Alain Jaume ’Les Gélinottes’ Ventoux, Rhône
Kun Online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Smagstype | FYLDIGE |
| Anbefalet til: | Braiserede retter, Braiseret retter m. harer/kanin, Dådyr, juleanden m. brun sovs, Lam, rødt oksekød, simreret, steg fra ovnen med kraftfuld sauce, Vildt, vildt ragout |
| Land | Frankrig |
| Region | Rhône |
| Område | Ventoux |
| Producent | Alain Jaume |
| Drue | Grenache, Grenache Noir |
| Sekundære druer | Syrah |
| Produktionsmetode | Efter bæredygtige principper, Traditionel |
| Klassifikation | AOP |
| Årgang | 2023 |
| Alkoholprocent | 14% |
| Indhold | 75 cl |
| Vinnummer | 0045231217 |
Om vinen
’Les Gélinottes’ Ventoux er endnu en fremragende Rhône-vin fra det famøse familieejet vinhus Alain Jaume i Rhône-dalen.
Et Best Buy lavet på druer fra det berømte Ventoux i Syd Rhône – Fyldig, intens og klassisk Rhône-vin!
Vinen er fremstillet på de klassiske Rhône druesorter; Grenache Noir og Syrah, der stammer fra Jaume-familiens vinmarker i Vaucluse, i den sydøstlige del af Rhône-dalen, for foden af berømte Mont Ventoux, hvorfra appellationen har fået sit navn.
Høsten foregår i hånden, og kun de bedste druer udvælges.
Efter høst og presning gennemgår druerne en lang skind-maceration inden gæring, som foregår i rustfri stålkar.
Vinen lagres til slut 8 måneder i samme rustfri stålkar, for at bevare frugten og karakteren i vinen.
Oplevelsen
Dette skaber en voluminøs, intens og kraftfuld Rhône-vin, fra det berømte Ventoux. Ren, frugtig og med bløde tanniner.
Duften er charmerende og aromatisk med noter af violer, frugtige noter fra røde jordbær, kirsebær og hindbær til mørke solmodne blommer, solbær og brombær.
Smagen er voluminøs og intens, hvor noterne af sorte og røde bær, følger med fra duften og forenes med noter af blåbærkompot, figner og silkebløde tanniner i en lang flot finish!
Vin og Mad
Oplagt match til fyldige retter, som gryde- og braiserede retter med lam, oksekød og vildt, lige fra dådyr til harer/kanin, samt rødt oksekød med kraftfuld sauce og julemiddagen med andesteg, brunede kartofler og brun sovs.
Nyd vinen ved 16-18°C grader
Om producenten
Alain Jaume er en af de mest berømte, og anmelderroste vinproducenter i Rhône-dalen – der helt enestående har opnået 100 point, af vinguruen Rober Parker, for deres mageløse Châteauneuf-du-Pape vin fra Domaine Grand Veneur!
Bag brandet Alain Jaume, står vinfamilien Jaume, der i generationer, og præcis 2 århundreder, har dyrket vin i hjertet af Rhône-dalen.
Og det hele begyndte med 4,5 hektarer i famøse Châteauneuf-du-Pape, og vingården Domaine Grand Veneur.
Siden er hektarene af vinstokke vokset til 90, der fordeler sig over flere af de velansete vinappellationer i Rhône-dalen; herunder Ventoux, Gigondas og Lirac i Syd, og Saint-Joseph og Crozes-Hermitage i nord.
Flere af vinmarkerne har i de sidste årtier været dyrket efter bæredygtige og økologiske principper, og blev endeligt økologisk ’ Agriculture Biologique’ certificeret i 2012.
Se alle vinene fra, og læs mere om Alain Jaume her!
Om Ventoux
Ventoux er en vinappellation, beliggende i den sydøstlige del af Rhône-dalen, mellem Côtes du Rhône og Luberon, nær grænsen til Provence – og for foden af Mont Ventoux’ nedre skråninger, som vinområdet har fået sit navn efter.
Her er blevet dyrket vin i århundreder, i det spektakulære højt-beliggende terroir, af køligere klima, og karakteristisk undergrund af ler, sand, kalksten og mergel.
Den højereliggende beliggenhed, det køligere klima, dens karakteristiske jordbund, enestående terroir og bevarede biodiversitet, resulterer i friske, fine vine med en uovertruffen balance.
Ventoux er kendt for at producerer dristige vine, der viser deres terroir, hvor rødvinene kendetegnes ved masser af peber, krydderi og mørk frugt, hvidvinene ved deres sprøde og aromatiske stil, og rosévinene ved deres harmoni mellem elegance og fyldighed.
En brændende passion for kvalitetsvine

