Vista Alegre LBV Late Bottled Vintage Port 2019 DOC Douro
Tilgængelig i butik og online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Portvin |
| Smagstype | FYLDIGE OG FRUGTIGE |
| Anbefalet til: | Blåskimmelost, Charcuteri, cheesecake, Chokolade Ganache, desserter m. bær, desserter m. Chokolade, modne fast oste, Mørk chokolade |
| Land | Portugal |
| Region | Douro |
| Område | Cima Corgo |
| Producent | Vista Alegre |
| Drue | Touriga Nacional |
| Sekundære druer | Sousão, Tinta Amarela, Tinto Cão, Touriga Franca |
| Produktionsmetode | Traditionel |
| Klassifikation | DOC |
| Årgang | 2019 |
| Alkoholprocent | 20% |
| Indhold | 75 cl |
| Vinnummer | 10011695 |
Om vinen
Vista Alegre Lbv Late Bottled Vintage Port er en intens, lidenskabelig og elegant LBV, som findes i alm. 75 cl. flaske, og den lille fine 37,5 cl., udgave.
’Late Bottled Vintage (LBV) Late Bottled Vintage – forkortet ”LBV” er en Ruby-type, der oprindeligt blev lavet for at skabe en fornemmelse af ”Vintage Port” uden at skulle betale i dyre domme for den ægte vare.
En LBV portvin lagres 4-6 år på fade inden let eller slet ingen filtrering og aftapning. På flasken skal der fremgå både høst- og aftapnings år.’
Denne Late Bottled Vintage LBV, fra Vista Alegre er fremstillet på de traditionelle druesorter, som anvendes til portvin: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Amarela, Sousão og Tinto Cão, der stammer fra én høst, fra Quinta da Vista Alegres egne marker i Cima Corgo, hvor vinstokkene er over 80 år gamle og plantet på gamle terrasser med sydlig eksponering.
Druerne høstes, sorteres og delvis afstilkes i hånden. Herefter presses druerne efter den gamle metode “Lagars”, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til mosten når den absolut bedste portvinskvalitet.
Gæringen sker med temperaturkontrol, der blot afbrydes ved den nødvendige tilsætning af Brandy, før al druesukkeret er omsat til alkohol, så naturligt restsukker fra druerne bliver tilbage og alkoholprocenten forøges. Metoden kaldes “Mutage” og er oprindeligt af fransk afstamning.
Lagring foregår i store træfade, hvor vinen aftappes efter 4 til 6. år. Høst og aftapnings år, fremgår af flasken. Vista Alegre Late Bottled Vintage 2019, stammer fra høsten i 2019 og er tappet på flaske i 2023.
Og traditionelt for Vista Alegre husets portvine vil en LBV, hverken være koldstabiliseret eller filtreret.
Oplevelsen
Dette skaber en intens, lidenskabelig og elegant LBV, der med sin charme af friske urter og moden frugt, allerede forfører fra den første aroma.
Duften domineres af friske urter og skovens vilde bær, der ligeledes følger smagen, og udvikler sig fyldigt, moden og voluminøst, og tilføjes noget af rød frugt og blommer.
Vin og Mad
Kan nydes alene foran kaminen, men er et storslået selskab med chokolade-baseret desserter, vild Cheesecake, med coulis af skovens vilde bær og desserter omkring kaffe, med vilde bær, samt charcuteri og modne fast oste, såvel som blåskimmel.
Nyd portvinen ved 14-16ºC grader.
Vista Alegre Late Bottled Vintage/LBV 2019 besidder et stort lagringspotentiale, der hvis den opbevares under ideelle forhold, kan lagres op mod 20 år.
Vista Alegre Late Bottled Vintage/LBV 2019 besidder et stort lagringspotentiale, der hvis den opbevares under ideelle forhold, kan lagres op mod 20 år.
Anmelderros
Sølvmedalje ved “Decanter World Wine Awards” (2024/ United Kingdom)
Om producenten
Quinta Vista Alegre er en ældre familieejet vingård, beliggende i hjertet af Douro-dalen, nær den lille historiske portvins by Pinhão, på højre side af Douro-floden, i Cima Corgo-regionen, som er kendt for deres utroligt gamle vinstokke.
Vingården er ejet af Cunha Barros familien, der i 5 generationer, har skabt portvin og bordvine, på de lokale traditionelle druesorter fra Douro-dalen, som primært kendes som “portvinsdruerne”, under deres store vinhus: Vallegre -Vinhos do Porto.
Familien ejer flere små Quintas(vingårde) i Douro-dalen; Quinta De Valle Longo, Quinta da Lameira og Quinta Vista Alegre, hvorfra familien producere fremragende portvin, rosé-, hvid- og rødvine, på lokale druesorter, der efter traditionen anvendes til Portvin og lokale bordvine.
Vinmarkerne, der hører til disse Quintas, besidder en lang og anerkendt vinhistorie, som kan spores tilbage til det 19. århundrede, hvilket nogle af de forladte terrasser, kendt som “Mortórios”, vidner om.
Vista Alegre, der er familiens største Quinta(vingård), er berømt for deres Portvin, som skabes på druer fra gamle 80-100 år gamle vinstokke, der gror i disse vinmarker, fra det 19. århundrede.
Se alle portvine, og vine Quinta Vista Alegre her!
Om Douro DOC
Douro DOC, også kendt som Douro-dalen, er beliggende i det nordlige Portugal, langs Douro-floden, hvis bølger, før i tiden, var den eneste vej, hvorpå vinen kunne føres fra vingårdene/Quintas inde i dalen, til byen og havnen Porto, hvor floden har sit løb ud i Atlanterhavet.
Douro-floden danner på sin vis rammen for vindyrkningsområdet, og har med sine bølger, igennem århundreder, skabt en unik og historisk vinregion, som har været berømt for deres forstærkede vin Portvin, siden den blev skabt i 1678.
Her strækker vindyrkningsområdet og vinmarkerne sig langs floden Douro, på stejle terrasser/skråninger langs flodbredden.
Vindyrkningsområdet Douro DOC, tager sin begyndelse 100 kilometer oppe ad floden Douro, og strækker sig fra den første lille by i Régua området, og yderligere 100 kilometer videre ind i landet, til den spanske grænse.
Det mest anerkendte område ligger længst inde i dalen og kaldes Douro Superior.
Portvin er opkaldt efter havnebyen Porto, hvorfra vinen fra området blev udskibet, og Douro efter Douro-floden.
Se vores udvalg af Portvin, og læs mere om det historiske vinområde – og vinen her!
En brændende passion for kvalitetsvine


