Château De La Rivière Grand vin de Bordeaux, Fronsac
Tilgængelig i butik og online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Smagstype | KRAFTIGE OG KRYDREDE |
| Anbefalet til: | Braiserede retter, Braiseret retter m. harer/kanin, Côte du Boeuf, Dådyr, Grill/barbecue, Krondyr, Lam, rødt oksekød, simreret, Sommerbuk, steg fra ovnen med kraftfuld sauce, Vildt |
| Land | Frankrig |
| Region | Bordeaux |
| Område | Fronsac |
| Producent | Château De La Rivière |
| Drue | Merlot |
| Sekundære druer | Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec |
| Klassifikation | AOP |
| Årgang | 2021 |
| Alkoholprocent | 13% |
| Indhold | 75 cl |
| Vinnummer | 1017171615 |
Om vinen
Château De La Rivière er en enestående og elegant Grand vin de Bordeaux, der viser hvad den historiske appellation Fronsac, nær Saint-Èmilion og Pomerol kan skabe af mageløse, bløde og elegante Bordeaux vine.
Vinen er fremstillet på et blend de klassiske Bordeaux druesorter; Merlot, som er den dominerende drue, der forenes med Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og den gamle Bordeaux sort; Malbec.
Druerne stammer fra de bedste vinstokke, der gror på toppen af kalkstensplateauet, og på skråningerne, som domineret af kalksten og ler, og tilføjer elegance og udsøgt mineralitet til vinene.
Høsten foregår i hånden, når druerne har nået deres bedste modenhed. De anbringes i små kasser, og bliver efterfølgende afstilket, og sorteret omhyggeligt, så kun de bedste druer bliver udvalgt.
Herefter følger gæring og maceration, som varer 4 uger og finder sted i træ- og rustfrit stål tanke.
Vinen lagres til slut, først 15 måneder på nye egetræsfade, hvor den malolaktiske gæring finder sted, og dernæst 12 måneder på fade, der er brugt én gang før.
Oplevelsen
Dette skaber en enestående, elegant, rig og kompleks Fronsac Bordeaux vin, med silkebløde og faste tanniner, voluminøs krop og eminent elegance!
Duften er intens, men et silkeblødt møde med aromatiske noter af violer, og rigdom af røde kirsebær, jordbær, solbær og blommer, der mødes med krydrede noter af lakrids, kanel, peber, nelliker, vanilje og ristede toast.
Smagen er voluminøs, kraftfuld og elegant, hvor de frugtige noter af blommer og skovens røde og mørkeblå bær følger med i smagen, og forenes med varme krydderier af lakrids, muskatnød, ristet toast og Bourbon vanilje, i en flot frodig krop, og lang flot afslutning med elegance af mineralitet.
Vin og Mad
Et oplagt valgt til rødt oksekød, som den store røde Côte de Boeuf, Chateaubriand og/eller stegen fra ovnen, med kraftfuld sauce, samt kraftfulde og/eller braiserede retter med vildt og lam, og sommerens grill.
Nyd vinen ved 16-18°C grader
Anmelderros
91 point – Vinum Wine Magazine
90 point- Falstaff
Om producenten
Château de La Rivière er et ældre vinslot, der kan spores tilbage til år 769, hvor Karl den Store byggede denne storslået ejendom som fæstning, nær bakken Campus Francorum, med udsigt over Dordogne-floden og dalen.
Slottet er beliggende i den historiske appellation Fronsac, på den famøse højre bred i Bordeaux, lige øst for de mere berømte naboer Pomerol og Saint-Émilion.
Fra begyndelsen af det 19. århundrede var slottet ejet af den noble herre René Mortier Quarré, som begyndte at lagre slottes vin på tønder, og flaskerne i de underjordiske stenbrud, der blev gravet ud i det 18. århundrede, og besidder de mest perfekte opbevaringsforhold: Mørke, konstant temperatur på 13°C og 100% fugtighed.
I 1925 erhvervede Jean Balluteaud, Château de La Rivière og åbnede disse underjordiske huler for besøgende, for at vise vinene udsøgte forhold.
Château de La Rivière – vine og vinmarker
Siden har slottet været i flere ejeres hænder, som der er tradition for i Bordeaux, og ejendommen er vokset til imponerende 65 hektarer af vinstokke, som ligger på toppen af bakken af Fronsac-appellationen.
Château de La Rivière fremstiller rødvine under Fronsac appellationen, samt hvid- og rosévine under Bordeaux AOP.
De blå(røde) klassiske Bordeaux druesorter; Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Malbec udgør hele 63,35 hektarer af vinstokkene.
De grønne(hvide) druesorter; Sauvignon Blanc og Sauvignon Gris, dækker de resterende 2,15 hektarer.
Vinstokkene gror på ler-kalkstens dominerede grunde på plateauet, og ler-kalkstensskråninger, der tilføjer vinene er flot elegance og mineralitet.
2,3 hektar blev tilplantet tilbage i 1922, og hører til de 40% af vinstokke, som overstiger gennemsnitsalderen på 33 år, og er over imponerende 70 år gamle!
Bæredygtig certificeret vingård
Vinstokke har siden 1998 været dyrket efter bæredygtige principper og fra 2002 certificeret Terra Vitis.
Siden er Château de La Rivière certificeret Agriculture Raisonnée i 2004, HEV/HVE 3 (High environmental value/Haute Valeur Environnementale) Sité classé NATURA 2000 og ISO14001 Bordeaux i 2013.
Om Fronsac
Fronsac er en overset stjerne af en vinappellation i Bordeaux.
Beliggende på den famøse højre-bred, nær de berømte naboer Saint-Émilion og Pomerol, hvis vine ofte har overskygget dem fra Fronsac, hvilket er en skam, da Fronsac i århundreder har været anerkendt for at skabe lige så vidunderlige vine!
Vinene kendetegnes som fornemme Merlot-domineret blends, der emmer af feminin elegance, frugt og silkebløde tanniner, samt besidder et flot lagringspotentiale.
Det fortælles endda at Fronsacs vine allerede i det 18. århundrede blev nydt af det franske kongehus, adlen og aristokrati.
Og faktisk har det franske kongehus på denne tid ofte opholdt sig i Fronsac, og er forbundet med flere af de famøse Châteaus/vinslottes historie.
En brændende passion for kvalitetsvine

