
Om Bric Cenciurio

Bric Cenciurio – Ældre Piemonte vingård
Bric Cenciurio er en lille familieejet vingård, berømte for deres mageløse og elegante Barolo og Barbera vine, der i århundreder har kendetegnet, og prydet det legendariske område i Piemonte, og med tiden, for Barolos vedkommende, fået tilnavnet ”Kongens vin”.
Vingården er beliggende i den lille landsby Barolo, der ligger på et lille plateau, beskyttet af de omkringliggende bakker, arrangeret i et amfiteater, i hjertet af Langhe, Piemonte, der indikerer oprindelsesområdet, for Barolo vine – og i særdeleshed druen Nebbiolo, som skaber de mageløse vine!
Her i dette historiske område blev Bric Cenciurio skabt af Franco Pittatore og hans svoger Carlo Sacchetto tilbage i 1990, da de valgte at slå deres ejendomme sammen og forene deres land, i Barolo og Roero for at give liv til deres drøm; at producere traditionelle højkvalitetsvine, der kendetegner området. En drøm, som i dag videreføres af Francos sønner, Alessandro og Alberto.
Navnet Bric Cenciurio, stammer fra en bakkestrækning i Castellinaldo kommune, og betyder toppen af Cenciurio-bakken, som ligger på et historisk sted i Roero.
Vinmarker, druesorter og terroiret, der skaber vinene
Vinmarkerne strækker sig over 15 hektarer fordelt i Barolo, Novello, Castellinaldo og Magliano Alfieri, i hjertet af Piemonte, og dyrkes efter bæredygtige principper, hvor særligt biodiversiteten i vinmarkerne spiller en stor rolle.
Her gror vinstokkene i en ler- og kalkstens domineret jordbund, der bidrager til vinens kompleksitet, og tilføjer den udsøgte mineralitet.
Vinmarkerne er beplantet med druesorterne; Nebbiolo, Barbera, Pinot Nero, Arneis, Dolcetto, Freisa, Brachetto og Riesling.
Bæredygtig vindyrkning
Teorien er simpel: Jo mindre, der gribes ind i naturens gang, jo mere naturlig smag får vinen.
Derfor fremstilles vinene så vidt muligt uden sprøjtemidler, syntetiske kemikalier, og med det gamle håndværk i vinmarken, som begge ejere har lært af deres bedsteforældre og forældre. Det giver mere arbejde i marken, men ifølge dem selv, også druer med mere smag.
Vinificeringen er således også centreret om at respektere det råmateriale, som vinen stammer fra.
Det forsøges at fortolke hver vinmark, og druesort individuelt, og omhyggeligt at kontrollere modenheden af klaserne.
Teknologien går hånd i hånd med traditionelle metoder, som at følger månens faser for aftapning af vine, og høsten udføres udelukkende i hånden for omhyggeligt at udvælge de bedste klaser.
Bric Cenciurios vine
Bric Cenciurios producerer sprøde hvidvine og mousserende vine, rødvinene; Pinot Nero, Langhe Nebbiolo, og flere Barbera og Barolo vine, samt den særlige søde Birbét, og Grappa.
Det er dog Babera- og Barolo-vinene som Bric Cenciurio har høstet den bemærkelsesværdige flotte berømmelse for!
Bric Cenciurio fremstiller tre forskellige Barbera vine, og fire Barolo vine: En skabt på druer fra hele Barolo, en fra Barolo kommunen ’Pittatore’ og to imponerende enkeltmarks Barolo.
Den internationale presse er vilde Bric Cenciurios vine, som er omtalt i næsten alle magasiner, der beskæftiger sig med italienske vine, som; “Veronellis vine“, den italienske vinbibel “Gambero Rosso“, “Årbogen for de bedste italienske vine“, “Italiens vine“, “Duemilavini” og “Bibenda “fra den italienske Sommelier Association.
Deres Barolo Costa di Rose er nævnt af både italiensk og international presse som værende blandt de bedste vine i Italien, og den overlegne Barbera d’Alba er med i Veronelli Oro Guide.