Om Weingut Julia Schittler

Familieejet og bæredygtig certificeret vingård i hjertet af Rheinhessen, der prydes af vine fra de berømte vinmarker Zornheimer Berg og Pettenthal, Roter Hang.

Weingut Julia Schittler – Schittler Becker

Julia Schittler er en ung dedikeret og talentfuld vinmager, der skaber formidable, elegante og sprøde tyske vine, som kældermester på familiens vingård, Weingut Schittler Becker,

Vingården er beliggende i Rheinhessens højeste område kaldet; Zornheimer Berg, nær landsbyen Zornheim, og syd for vinbyen Mainz, der anses som Rheinhessens hovedstad.

Her har familien fremstillet vin fra egen vingård, og vinstokke, i nu 3. generationer, og efter traditioner, som Julias bedsteforældre startede.

Vindyrkning har dermed været i familiens blod i generationer, og blev forenet med den yngste generation bestående af Julia og hendes bror Dominik, som også er ved at uddanne sig til vinmager.

Et årti som selvstændig vinmager

Julia kom officielt ind i familiens vingård, da hun vendte hjem, efter eventyrlige rygsækrejser verden over, og i 2015 forenede de to virksomheder Weingut Becker & Weingut Schittler til “United Schittler & Becker Wineries”, eller blot Weingut Schittler Becker.

Julia siden har været kældermester og skabt sin egen serie af vine, under eget navn: Weingut Julia Schittler.

Siden har Julia vundet flere priser for sine vine, og i 2019 kunne hun pryde sig med den prestigefyldte titel som Årets Unge Winemaker, af vinmagasinet Vinum.

Vine fra særlige Zornheimer Berg og Roter Hang i Rheinhessen

Vingården Weingut Schittler Beckers vinmarker strækker sig i dag over 40 hektarer, hvoraf størstedelen ligger på det højst-beliggende område i Rheinhessen; Zornheimer Berg, syd for den verdensberømte vinhovedstad Mainz.

Zornheimer Berg kan bedst beskrives som et solrigt plateau af vinstokke plantet på en sydlig eksponeret skråning med en yderst mineralsk jordbund, der både er yderst kalkholdig og rig på kalksten, men også består af ler, sand og løss-lerjord, som varierer fra hver enkelt beliggenhed og parcel.

Skråningen er beliggende i 214 meters højde, hvilket skaber et mere køligt klima, der bidrager til druernes sundhed og friskhed.

Dette sammen med Julias mesterlige touch i vingårdens kælder, hvor hun formår at forene tradition med innovation, er med til at skabe flotte, udtryksfulde, aromatiske og sprøde vine, med elegant mineralitet, der ofte besidder frugtige noter af grønne æbler, stikkelsbær, citrus, mango og passionsfrugt.

Vinene prydes af både internationale druesorter som Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Merlot, såvel som druesorter med mere tysk historie, som Riesling, Silvaner, Gewürztraminer, Weisser Burgunder og Spätburgunder/Pinot Noir, der måske får en anelse mere kærlighed.

I hvert fald, når det kommer til Riesling druen, hvor familien har udvidet deres hektarer til også at omfatte parceller i den eftertragtede og berømte vinmark Pettenthal, på Den røde skråning – Roter Hang, som har ry for at give druer til nogle af Tysklands mest formidable tyske Riesling vine.

Bæredygtig certificeret vingård

Weingut Jula Schittler er bæredygtigt certificeret Fair’N Green, som er den velansete bæredygtige tyske certificering.

Fair’N Green omfatter både miljømæssige, men også sociale og økonomiske faktorer.

Den bæredygtige del, der omfatter miljømæssige tiltag, der reducerer vand- og energiforbrug, samt drivhusgasser, og desuden fremmer gavnlige insekter og den samlede biodiversitet i vinmarken.

De sociale og økonomiske faktorer, rimelige lønninger for høstarbejdere, samfundsengagement og meget mere.

Vine af flere kvalitetsniveauer

Julia Schittlers vine opdeles i Quality Levels/kvalitetsniveauer: Attribut, Karakter & Fundament.

Attribut, repræsenterer vingårdens ypperste vine, som fremstilles på druer fra familiens bedste plots på Zornheimer Berg, samt de særlige Roter Hang Plot som Pettenthal.

Karakter, afspejler vingårdens individuelle og karakterfulde vine fra Zornheimer Berg, som besidder en særlig elegance og mineralitet.

Fundament, vine, der danner fundamentet for kollektionen.

Alle Vine Fra Weingut Julia Schittler

    Weingut Julia Schittler Zornheim Weisser Burgunder Trocken Ortswein, Rheinhessen

    • Pris pr. fl. ved 6 fl. 125,00 kr.   
    155,00 kr.

    Weingut Julia Schittler Zornheimer Sauvignon Blanc Trocken Ortswein, Rheinhessen

    • Pris pr. fl. ved 6 fl. 125,00 kr.   
    155,00 kr.

    Weingut Julia Schittler Gottesgarten Riesling Trocken Lagenweine, Rheinhessen

    • Pris pr. fl. ved 6 fl. 149,00 kr.   
    179,00 kr.

    Weingut Julia Schittler Gottesgarten Pinot Noir Trocken, Rheinhessen

    • Pris pr. fl. ved 6 fl. 249,00 kr.   
    279,00 kr.

    Weingut Julia Schittler Pettenthal Niersteiner Riesling Trocken, Rheinhessen

    • Pris pr. fl. ved 6 fl. 349,00 kr.   
    379,00 kr.