
Om Azienda Agricola Fornacina

Azienda Agricola Fornacina – Bæredygtig vingård i hjertet af landet af Brunello di Montalcino
Azienda Agricola Fornacina er en lille familieejet vingård, beliggende i hjertet af det historiske land af den majestætiske Brunello di Montalcino!
Vingården er beliggende i udkanten af den karakteristiske ældgamle landsby Montalcino, der rejser sig på sin bakketop, omkranset af vinmarker, og har i de sidste generationer været ejet af familien Biliorsi.
1981- Den første Fornacina di Montalcino bliver skabt
Fornacina vingården blev grundlagt i 1981 af Ruggero Biliorsi, hvor den første årgang af familiens Brunello di Montalcino blev fremstillet, flasket på vingården, og i familiens eget navn.
Før denne tid blev vingårdens druer solgt til andre lokale vingårde og kooperativer.
Bæredygtig og Økologisk certificeret vingård
I dag drives Azienda Agricola Fornacina af Ruggeros to sønner Simone og Mauro, hvor husets nu 3 vine: Brunello di Montalcino DOCG, Brunello di Montalcino Riserva DOCG og Rosso di Montalcino DOC bliver skabt på økologisk dyrket druer fra familiens 5 hektarer af vinmarker, nær vingården, og byen Montalcino på bakketoppen.
Vinmarkerne er udelukkende beplantet med druesorten Sangiovese og fordelt på to parceller.
Det ene på 3 hektarer, med syd og sydøstlig eksponering er beliggende på den østlige side af bakken med landsbyen Montalcino på toppen – og den anden, som udgør de sidste 2 hektarer, ligger på sydsiden af Montalcino bakken, nær middelalderlandsbyen Castelnuovo dell ´Abate.
Familien har altid dyrket Fornacina vingårdens vinmarker efter naturlige metoder, efter særlig filosofi og ønske om af beskytte og respektere territoriet, men har i to årtier, siden 2004, været økologisk certificeret af I.C.E.A – Institut for Ethical and Environmental Certification.
Dyrkningen af druerne er yderst miljøvenlig og foregår i overensstemmelse med I.C.E.A særlige regler for økologisk landbrug.




Azienda Agricola Fornacina – Vinfremstilling og vine
Vinfremstillingen foregår efter traditioner, givet videre igennem generationer, hvor lagringen af vinen foregår på 20-35 hektoliters fade, af slovensk eg.
Azienda Agricola Fornacina anvender kun deres egne druer til fremstilling af deres vine producerer årligt mellem 20.000 og 25.000 flasker, der skaber vinene: Brunello di Montalcino DOCG, Rosso di Montalcino DOC & Brunello di Montalcino DOCG Riserva, som kun produceres i ekstraordinære årgange.
Resterne efter fermentering anvendes til fremstilling af Grappa di Brunello.
Den meget beskedne årlige produktion fordeles hvert år til vinimportører i forskellige lande, herunder Danmark, der årligt modtager hele 10-15% af den samlede produktion.
En høj andel, der muligvis kan forklares med familiens forkærlighed og tilknytning til Danmark, i det at Simone, er gift med danskfødte Janne, som oprindeligt stammer fra Svendborg.