Bodegas Gutiérrez Colosía Oloroso Sherry, DO Jerez
Tilgængelig i butik og online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1 kg |
|---|---|
| Vintype | Sherry |
| Smagstype | TØRRE OG FYLDIGE |
| Anbefalet til: | Braiserede retter, Braiseret retter m. harer/kanin, Charcuteri, cremet pasta og/eller pizza med svampe og trøfler, grillede gambas rejer med tomat, grillede grøntsager, grillet middelhavsinspireret fisk, modne fast oste, rødt oksekød, stegt hvidfisk med puré og chips af jordskokke, Traditionel spansk tapas -Lune og kolde retter, Vildt |
| Land | Spanien |
| Region | Andalusien |
| Producent | Bodegas Gutiérrez Colosía |
| Drue | Palmino Fino |
| Klassifikation | DO |
| Produktionsmetode | Traditionel |
| Alkoholprocent | 18% |
| Indhold | 75 cl |
| Vinnummer | 1001008 |
Om vinen
Oloroso Sherry er den mørkeste og mest fyldige af de tørre Sherry-typer, der kan være for voldsom for novicer, men udsøgt for Sherry elskere!
Og Bodegas Gutiérrez Colosías Oloroso Sherry er ingen undtagelse!
Det er en skøn, tør og voluminøs Oloroso sherry – Et mesterværk af fylde, intensitet, blødhed og finesse!
’Sherry er en forstærket vin/hedvin, der fremstilles på de klassiske Sherry-druesorter; Palmino Fino, Moscatel og Pedro Ximénez (P.X.), som gror i den hvide og mineralske jordbund Albariza, i DO Jerez i Spaniens sydligste hjørne ved Atlanterhavets kyst, og lagres i det århundreder gamle Solera-system.
Dette gør Sherry til en af verdens mest karakterfulde og bemærkelsesværdige forstærkede vine/hedvine, der afspejler sit terroir i sådan en grad, at kunsten ej kan gøres efter andre steder i verden.’
Gutiérrez Colosías Oloroso Sherry er fremstillet på druesorten Palmino Fino, fra familiens vinmarker i den hvide jord, i DO Jerez, der ligger nær Atlanterhavets kys, der giver vinen sin særlige personlighed ved tilføjelse af elegant mineralitet fra jordbunden og let saltholdige noter, fra havbrisen.
Efter endt gæring og tilsætning, forstærkelse med Brandy, lagres sherry-vinen til slut på egetræstønder i traditionelle Solera-system, hvor sherry-vinen ligger i min. 3år, under den naturlige og unikke Flor (slør af blomst), der forhindrer vinen i at oxiderer under lagring, efterfulgt af mindst 5 års oxidativ lagring, uden flor.
Oplevelsen
Dette skaber en uimodståelig, tør, voluminøs og blød Oloroso sherry, med dybde, fylde, intensitet og elegance.
Farven er ravfarvet med mahogni nuancer.
Duften er forførende og aromatisk med mørke noter af nødder, orangeskaller og saltet karamel, der mødes med yndefuld mineralitet og underliggende saltholdige noter.
Smagen er voluminøs med elegance, dybde og cremet blødhed med noter, der følger med fra duften og skaber en flot voluminøs krop og en lang vedvarende og velsmagende afslutning af udsøgt mineralitet og elegant salt.
Vin og Mad
Et flot mad-vin, der let kan erstatte hvidvinen.
Nyd den til mørke fiske- og skaldyrsretter som; grillet middelhavsinspireret hvidfisk med grillede grøntsager, smørstegt hvidfisk med svampe og jordskokker, grillede gambas rejer med tomat, cremet pasta og/eller pizza med svampe og trøfler, fyldige braiserede/gryderetter, retter med rødt oksekød og vildt, samt det klassiske charcuterie-bræt med pølser, lagret og saltet skinke, samt modne fast oste og naturligvis det traditionelle spanske tapas med små lune og kolde retter.
Nyd Sherryen ved 10-12°C grader, og gerne i hvidvinsglas
Anmelderros
17,5/20 point – Vinum Wine Magazine
90 point – Wine Spectator
95 Tim Atkin
Om producenten
Bodegas Gutiérrez Colosía er en ældre familieejet vingård, der blev grundlagt tilbage i det 19. århundrede.
Gutiérrez-Colosía familien har ejet vingården siden det 20. århundrede, og besidder derfor en stolt vindyrknings tradition, der udelukkende er centreret omkring fremstilling af områdets berømte og bemærkelsesværdige forstærket vin/hedvin; Sherry.
Vingården er på højre bred af Guadalete-floden, i hjertet af DO Jerez’, i den mindste af de tre Sherry-byer (Jerez de la Frontera, El Puerto de Santa María & Sanlúcar de Barrameda), der skaber den gyldne trekant og afgrænser området for fremstilling af den forstærkede vin/hedvin Sherry; El Puerto de Santa María.
Vinmarkerne har en særlig beliggenhed i hjertet af Jerez’ gyldne trekant, hvor jordbunden er domineret af den hvide jord Albariza, der består af mere end 60% kalksten, og tilføjer den bemærkelsesværdige mineralske og saltholdige karakter til vinene.
Vinstokkene gror her nær Atlanterhavets bølger, og bliver derfor forkælet med havvinden ”Marera”, der bringer friskhed og fugt til vingården og druerne.
Vinde kan også komme fra det østlige Middelhav, og begge vinde er nødvendige for at skabe det mikroklima, der tillader ”Floren” at udvikle sig i tønderne.
Desuden bidrager beliggenheden nær floden Guadalete også til at nå den optimale fugtighed, der skaber de bedste betingelser for ældning af sherry vine under ”flor”.
Se alle Sherry-vine fra Bodegas Gutiérrez Colosía, og læs mere om vingården her!
En brændende passion for kvalitetsvine

