
Om Château PAQUETTE

Château PAQUETTE
Mageløse, sprøde og mineralske Côtes de Provence Rosés fra den spektakulære, og tusinde år gamle vulkanske undergrund i famøse Fréjus – Côtes de Provence
Château Paquette velanset og historisk vingård, der i dag anses som en af juvelerne i Côtes de Provence Fréjus-appellationen.
Vingården er beliggende i hjertet af den provencalske fyrreskov, på Estérel-bjergenes vulkanske klippe, nær den lille vinlandsby Fréjus, på den historiske Curebéasse-ejendom, hvis første omtale, findes på Cassinis kort over Kongeriget Frankrig, der stammer fra det 17. århundrede, og blev lavet på anmodning af Ludvig XIV.
Vindyrkningen i området, og på ejendommens vinmarker, kan dog spores helt tilbage til romertiden, hvor landsbyen Forum Julii, som i dag er Fréjus, blev grundlagt af romerne – og det fortælles at de romerske agronomer studerede vindyrkning her, og at deres skrifter var anerkendt i hele imperiet.
I dag har området høstes bemærkelsesværdig flot berømmelse, for deres sprøde, elegante og mineralske Côtes de Provence vine, der stammer fra den gamle særlige jordbund!
Famille Paquette – Vindyrkning i hjertet af Côtes de Provence over 4. generationer
I 1952, efter flere år i Etiopien, bosatte Marcel og Gilberte Paquette sig på denne jord, med et ønske om at dedikere sig til vindyrkning, på dette magiske sted.
På denne tid, havde Provence, og særligt ikke Provences rosévine, opnået sin berømmelse, så Marcel og Gilberte, og de efterfølgende generationer af Paquette-familien, har selv været med til at skabe Provence-vinenes, nu, enestående berømmelse.
Marcel døde alt for tidligt i 1959, så Gilberte tappede selv deres første årgang, 1962, på flaske i 1963, og begyndte at sælge familien Paquettes vine fra Nice til Saint-Tropez.
Det var også Gilberte, der i 1965, opdagede skønheden ved den sjældne druesort Rolle – som siden skulle blive ejendommens hvide druesort.
Marcel og Gilbertes søn, Jean, overtog driften af vingården efter Gilberte, og udviklede sammen med sin kone, Pascale, ejendommen.
Parret moderniserede vingården og vinkælderen, udvidede vinmarkerne, og etablerede forbindelse til eksportmarkeder for at fortsætte eventyret.
Jean var også med til at etablere Côtes de Provence Fréjus-appellationen, og skabe berømmelsen af de unikke vine herfra, som får deres enestående personlighed, ved dette exceptionelle terroir på Esterel-massivet.
Siden 2004 har Jérôme, 3. generation af familien Paquette, stået i spidsen af vingården, og hans søn Arnaud har også indtaget sin rolle i familietraditionen.
Som uddannet ønolog har Jérôme arbejdet, som konsulent for adskillige vinproducenter i Provence og omegn, hvor han har delt ud af sin know-how, samt passion til det særlige land, hvor han voksede op, og som han kærligt investerer al sin erfaring i hver dag.
Investeringerne i moderne udstyr fortsætter, samtidig med at ånden i autentisk vinproduktion, der afspejler vinenes terroir, opretholdes med omhyggelig pleje af terroir, vinmarker og vinene.
Navnet Château Paquette bliver skabt
I 2013, for at fejre 60 års familiebånd til dette land, og for at hylde alle de generationer, der er gået i arv, blev Domaine de Curebéasse, langt om længe, omdøbt til ’Château Paquette’.
Slottets segl, der forestiller Judas Løve, er en arv fra Etiopiens kejser, der er blevet symbolet på denne historie, som minder familien om den fantastiske gave fra Marcel og Gilberte.
I dag har familien Paquette dyrket vin i mere end et halvt århundrede, og har givet deres kærlighed til vinfremstilling videre fra generation til generation.




Bæredygtig Côtes de Provence Rosé – certificeret økologisk og biodynamisk
Siden Jérôme overtog Château Paquette, har han været drevet af ønsket om at afsløre personligheden i Fréjus enestående terroir, og at dyrke vin, med den største respekt for jord, miljø og terroir, der skaber vinene.
Siden 2011 har Jérômes primære motivation været at producere gode vine fra økologisk landbrug med respekt for miljøet.
Og al hans indsats bar i 2014 frugt, da Château Paquette fik tildelt den økologiske certificering ’Agriculture biologique’, men det er også kun begyndelsen.
I 2024 fulgte den anerkendte biodynamiske ’Demeter’ certificering, hvilket blandt andet betyder at: Der udelukkende anvendes plantebaseret kompost og gødning til at gøde vinstokkene, og bearbejdning af jorden er fortsat det ledende princip for at opretholde et levende og udtryksfuldt terroir.
Æsler og får, får lov til at græsse nær og mellem vinstokkene, og vinstokkene får i det hele taget lov til at vokse op i en vidunderlig verden, hvor biodiversiteten bevares, og trives.




Vinmarker – Terroir og druesorter
Château Paquettes vinmarker, strækker sig over 25 hektar af vinstokke i den østlige del af den famøse vinappellation Côtes de Provence, fra landsbyen Agay for foden af Esterel-massivet, gennem Bonfin, og til vinlandsbyen Fréjus, i hjertet af ejendommen.
Vinmarkerne gror her i en helt særlig jordbund dannet af erosionen af Estérel-massivet, – en vulkan, der er over 250 millioner år gammel, som tilføjer den udsøgte mineralitet til vinene.
Vinstokkene prydes af de klassiske sydfranske og Provence druesorter: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Rolle og Tibouren, der nok er allermest forbundet med Provence – og overdådig Provence rosé!
Og på dette magiske sted, halvvejs mellem Middelhavet og Esterel-massivet – og mellem havsprøjt og vulkansk klippe, opstod en appellation, et kendetegn for Château Paquettes typiske karakter: ’Côtes de Provence Fréjus’.
Fréjus Côtes de Provence – Historisk vinområde af enestående terroir
Fréjus – Côtes de Provence er en helt særlig vinappellation i berømte Côtes de Provence.
Beliggende i den helt østlige del af vinregionen, hvor vinstokkene stortrives for foden af Estérel-massivet, og nær middelhavets kyst, der giver havbrise om dagen, og bjergbrise om natten.
I hjertet af Estérel-massivets geologiske zone, hvor vinstokkene gror i en særlig jordbund afpermiske vulkanske bjergarter, samt deres nedbrydning til sandsten og ler. Disse magre jorde giver anledning til koncentrerede vine med stærk karakter.
Nærheden til havet, den moderate eksponering for mistralvinden, beskyttelsen fra bjergkæderne og det omfattende skovmiljø, skaber et klima uden ekstreme temperaturer, og forholdsvis køligt terroir – ideelt for sund vækst af vinstokke i vores til tider ekstreme middelhavsregion.
Det var disse geologiske og klimatiske karakteristika, der førte til, at vinproducenterne, ledet af Jean Paquette, samarbejdede med INAO (Institut National d’Origine et de Qualité) om anerkendelsen af en specifik appellation.
Og i 2005 var Côtes de Provence Fréjus tilkendt egen AOP appellation.
Symbolet på Côtes de Provence Fréjus AOP, er Hermes Bifrons, med de to ansigter, der nyder udsigt over både havet og land – hvorfra de herskende vinde i det særlige terroir stammer.