Cafaggio Chianti Classico Riserva, Økologisk, DOCG Chianti Classico Toscana

Kun Online

Levering: 1–2 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

1 flaske
279,00 kr.
Total:
279,00 kr.
Pr. fl. ved 6 fl.
279,00 kr.
249,00 kr.
Total:

📧 Kontakt os for storkøb.

VINFAKTA

Vægt 1,31 kg
Vintype

Land

Region

Område

Producent

Årgang

Vinnummer

Produktionsmetode

Alc procent

Indhold

Klassifikation

Anmelderrost Chianti Classico Riserva, der aldrig skuffer og altid får mere end flotte 90 Point af anmelderne.

Cafaggio Chianti Classico Riserva er en udtryksfuld, voluminøs og kraftfuld Chianti Classico Riserva i den gamle og traditionsrige stil – Tør, kompleks og frugtig med silkebløde tanniner.

Et enestående og velstøbt håndværk!

Vinen er fremstillet på 100% på druesorten Sangiovese, der stammer fra Cafaggios egne økologisk dyrkede vinmarker omkring vingården i ‘Conca d’Oro’, Panzano in Chianti, hvor vinstokke gror på sydvendte skråninger og i en ler, sten, kalksten og mergel domineret jordbund, der tilføjer elegant mineralitet til vinen.

Druerne høstes i hånden i slutningen af ​​september og begyndelsen af ​​oktober, hvorefter de presses og gæres ved spontan malolaktisk gæring, ved kontrollerede temperaturer.

Til slut lagres vinen først 18 måneder på mellemstore slaviske egetræsfade, dernæst 12 måneder i glasforede cementkar og til sidst yderligere 3 måneder på flaske, inden frigivelse.

Oplevelsen
Dette skaber en silkeblød, kraftfuld og voluminøs Chianti Classico Riserva med bløde taninner, fyldige noter af frugt og krydderier, samt elegant mineralitet.

Duften er charmerende, aromatisk og udtryksfuld med noter af friske urter, mørke bær og frugt, varme krydderier, læder og antydninger af mineralitet.

Smagen er voluminøs og kraftfuld, elegant, tør og kompleks med udtryksfuld dybde og lag. Fra det første møde med flotte saftige mørke solmodne blommer, solbær, brombær og sorte kirsebær til noter af mørk chokolade, mokka og læder i en fin lang og vedvarende afslutning af elegance.

Vin og Mad
Et super lækker match til fyldige kødretter som, stegt rødt oksekød med kraftfuld sauce, retter med lam og vildt som krondyr og sommerbuk, fyldige braiserede retter, cremede og kraftfulde pastaretter, samt retter med svampe.
Serveres ved 16-18C grader.

Anmeldelser & Priser

Guld 2015 – Mundus Vini

2009 Kåret som nr. 5 ud af 100 vine af Wine Enthusiast

92 Point – Robert Parker 2013 & 2015 92 Point James Suckling

Cafaggio er en ældre vingård, hvis historie og vindyrkning kan spores tilbage til den sene middelalder og Benediktinermunkene fra Siena, som begyndte at dyrke vin og olivenolie på gården for mere en 600 år siden.

Beviset på dette ligger i en montre på gården og er et gammelt dokument fra 1408, der omtaler grundlæggelsen af vingården og vinene herfra.

Vingården hed da ’Cahago’, som betyder ’lukket, dyrket mark’.

Optegnelser viser, at ejendommen var ejet af Benediktinermunkene i Siena, til slutningen af det 15. århundrede, før den siden kom i flere italienske vin-familiers eje, herunder den berømte Niccolini-familie fra Firenze og Fakas familien, der overtog Cafaggio vingården i 1860’erne, og godt et århundrede senere renoverede vingården og genplantede vinstokkene.

Cafaggio er beliggende i middelalderlandsbyen Greve in Chianti, på en fremtrædende bjergskråning i området Panzano ’Conca d’Oro’, der betyder ”Landet af Chianti eller Chianti Land”.

