Kellerei Bozen Cantina Bolzano ‘Hochkofler’ Riesling, DOC Südtirol-Alto Adige

Kun Online

Levering: 1–2 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

1 flaske
199,00 kr.
Total:
199,00 kr.
Pr. fl. ved 6 fl.
199,00 kr.
179,00 kr.
Total:

📧 Kontakt os for storkøb.

Om vinen

Hochkofler Riesling fra Kellerei Bozen Cantina Bolzano, er en fremragende tør, sprød og elegant Riesling, med aromatiske noter og behagelig livlig syre, der kendetegner Riesling druens karakter.

Riesling druen menes at være blevet introduceret til Alto Adige regionen af ærkehertug John af Østrig i det 19. århundrede, og anses som en af ​​de mest elegante og raffinerede hvidvine.

I modsætning til deres tyske forfædre er Rieslings i Alto Adige sædvanligvis tørgæret, dvs. uden restsukker.

Druerne til Hochkofler Riesling stammer fra skråninger omkring Bolzano og Isarco-dalen, hvor vinstokkene gror i 500 meters højde, og en jordbund af vulkansk porfyr omkring Bolzano, klippejord med kvarts og skifer Isarco-dalen, som tilføjer mineralitet til vinene.

Høsten foregår i midten af oktober, hvor de bedste druer nøje udvælges. Herefter presses druerne nænsomt, gæres i rustfri ståltanke ved kontrolleret temperatur.

Vinen lagres til slut også i rustfri ståltanke, for at bevare Riesling druens rene og aromatiske karakter.

Oplevelsen

Dette skaber en flot, tør, aromatisk og sprød Riesling vin med frisk behagelig og livlig syre, frugtige noter og elegance med underliggende blid mineralitet.

Duften er forførende med aromatiske noter af blomster, citrus, fersken og abrikos, der mødes med elegant mineralitet.

Smagen er tør, sprød og frisk med elegance og fylde på en og samme tid. Frugtige noter af grønne æbler, eksotiske frugter og citrus, der forenes i en lang behagelig eftersmag med snert af udsøgt mineralitet.

Vin og Mad

Et oplagt glas til fiske- og skaldyrsretter som det store skaldyrsfad med østers, krabbe, hummer og blåmuslinger. Retter med grillet fisk og grillet skaldyr, asiatiske retter, sushi, hvide dampede asparges og fjordrejer, samt retter med lyst kød.

Nyd vinen ved 8-10°C grader, og gerne i klassiske Riesling glas

Om producenten

Kellerei Bozen Cantina Bolzano er en større vingård, beliggende i den gamle historiske by Bolzano eller Bozen på tysk, i hjertet af vinregionen Trenito-Alto Adige, Südtirol, i det nordøstlige hjørne af Italien.

Byens og områdets italienske og tysk/østrigske navn, vidner om en svunden tid, da Sydtyrol, engang var en del af det østrig-ungarske imperium, men blev annekteret til Italien i 1919.

Vingården blev grundlagt tilbage i 2001, ved sammenslutningen af to ældre vingårde fra området, og har siden stormet ind på den internationale vin-scene.

Med vine skabt på lokale druesorter, herunder Lagrein, der anses som Bolzanos signatur drue, samt de velkendte og elskede druesorter som; Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Chardonnay.

Kellerei Bozen Cantina Bolzano er bæredygtigt og økologisk certificeret.

Se alle vores vine fra, og læs mere om Kellerei Bozen Cantina Bolzano her!

Om Bolzano/Bozen

Bolzano eller Bozen på tysk, er en velanset vinregion, og vinhovedstad, beliggende i hjertet af Trentino-Alto Adige, Südtirol, i det nordøstlige hjørne af Italien, med grænse til Østrig mod nord og Veneto mod syd.

Byens og områdets italienske og tysk/østrigske navn, vidner om en svunden tid, da Sydtyrol, engang var en del af det østrig-ungarske imperium, men blev annekteret til Italien i 1919.

Bolzanos vinmarker omkredser byen, og gror på stejle skråninger, i flotte højder, og i en undergrund domineret af særlige vulkanske sten kaldet; Porfyr – nærmest forudbestemt til vindyrkning.

Her stortrives velkendte og elskede druesorter som; Pinot Gris, Chardonnay og Sauvignon Blanc, side om side med den særlige sydtyrolske drue Lagrein, der anses som Bolzanos røde signatur drue.

Læs mere om, og se alle vores vine fra Bolzano/Bozen her!

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.