Château LaTour-Martillac ‘Lagrave-Martillac’ Blanc, Pessac-Léognan, Bordeaux
Tilgængelig i butik og online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
6 på lager
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Smagstype | AROMATISKE OG TØRRE |
| Anbefalet til: | grillede hvide og grønne asparges, grillet lyst kød, Hvide asparges med fjordrejer og Sauce Mousseline, Hvidvinsdampede Blåmuslinger, Moules mariniéres, Salade Chevre Chaud, Stegt fisk med jordskokker, stegte kammuslinger med jordskokke puré |
| Land | Frankrig |
| Region | Bordeaux |
| Område | Pessac-Léognan |
| Producent | Château LaTour-Martillac |
| Drue | Sauvignon Blanc, Sémillon |
| Produktionsmetode | Traditionel |
| Klassifikation | AOP |
| Årgang | 2017 |
| Alkoholprocent | 13% |
| Indhold | 75 cl |
| Vinnummer | 54645446 |
Om vinen
Château LaTour-Martillac ‘Lagrave-Martillac’, er Château LaTour-Martillacs 2. vin.
Den første rødvin blev skabt i 1986, og hvidvinen i 1990.
Begge er de fremstillet på druer fra parceller med unge vinstokke på ejendommen.
Vinene fremstilles dog efter traditioner, der er identiske med Château LaTour-Martillacs 1. vin.
2017 årgangen hører til blandt noget af det mest fremragende hvid Bordeaux, som både kan nydes ungt, men også har lagringspotentiale på op mod 10 år.
Mageløs sprød, elegant og intens hvid Bordeaux med fin afbalanceret syre og stor volumen af frugt, der forenes med udsøgt sprød mineralitet.
Vinen fremstilles på de klassiske hvide Bordeaux-sorter; Sémillon og Sauvignon Blanc, der stammer fra Château LaTour-Martillacs vinmarker, som gror på ejendommens østlige skråninger, og en i ler- og kalkstens domineret jordbund, der tilføjer den udsøgte mineralitet til vinene.
Druerne høstes i hånden, parcel for parcel, og efter druernes modenhed.
Hele drueklaser anbringes i små kasser, for at holde dem intakte under transporten til vinkælderen, hvor druerne sorteres inden nænsom presning.
Mosten klares naturligt, før den hældes på fade til gæring og lagring på bundfaldet/bærmen.
Vinen lagres til slut 7 måneder på bærmen – Sur lie, på franske egetræsfade, med regelmæssig omrøring af bærmen, for at trække så meget smag og frugt ud af druerne som muligt.
Oplevelsen
Dette skaber en bemærkelsesværdig sprød, elegant og intens hvid Bordeaux, med rigdom af frugt, elegance og udsøgt mineralitet.
Duften er forførende aromatisk med karakteristiske noter, der afslører begge druesorter – Sauvignon Blancs friske grønne æbler, stikkelsbær og citrus, der mødes med Sémillons eksotiske frugter.
Smagen er voluminøs, intens, elegant og sprød med frugtige noter af eksotiske frugter som mango, hvide stenfrugter, æbler og citrus, der forenes med udsøgt elegance af mineralitet i en lang vidunderlig finish.
Vin og Mad
Et sublimt match til fiske- og skaldyrsretter, stegte kammuslinger og hvidfisk m. jordskokkepuré, hvide asparges med fjordrejer, Moules Marinières, samt Salade Chèvre Chaud og retter med lyst kød.
Nyd vinen ved 8-10 °C grader
Om producenten
Château LaTour-Martillac er beliggende i hjertet af vinlandsbyen Martillac, lidt syd for Bordeaux by, i den nordligste, og ældste del af Graves, appellationen Pessac-Léognan.
Slottets historie kan spores tilbage til det 12. århundrede, hvor der på grunden stod en fæstning. Tårnet fra fæstningen står stadig den dag i dag, og resten af stenene blev anvendt i byggeriet af det eksisterende slot i tilbage i den sidste del af det 18. århundrede.
Château LaTour-Martillac har sit oprindelige navn Château Latour efter dette gamle tårn.
Navnet blev ændret af den første generation af familien Kressmann, Edouards ældste søn, Alfred, da han overtog slottet i 1930, for at undgå forvekslinger med det berømte Château Latour i Pauillac.
Og Château Latour blev til Château LaTour-Martillac.
Edouard Kressmann købte slottet i 1871, og det er siden gået i arv fra fader til søn i generationer.
På denne tid havde Edouard grundlagt vinhandelsvirksomhed i Bordeaux, men blev ved et tilfælde forført af hvidvinene, som blev, og stadig gør, dyrket på slottets grusede bakketop, der gør sig bemærkelsesværdig med den markante stigning og eksponering, samt adskiller ejendommen fra landsbyen Martillac.
Vinstokkene, der blev podet i 1884, og udgjorde Edouards “Grave Monopole Dry” selection, er stadig at finde i slottets plot.
Château LaTour-Martillac – i dag
I dag er druerne forstærket af deres alder, men repræsentere stadig essensen, og vinene som dengang Edouards forelskelse begyndte.
Château LaTour-Martillac ejes af 4. generation, 6 børn af Jean Kressmann, der fortsætter familietraditionen.
Slottets hektarer er vokset fra en halv snes til over 40 hektarer.
Størstedelen af disse er beplantet med grønne druer, som Muscadelle, Sémillon og Sauvignon Blanc, men små plots med Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot er også at finde.
På Martillac-plateauet dominerer bakken, der adskiller ejendommen fra landsbyen.
Jordbunden består her primært af en mosaik af grus, med en harmonisk blanding af småsten, bestående af kvarts, jaspis sten og flint.
Parcellerne, der ligger tættere på Garonne-flodens bredder, er præget af grus og småsten, som Quartz og flint fra kvartærperioden, samt ler og kalksten, der skaber de bedste vilkår for vinstokke med Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot.
De grønne druesorter som Sauvignon Blanc og Sémillon, vokser også fortrinligt her.
Château LaTour-Martillac har historisk set altid været berømte for deres hvidvine, men i 1936, var det dog den røde årgang fra 1934, som blev udvalgt af “Wine and Spirit Benevolent Society” i London til kroningen af Kong George den VI, konge af England.
I 1953, da klassificeringen af vinene fra Graves-distriktet, endelig fandt sted, under myndighed af National Institute of Designation of Origin, blev 16 slotte i den nordlige del, tildelt klassifikation.
Château LaTour-Martillac, fik som en af kun seks ejendomme klassificering for både røde og hvide vine og anses som nogle af de bedste fra Pessac-Léognan, Graves.
En brændende passion for kvalitetsvine