Området er anerkendt, som den fineste, i den gamle Chianti Classico zone, så man kan med rette sige at Cafaggio ligger i hjertet af Chianti Classico-regionen.

I dag laves der en stribe gode vine på gården, alle efter klassiske traditioner i Toscana og i meget høj kvalitet. Og der fremstilles stadig også nogle virkelig gode olivenolier.

Cafaggio strækker sig i dag over omkring 60 hektar, hvoraf de 30 er beplantet med vinstokke, 3 hektarer af olivenlunde og det resterende areal er skov.

Vingården fremstiller i dag fire Chianti Classico vine: Basilica Solatìo Chianti Classico Riserva, Basilica San Martino Chianti Classico RiservaChianti Classico Riserva og Chianti Classico. Desuden producerer Cafaggio to andre ‘Cru’vine: Basilica del Cortaccio Cabernet Sauvignon og Basilica del Pruneto Merlot.

Cafaggio er økologisk certificeret IT BIO 005

Om Chianti Classico DOCG
Chianti Classico DOCG er det gamle eller traditionelle Chianti område, der er som taget ud af et renæssance maleri eller digterens H.C Andersens ord i sin dagbog.

Det maleriske og bakkede landskab strækker sig lige syd for Firenze i nord til Sienas bygrænse i syd, hvor Chianti Classicos godt 7.000 hektar vinmarker smyger sig, omgivet af skove, cypresser, valnødde- og olivenlunde.

Ifølge legenden blev området, der i dag udgør Chianti Classico, først til i middelalderen, da de to republikker Firenze og Siena, som bekrigende hinanden her, blev enige om at slutte fred og skabe en grænse mellem dem.

Det foregik ved et væddeløb til hesteryg, hvor en rytter fra hver republik, skulle ride på samme tidspunkt fra hver by og dér hvor de mødtes, skulle grænsen trækkes.

Rytterne skulle starte ved daggry, der blev signaleret af et hanegal fra en udvalgt hane.

Siena valgte en hvid hane og Firenze en sort.

Firenze spærrede hanen inde i et lille mørklagt bur og gav den næsten intet at spise, så da dagen for væddeløbet oprandt og den sorte hane blev fjernet fra sit bur, begyndte den at gale med det samme, selv om der var flere timer til daggry.

Rytteren fra Firenze red derfor afsted noget før rytteren fra Siena, der pænt måtte vente til daggry.

De to ryttere mødtes derfor ved Fonterutoli kun 12 km fra Siena og det store område nord herfor tilfaldt herefter Firenze.

I dag hører også Siena til Firenze men rivaliseringen mærkes stadigt tydeligt i området. Efter hestevæddeløbet blev den sorte hane symbolet på Chianti og i dag anvendes den altså af Chianti Classico producenterne.

Den Sorte Hane – Chianti Classico Konsortium
Symbolet med den sorte hane, bærer navnet Gallo Nero og stammer fra denne fortælling fra middelalderen.

I dag den et symbol på Chianti Classico vinenes il Consorzio – Konsortium, der blev grundlagt i 1924, med henblik på at beskytte Chianto Classico området og vinene mod forfalskninger.

Da det blev grundlagt, var treogtredive vinproducenter medlem, i dag er der flere hundrede.

For at kunne kalde vinen en Chianti Classico og få lov til at lade Gallo Nero symbolet pryde flaskerne og banderole, er det ikke nok at druerne er dyrket på det godt 7.000 hektar store, gamle og traditionsrige område, en række af krav vedrørende kvalitet skal indfries.

Vinene skal indeholde mindst 80% Sangiovese. Omvendt må der iblandes op til 20% af de lokale druer Canaiolo og Colorino eller de internationale druer Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot. Tidligere måtte der tilsættes op til 6% hvide druer – det er forbudt siden 2006.

Der er desuden også krav til høstudbyttet pr. hektarer og at konsortiumet i sidste ende skal smage og teste vinen inden godkendelse.

Chianti Classico fik sin selvstændige DOCG i 1996.

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.