Vista Alegre Colheita Port 1995 DOC Douro
Kun Online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
2 på lager
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Portvin |
| Smagstype | SØDELIGE |
| Anbefalet til: | Blåskimmelost, Creme Brûleé, desserter m. bær, desserter m. Chokolade, desserter m. nødder, desserter m. vanilje og bær, julemiddagens risalamande, modne fast oste |
| Land | Portugal |
| Region | Douro |
| Område | Cima Corgo |
| Producent | Vista Alegre |
| Drue | Sousão, Tinta Amarela, Tinta Barroca, Tinta Roriz, Tinto Cão, Touriga Franca, Touriga Nacional |
| Produktionsmetode | Traditionel |
| Klassifikation | DOC |
| Årgang | 1995 |
| Alkoholprocent | 20% |
| Indhold | 75 cl |
| Vinnummer | 561561165 |
Om vinen
Meget få flasker på lager!
Colheita betyder høst og dermed årgang – Colheita Port betragtes, sammen med Vintage Ports, som nogle af de absolut bedste Portvine, og her angives også både høst- og tappe år på flasken.
Vista Alegre Colheita 1995 er fremstillet på de traditionelle ”portvins”druesorter: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Amarela, Sousão, Tinta Barroca og Tinto Cão, fra én høst, 1995 – og først tappet på flaske i 2025!
Druerne stammer fra Quinta Vista Alegres egne vinmarker i Cima Corgo, hvor vinstokkene er mere end 80 år gamle og plantet på gamle terrasser med overvejende eksponering mod syd.
Høsten, sortering og delvis afstilkning foregår i hånden, hvorefter presses druerne efter den gamle metode: “Lagars”, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til mosten når den absolut bedste kvalitet til at fremstille portvin.
Gæringen finder sted ved kontrolleret temperatur, der blot, efter traditionen for fremstilling af forstærket vin, afbrydes ved den nødvendige tilsætning af brandy, før al druesukkeret er omsat til alkohol.
Dette gør at det naturlige restsukker fra druerne bliver tilbage og alkoholprocenten forøges.
Metoden kaldes “Mutage” og er oprindeligt af fransk afstamning, men har været anvendt i Douro-dalen til fremstilling af Portvin siden den sene del af det 17. århundrede.
Efter Vista Alegres traditioner lagres Colheita Port i min. ét årti, og dermed mere end de 7 år, som lovgivningen for Colheita Portvine angiver.
Colheita 1995 var en de særlige undtagelser, da denne portvin først lige er blevet flasket i 2025 – og dermed fik hel tre årtier på fad.
Oplevelsen
Dette har skabt en fremragende Colheita Portvin, med en yderst flot alder og rigdom.
Dyb, harmonisk og elegant.
Med intense og dybe noter, der spænder fra karamel til ristede nødder, kaffe, honning og eksotiske undertoner.
Vin og Mad
Et godt match til desserter med chokolade, nødder, vanilje og bær, samt risalamande, crème brûlée og modne fast- og blåskimmel oste.
Kan også være en fin ledsager til en god kop kaffe med en cigar efter middagen.
Nyd portvinen ved 10-12ºC grader
Colheita er altid klar til at blive drukket, når den er tappet på flaske. Det tjener altså intet formål at lagre vinen yderligere på flaske.
Anmelderros
Guld medalje – Concurso Vinhos de Portugal 2025
Om producenten
Quinta Vista Alegre er en ældre familieejet vingård, beliggende i hjertet af Douro-dalen, nær den lille historiske portvins by Pinhão, på højre side af Douro-floden, i Cima Corgo-regionen, som er kendt for deres utroligt gamle vinstokke.
Vingården er ejet af Cunha Barros familien, der i 5 generationer, har skabt portvin og bordvine, på de lokale traditionelle druesorter fra Douro-dalen, som primært kendes som “portvinsdruerne”, under deres store vinhus: Vallegre -Vinhos do Porto.
Familien ejer flere små Quintas(vingårde) i Douro-dalen; Quinta De Valle Longo, Quinta da Lameira og Quinta Vista Alegre, hvorfra familien producere fremragende portvin, rosé-, hvid- og rødvine, på lokale druesorter, der efter traditionen anvendes til Portvin og lokale bordvine.
Vinmarkerne, der hører til disse Quintas, besidder en lang og anerkendt vinhistorie, som kan spores tilbage til det 19. århundrede, hvilket nogle af de forladte terrasser, kendt som “Mortórios”, vidner om.
Vista Alegre, der er familiens største Quinta(vingård), er berømt for deres Portvin, som skabes på druer fra gamle 80-100 år gamle vinstokke, der gror i disse vinmarker, fra det 19. århundrede.
Se alle portvine, og vine Quinta Vista Alegre her!
Om Douro DOC
Douro DOC, også kendt som Douro-dalen, er beliggende i det nordlige Portugal, langs Douro-floden, hvis bølger, før i tiden, var den eneste vej, hvorpå vinen kunne føres fra vingårdene/Quintas inde i dalen, til byen og havnen Porto, hvor floden har sit løb ud i Atlanterhavet.
Douro-floden danner på sin vis rammen for vindyrkningsområdet, og har med sine bølger, igennem århundreder, skabt en unik og historisk vinregion, som har været berømt for deres forstærkede vin Portvin, siden den blev skabt i 1678.
Portvin er opkaldt efter havnebyen Porto, hvorfra vinen fra området blev udskibet, og Douro efter Douro-floden.
Se vores udvalg af Portvin, og læs mere om det historiske vinområde – og vinen her!
En brændende passion for kvalitetsvine


