
Om Piazzo Comm. Armando

Bæredygtig familieejet vingård i hjertet af Piemonte
Piazzo er en familieejet vingård beliggende i den lille Barbaresco vinlandsby ’San Rocco Seno d’Elvio’ af stejle skråninger beplantet med vinstokke, i udkanten af byen Alba, og i hjertet af Piemonte.
Vingården blev grundlagt i 1960’erne af det nygifte par Armando Piazzo og Gemma Veglia, der begge var børn af 2 lokale vinavler familier, besluttede at videreføre og forene deres familietraditioner, og starte deres eget vineventyr, ved investere i et særligt terroir, som ingen dengang så muligheder i, nemlig Langhe.
Piazzo – Nogle af de første pionere af Nebbiolo fra Langhe
Selvom området er relativt berømt og elsket for sine vine i dag, var Langhe på dette tidspunkt ej kendt for sine førsteklasses fødevarer og vine.
Faktisk blev området af lokale omtalt som ”La Malora”, der betyder ruinen, da området på dette tidspunkt efter 2. verdenskrig, blot var en ødemark, der ej blev anset for noget, og nærmest et sted at flygte fra.
Her plantede parret vinmarker udelukkende med Nebbiolo druen, der siden blev berømt som Piemontes ”Konge-drue”, som ligger ryg til nogle af de mest værdsatte vine i verden: Barolo, Barbaresco og Langhe Nebbiolo.
I de efterfølgende år dyrkede parret jorden nidkært og opkøbte mere og mere jord, der også blev beplantet med Nebbiolo druen.
Piazzo – Den første flaske af Nebbiolo – Barbaresco, og siden Barolo
I 1979 blev den første vin lavet på de druer, de havde haft så stor tillid til – og blot 3 år senere, i 1982, kunne familien frigive deres første vin, som fik lov til at bære navnet Barbaresco.
I midten af 1980’erne forelskede deres datter Marina og hendes mand Franco sig i det vidunderlige vineventyr og sluttede sig til Armando og Gemma – og med deres nu fælles entusiasme blev der foretaget forbedringer, der i 1985 kulminerede ved frigivelsen af vingårdens første Barolo.
Og sammen med kælderens omdømme voksede også ejendommen i størrelse.
Piazzo Comm. Armando – Vinmarker, vine og bæredygtig certificering
I dag strækker vinmarkerne sig over mere end 70 hektar, med langt størstedelen beliggende nær vingården. Få hektarer er dog at finde i kommunerne: Mango, Neviglie, Guarene og Novello.
Vingården og driften blev officielt overdraget til Marina i 2007, og kort tid efter sluttede 3. generation af familien, Marina og to af Francos sønner Simone og Marco, sig også til virksomheden, efter at have afsluttet deres studier på vinskolen “Umberto I” i Alba.
Dette resulterede i Piazzo-filosofien: ”Se fremad, mens du holder fødderne solidt forankret i traditionen ved at producere vin, der er dens mest autentiske udtryk.”
Piazzo producere i dag, stadig de vine, der bedst repræsenterer traditionerne i Langhe – hvor det hele begyndte med Barbaresco og Barolo.
Siden er vinmarker i Roero blevet tilføjet ejendommen, og vingården producerer i dag også: Langhe Nebbiolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba, Roero Arneis, Piemonte Chardonnay og Moscato Asti, samt to mere spektakulære vine for området: en klassisk Nebbiolo-baseret mousserende vin kaldet “MasSìm”, og en på ren Merlot.
Azienda Vitivinicola Piazzo Comm. Armando vingården er i dag bæredygtig certificeret SQNPI – Qualità Sostenible