
Om Cantina Cellaro

Cantina Cellaro i hjertet af Sambuca di Sicilia
Vingården er beliggende i hjertet af det historiske vinområde Sambuca di Sicilia, nær Siciliens sydvestlige kyst mod middelhavet og Arancio søen, hvor der er blevet dyrket vin efter traditioner og på lokale druesorter, i århundreder.
Sambuca di Sicilia er kendetegnet ved sit naturskønne terroir, hvor bløde solskinsberigede bakker beplantet med vinstokke og olivenlunder omkredser skråningerne omkring søen Arancio og strækker sig så langt øjet rækker.
Vinmarker og terroir
De 1700 hektarer af vinmarker, strækker sig over provinserne Agrigento, Trapani og Palermo, der afspejler en mosaik af forskellige terroirs.
Fra ler og kalkstens dominerede jordbunde, til sand og rødt vulkansand, der sammen med vinmarkernes høje solskindberigede placering 300-600 meter over havets overflade, og den friske kølige brise fra Middelhavet, både skaber de bedste vilkår for de indfødte druesorter, samt en uimodståelig og unik mineralitet og renhed af frugt i vinene.
Cantina Cellaro er i dag en del af det store kooperativ Fantini Wines, der før hed Farnese Vini, som er berømte for at producere vine i sammenspil anerkendte vingårde i det meste af Italien, fra Toscana til Sicilien i syd og to i Spanien.
Om Fantini Wines
Fantini wines blev grundlagt 1994, af tre partnere Filippo, Valentino og Camillo, der drømte om at eje og drive en vingård.
Med tiden blev en vingård til mange, og Farnese vini, der anses som en af italiens største og måske ældste vinhuse, også til Fantini Wines.
Farnese vini er et gammelt familienavn, hvis rødder kan spores godt 1.500 år tilbage i tiden, til den sene middelalder og renæssancen, hvor de første generationer kom til og begyndte at dyrke vin.
Vingården blev grundlagt i byen Ortona, i hjertet af Montepulciano D’Abruzzo DOCG-appellationen, mellem Appenninernes tinder og Adriaterhavets brise, hvor hovedsædet stadig består, den dag i dag.
Vinmarkerne strækker sig over omkring 4.000 hektarer, 8 vinområder og flere vin-appellationer.
Fra Toscana, som den nordligste til Abruzzo og Campania. Basilicata og Puglia i syd, Sicilien og Sardinien over havet, samt to vingårde i Castilla La Mancha i den centrale del af Spanien.
Fantini Wines producerer mere end 100 forskellige vine, som laves på de bedste og nøje udvalgte druer.
Størstedelen af druerne stammer fra vingårdene i Italien og i særdeleshed fra vingårdene i Abruzzo-regionen, hvor vinene også bliver til og lagres i de smukke gamle kældre i Caldora slottet, som stammer fra den tidlige del af middelalderen.
Vine af særlig høj kvalitet, har været forbundet med Farnese vini siden slutningen af 1500-tallet, hvor det fortælles at prinsesse Margherita af Østrig, kom hertil for at gifte sig med prinsen Farnese.
Fantini Wines producerer i dag både Mousserende vine, hvid- rød- og rosévine, hvor nogle er fremstillet økologisk.
