Vista Alegre 20 Years Old White DOC Douro 50 cl.
Tilgængelig i butik og online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Portvin |
| Smagstype | LET SØDELIG |
| Anbefalet til: | Charcuteri, cheesecake, Creme Brûleé, desserter m. bær, desserter m. vanilje og bær, foie gras terrine med kvæde kompot, modne fast oste, Panna Cotta |
| Land | Portugal |
| Region | Douro |
| Område | Cima Corgo |
| Producent | Vista Alegre |
| Drue | Arinto, Cercial, Gouveio, Malvasia Fina, Rabigato, Viosinho |
| Produktionsmetode | Traditionel |
| Klassifikation | DOC |
| Alkoholprocent | 20% |
| Indhold | 50 cl. |
| Vinnummer | 0041562328 |
| 6-stk pris | 300-400 kr |
Om vinen
20 Years Old White Port, fra famøse Vista Alegre er en af portvinshusets mest anmelderroste portvine, der prydes af både guld- og sølvmedaljer!
En mageløs hvid portvin af udsøgt elegance, som er resultatet af et nøje udvalgt, samt kombination af hvidvine, der har lagret på egetræsfade i mere end 20 år.
Hvidvinene, som har skabt denne hvide portvin er fremstillet på de grønne druer; Viosinho, Malvasia Fina, Gouveio, Arinto, Cercia, og Rabigato, helt som traditionen for hvid portvin foreskriver.
Druerne stammer fra vinstokke plantet i gamle vinmarker med forskellige eksponeringer og højder, i underregionerne Baixo Corgo og Cima Corgo.
Den fremstilles efter helt traditionelle metoder, hvor knusning foregår nænsomt i de gamle “Lagars”, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til mosten når den absolut bedste portvinskvalitet.
Herefter følger afstikling og alkoholisk gæring, efter metoden Mutage, hvor vinens gæring stoppes ved tilsætning af Brandy.
Vista Alegres hvide 20 års portvin, skabes som en klassisk Tawny port, hvor flere udvalgte vine skaber det endelige blend. Hvidvinene til denne portvin har i gennemsnit lagret 20 år på egetræsfade.
Oplevelsen
Dette skaber en udsøgt, elegant silkeblød hvid portvin med alder og nektar-lignende karakter.
Duften forfører med aromaer af nougat, eksotiske noter, citrus og friske urter.
Smagen er silkeblød og elegant med fyldige noter af eksotiske frugter, nødder og nektar-lignende fedme og sødme, der forenes i en flot voluminøs krop og en lang vedholdende afslutning.
Vin og Mad
En fremragende aperitif eller blot glasset, der nydes i godt selskab, men også et godt match til foie gras terrine med kompot/marmelade, lyse desserter med vanilje og bær, Cheesecake, Panna Cotta og Crème brûlée, samt charcuteri og modne fast oste.
Nyd portvinen ved 10-12°C grader.
Anmelderros
Sølvmedalje – National Wine Competition of Portugal (2025/ Portugal)
Guldmedalje – CONTEST NACIONAL DE VINHOS 2017 (2017 / Portugal)
92 point – Wine Enthusiast
Om producenten
Quinta Vista Alegre er en ældre familieejet vingård, beliggende i hjertet af Douro-dalen, nær den lille historiske portvins by Pinhão, på højre side af Douro-floden, i Cima Corgo-regionen, som er kendt for deres utroligt gamle vinstokke.
Vingården er ejet af Cunha Barros familien, der i 5 generationer, har skabt portvin og bordvine, på de lokale traditionelle druesorter fra Douro-dalen, som primært kendes som “portvinsdruerne”, under deres store vinhus: Vallegre -Vinhos do Porto.
Familien ejer flere små Quintas(vingårde) i Douro-dalen; Quinta De Valle Longo, Quinta da Lameira og Quinta Vista Alegre, hvorfra familien producere fremragende portvin, rosé-, hvid- og rødvine, på lokale druesorter, der efter traditionen anvendes til Portvin og lokale bordvine.
Vinmarkerne, der hører til disse Quintas, besidder en lang og anerkendt vinhistorie, som kan spores tilbage til det 19. århundrede, hvilket nogle af de forladte terrasser, kendt som “Mortórios”, vidner om.
Vista Alegre, der er familiens største Quinta(vingård), er berømt for deres Portvin, som skabes på druer fra gamle 80-100 år gamle vinstokke, der gror i disse vinmarker, fra det 19. århundrede.
Se alle portvine, og vine Quinta Vista Alegre her!
Om Douro DOC
Douro DOC, også kendt som Douro-dalen, er beliggende i det nordlige Portugal, langs Douro-floden, hvis bølger, før i tiden, var den eneste vej, hvorpå vinen kunne føres fra vingårdene/Quintas inde i dalen, til byen og havnen Porto, hvor floden har sit løb ud i Atlanterhavet.
Douro-floden danner på sin vis rammen for vindyrkningsområdet, og har med sine bølger, igennem århundreder, skabt en unik og historisk vinregion, som har været berømt for deres forstærkede vin Portvin, siden den blev skabt i 1678.
Her strækker vindyrkningsområdet og vinmarkerne sig langs floden Douro, på stejle terrasser/skråninger langs flodbredden.
Vindyrkningsområdet Douro DOC, tager sin begyndelse 100 kilometer oppe ad floden Douro, og strækker sig fra den første lille by i Régua området, og yderligere 100 kilometer videre ind i landet, til den spanske grænse.
Det mest anerkendte område ligger længst inde i dalen og kaldes Douro Superior.
Portvin er opkaldt efter havnebyen Porto, hvorfra vinen fra området blev udskibet, og Douro efter Douro-floden.
Se vores udvalg af Portvin, og læs mere om det historiske vinområde – og vinen her!
En brændende passion for kvalitetsvine


