år 1534, hvor den franske forfatter François Rabelais, fra Loire-dalen, nævner druesorten i sin bog Gargantua, men under det lokale navn Fiers.

Druesorten dukkede siden op under navnene: Sauvignon Fumé og Blanc Fumé/Fumé Blanc i Loire-distriktet Central Loire, hvor Sauvignon Blanc allerede dengang, og i særdeleshed i det seneste århundrede, har skabt nogle af verdens mest udsøgte hvidvine - særligt fra Sancerre og Pouilly-Fumé.

Læs mere om Sauvignon Blanc druen her!

Med ankomsten af renæssancen, indtog de franske konger, det franske hof og aristokrat Loire-dalens slotte og vinmarker, hvor kongerne fik plantet, deres fortrukne druesorter nær deres slot, så de kunne forsyne hof og aristokrat med vin.

På dette tidspunkt arbejdede vinmagerne hårdt for at tjene retten til, at deres vine blev nyt ved kongens og det bedre borgerskabs bord, da vinene fra Nantais, Anjou, Saumur, Touraine og Sancerre, hurtigt fik et nærmest majestætisk omdømme for at være af fremragende kvalitet, der blev nydt af konger, adlen, hoffet og det bedre borgerskab i både Paris og London.

Læs mere om Loire-dalen her!

Sancerre blev tildelt AOC (i dag AOP)-status, for hvidvin på Sauvignon Blanc i 1936 og udvidet i 1959, med AOP rød-og rosévine fremstillet af Pinot Noir.

Sancerre Blanc – Én druesort og et enestående terroir – Mageløse hvidvine

Efter vinlusens hærgen i den sene del af det 19. århundrede blev de ødelagte vinmarker i Sancerre primært genplantet med Sauvignon Blanc druen, og dækker knap 80% af Sancerres vinmarker i dag.

Klassisk Sauvignon Blanc fra Sancerre kendetegnes altid ved en frisk og ren syre, aromatiske noter af stikkelsbær, friske urter, grønne æbler, citrus, eksotiske frugter, hyldeblomst og den sprøde og enestående mineralitet, der stammer fra den unikke jordbund!

Det efterlader blot en lille andel til druesorten Pinot Noir, der skaber Sancerres saftige og elegante rød-og rosévine, der kendetegnes ved Pinot Noir druens saftige karakter af skovens bær, der forenes med Sancerres særlige jordbund af mineralitet.

Sancerres vinmarker gror på sydvendte skråninger, hvor Sauvignon Blanc og Pinot Noir stortrives i det kølige klima og ældgamle berømte Kimmeridgian jordbund, der emmer af mineraler, fra ler, kalk, marmor, kridt og til den helt særlige Silex flint, der giver Sancerre vine, deres sprøde og mageløse mineralitet.

Et terroir, som Sancerres vinbønder anser som en stolthed, og som har været med til at skabe den klassiske og berømte Sancerre Blanc, den elegante Sancerre rouge og saftige Sancerre Rosé, i århundreder!

Bæredygtig vin fra Sancerre

Hos Gourmet Wine værdsætter vi bæredygtighed og respekten for naturen.

Flere af vores Sancerre producenter arbejder efter bæredygtige principper, og flere er endda bæredygtigt certificeret: HVE (Haute Valeur Environnementale) – den højeste franske miljøcertificering for landbrug.

Disse certificeringer garanterer, at vinbonden aktivt arbejder for at beskytte biodiversiteten, reducere brugen af pesticider og optimere vandforbruget i vinmarkerne.

Siden 2021 har vi lagt stor vægt på at udvælge vine fra producenter, der deler vores vision for en mere bæredygtig fremtid.

Du kan læse mere om vores fokus på bæredygtig vindyrkning og se alle vores bæredygtige vine her,!