Weingut Julia Schittler Gottesgarten Pinot Noir Trocken, Rheinhessen
Kun Online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Smagstype | BLØDE SAFTIGE OG FRUGTIGE |
| Anbefalet til: | Côte du Boeuf, Dådyr, landkylling med majs, svampe og hindbær, mørke fiskeretter med svampe, retter med svampe, Risotto med svampe, Rød bøf med stegt foie gras, rødt oksekød, Sommerbuk, tatar m. fritter og trøffel mayo, Vagtel m. svampe og stegt foie gras, Vildt, Vol-au-Vent med svampe og brisler |
| Land | Tyskland |
| Region | Rheinhessen |
| Område | Rheinterrasse |
| Producent | Weingut Julia Schittler |
| Drue | Spätburgunder/Pinot Noir |
| Produktionsmetode | Bæredygtig |
| Klassifikation | Deutcher Qualitätswein |
| Årgang | 2023 |
| Alkoholprocent | 13% |
| Indhold | 75 cl |
| Vinnummer | 41545467-1545468 |
Om vinen
Gottesgarten Pinot Noir Trocken fra den unge og talentfulde Julia Schittler er en mageløs, voluminøs og karakterfuld tysk enkeltmarks Pinot Noir/Spätburgunder, der forener rigdom af frugt og kraft med elegance af udsøgt mineralitet.
En bemærkelsesværdig overdådighed af en tysk Pinot Noir/Spätburgunder!
Druerne stammer fra en lille stejl skråning på Selzener Gottesgarten vinmarken, på kanten af det høje Zornheimer Berg plateau, hvor jordbunden domineres af kalk, mergel og kalksten, der tilføjer vinen den udsøgte mineralitet.
Høsten foregår i hånden, hvor blot de bedste druer udvælges. Herefter følger en kort maceration, inden mosten spontangæres med naturlig gær fra skallerne.
Vinen lagres til slut 12 måneder på store, gamle træfade, hvilket tilfører dybde og struktur uden at overdøve vinens frugt og friskhed.
Oplevelsen
Dette skaber en vidunderlig, voluminøs og livlig tysk Spätburgunder, med rigdom af frugt, dybde, finesse og elegance af udsøgt mineralitet!
Duften er forførende aromatisk med noter af violer, friske urter og skovens vilde bær og svampe(animalsk), der mødes med diskrete strejf af sort peber og elegant mineralitet.
Smagen er generøs, saftig og voluminøs med noter af skovens vilde jordbær, hindbær og brombær, der forenes med let bitre tranebær og skovens svampe, i en frodig krop, med fine taninner og livlig syre, samt lang blød afslutning af udsøgt mineralitet!
Vin og Mad
Et sublimt match til retter med rødt oksekød – fra rørt tatar med friske urter, fritter og trøffelmayo til den store røde bøf, gerne med stegt foie gras på toppen. Retter med lyst kød og vildt, som rosa stegt sommerbuk, dådyr og vagtel m. svampe – generet retter med svampe. Mørke fiskeretter med svampe, cremet svamperisotto og Vol-au-vent med brisler og svampe.
Nyd vinen ved 14-16°C grader og gerne i store Bourgogne glas!
Anmelderros
91 point – DinVinGuide
Om Zornheimer Berg og Rheinhessen
Zornheimer Berg er en særlig skråningen, der omfatter flere individuelle vinmarker, hvor vinstokkene gror i en skøn undergrund af kalksten, der tilføjer udsøgt mineralitet til vinene.
Skråningen strækker sig sydpå i den nordlige del Zornheim, syd for vinbyen Mainz i hjertet af den tyske vinregion Rheinhessen. der emmer af tysk kvalitetsvin og tysk Riesling i verdensklasse!
Vinregionen er beliggende langs Rhinen-flodens venstre bred, syd for vinregionen Rheingau, på Rhinens højre bred, øst for Nahe og nord for Pfalz.
Rheinhessen har i årtier været uløseligt forbundet med Riesling sorten, som er blevet dyrket siden midten af 1500-tallet, samt den røde bjergskråning; Roter Hang, der har gjort Rheinhessen berømt, for sine sprøde og aromatiske Riesling vine.
Rheinhessen byder dog også på skønne sprøde smagsoplevelser af vine på Sauvignon Blanc, og sødmefulde Eiswein og Beerenauslese vine, samt rødvine på Spätburgunder.
Se alle vinene fra, og læs mere om Rheinhessen her!
Om producenten
Weingut Julia Schittler er en ung dedikeret og talentfuld vinmager, der i det sidste årti har skabt anmelderroste, formidable, elegante og sprøde tyske vine, som kældermester på familiens vingård ’Weingut Schittler Becker’, i hjertet af Rheinhessen.
Udover familiens vine skaber Julia Schittler også sin egen serie af vine, der omfatter de klassiske tyske kvalitetsvine, som familien Schittler har været famøse for i generationer, samt mere prestigefyldte vine fra berømte Zornheimer Berg og Roter Hang i Rheinhessen.
Vingården er desuden bæredygtigt certificeret Fair’N Green, som er den velansete bæredygtige tyske certificering.
En brændende passion for kvalitetsvine

