Château Peyreblanque Blanc, Graves Bordeaux
Tilgængelig i butik og online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
5 på lager
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Smagstype | AROMATISKE OG TØRRE |
| Anbefalet til: | Fjordrejer m. mayo og brød, Grillet hummer, grillet lyst kød, Hvide asparges med fjordrejer og Sauce Mousseline, Hvidvinsdampede Blåmuslinger, Moules mariniéres, Østers, Skaldyrsfad, sprød sommersalat |
| Land | Frankrig |
| Region | Bordeaux |
| Område | Graves |
| Producent | Les Vignobles Jean Médeville & Fils |
| Drue | Sauvignon Blanc |
| Sekundære druer | Muscadelle |
| Produktionsmetode | Bæredygtig |
| Årgang | 2020 |
| Alkoholprocent | 13% |
| Indhold | 75 cl |
| Vinnummer | 6464651717 |
Om vinen
Château Peyreblanque er et ældre vinslot beliggende på et storslået plateau i landsbyen Budos, nær det ødelagte slot Château de Budos, fra det 14. århundrede, og det berømte og ædle distrikt Sauternes.
Slottet har fået sit navn efter undergrunden af kalksten, der udgør terroiret for slottets 11 hektarer af vinmarker og betyder ”hvide sten”.
Her er blevet dyrket vin i de sidste århundreder, og siden 1990’erne af familien Médeville, som har dyrket vin i Bordeaux gennem 7 generationer, og kender deres håndværk.
Siden 2017 årgangen har Château Peyreblanque og familien Médevilles andre ejendomme i Bordeaux, været certificeret HVE 3 (High Environmental Value/Haute Valeur Environnementale) og siden 2019 årgangen TERRA VITIS certificeret.
Begge er bæredygtige certificeringer, der ønsker at skåne miljøet og bevarer biodiversiteten i vingården.
Château Peyreblanque Blanc er slottets udsøgte hvidvin, der i denne årgang er fremstillet på druesorterne Sauvignon Blanc og Muscadelle, der både er gæret og lagret på franske egetræsfade.
Oplevelsen
Dette skaber en udsøgt Bordeaux Blanc, der besidder volumen, kompleksitet, velsmagende frugt og karakter fra Graves mineralske jordbund.
Duften er skøn og aromatisk med aromaer af hvide blomster, pære, citrus og fersken, samt strejf af mineralitet og ristet toast fra fadlagringen.
Smagen er voluminøs og saftig med frugtige noter, der forenes i en lang flot afslutning med fedme, ristede noter og elegant mineralitet.
Vin og Mad
Oplagt ledsager til fiske- og skaldyrsretter, såsom det store skaldyrsfad, grillet hummer, hvidvinsdampede blåmuslinger (Moules Marinères), hvide asparges med fjordrejer, håndpillede rejer med mayo og ristet brød, samt retter med stegt hvidfisk, østers, lyst kød og sprøde sommer salater.
Nyd vinen ved 9-11°C grader
Om producenten
Les Vignobles Jean Médeville et Fils er en ældre familieejet virksomhed, som har en næsten 200 år gammel tradition, og historie bag sig.
Virksomheden blev grundlagt i 1826, da Jérôme Médeville etablerede sig som selvstændig vinbonde i Cadillac, ved erhvervelsen af slottet Château Fayau, og de dertilhørende 12 hektarer, nær landsbyen Cadillac og Garonne-flodens famøse højre bred.
Siden er vindyrknings traditionerne gået i arv fra far til søn gennem 7 generationer, og vinmarkerne vokset til 200 hektarer af vinstokke, der strækker sig over fire ejendomme og tre appellationer på både højre bred og venstre bred af Garonne-floden.
Fra Château Fayau i hjertet af Cadillac, hvor det hele begyndte, til Château du Mouret og Château Peyreblanque i Graves, og Château Gabelot i Entre-Deux-Mers.
Hver af ejendommene har sin historie, sit terroir og sin karakter, der kommer til udtryk i vinene.
I det sidste årti er bæredygtighed og ønsket om at skåne miljøet, samt bevare biodiversiteten i vinmarken blevet en integreret del af alle ejendommene.
Dette blev med 2017 årgangen belønnet med en HVE 3 (High Environmental Value/Haute Valeur Environnementale) certificering, en Terra Vitis certificering med årgangen 2019, samt en certificering AB for økologisk landbrug for Château Gabelot med 2020 årgangen.
En brændende passion for kvalitetsvine

