
Om Weingut Ludi Neiss
Vingården er ejet af familien Neiss, som her, her dyrket vin i generationer - og endda fra nogle af de bedste marker i Kinderheim og Bockenheim.

Vingård i hjertet af Pfalz
Weingut Ludi Neiss er en familieejet vingård, beliggende i den lille vinlandsby Kindenheim, i den nordlige del af Pfalz, hvor vindyrkningen kan spores århundreder tilbage, og de første hentydninger til vindyrkning i Pfalz, tilbage til år 550 f.Kr, omkring byerne Laumersheim og Bad Dürkheim.
De første 100 vinlandsbyer blev nævnt i det 8. århundrede, og de første vingårdes navne dukkede op i det 12. og 13. århundrede, hvor vinen blev fremstillet af munkene i de hellige klostre.
Familien Neiss har her, også dyrket vin i generationer – og fra nogle af de bedste marker i Kinderheim og Bockenheim.
Fra Bockenheimer Vogelsang, til Bockenheimer Schlossberg, Sonneberg og Heiligenkirche, samt Kinderheim Katzenstein, Vogelsang og Burgweg, der blev høstet første gang i 1927.
Historien om Weingut Ludi Neiss
Vingården, med navnet Ludi Neiss, blev dog først grundlagt i midten af 1900-tallet, af Ludi Neiss og hans kone Christine, som dyrkede jorden, der på det tidspunkt også rummede små hektarer af vinstokke.
I 1970’erne blev alle markerne omdannet til vinmarker og familien Neiss ville fra da af, blot dyrke vin.
5. generation af familien, Axel Neiss overtog ledelsen af vingården i slutningen af 1990’erne og har siden videreført både traditioner og viden fra generation til generation.
Neiss – Bæredygtig certificeret vingård
Axel Neiss investerede al sin tid i vinmarkerne og kældrene, samt førte vindyrkningen i en mere bæredygtig og naturlig retning, der i dag er blevet til en certificering, som bæredygtig vindyrker gennem FAIR’N GREEN.
I dag, dyrker familien udelukkende vin.
Weingut Neiss og de prestigefyldte vinmarker
Vinmarkerne strækker sig over 47 hektar omkring vinbyen Kindenheim, fordelt på parceller på tværs af de famøse og prestigefyldte vinmarker: Vogelsang, Katzenstein, Heiligenkirche, Schlossberg, Burgweg og Sonnenberg.
Vinstokkene er plantet i områdets kalkstens- og mineralrige dominerede jordbund, som tilføjer den udsøgte mineralitet til vinene.
De ældste vinstokke, blev plantet af vingårdens grundlægger Ludi Neiss i 1970’erne, er nu mere end 50 år gamle.
Og vinmarkerne er alle beliggende i den kølige og nordlige del af Pfalz, hvor de i op til 250 meters højde, skuer ud over Rhinen-floden.
Druesorterne, der pryder Ludi Neiss’ vine
I dag omfavner Ludi Neiss’ vine en myriade af druesorter – fra Riesling til Chardonnay, Grauburgunder (Pinot Gris), Sauvignon Blanc og Spätburgunder (Pinot Noir), og flere herimellem.
Hvor nogle har sine tyske rødder, og andre er af fransk oprindelse, og har dybe rødder i Bordeaux og Bourgogne.
Den tyske druesort Riesling udgør faktisk blot på en lille andel, og det samme gælder for druesorterne: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Syrah.
De Burgundiske sorter, med oprindelse i Bourgogne, Pinot Blanc (Weissburgunder), Chardonnay, Pinot Gris(Grauburgunder) og Pinot Noir (Spätburgunder), dækker til gengæld mere end halvdelen af vingårdens hektarer.
Trods dette, er enkeltmarksvinene på druesorten Riesling, de mest anerkendte og berømte i Tyskland – og resten af verden.
Dette skyldes måske det køligere klima og den kalkholdige jordbund, der ikke altid, er blevet set som en fordel, men som tydeligt mærkes, duftes og smages i Weingut Ludi Neiss’ vine.
Weingut Neiss’ exceptionelle terroir og bæredygtig vindyrkning og fremtilling
Vinene, om de er røde eller hvide, repræsenterer altid deres terroir, og er yderst domineret af den mineralske undergrund og kølige temperaturer, der tilføjer den unikke elegance og de udsøgte mineralske undertoner til vinene.
Det generøse og voluminøse tilføjes ved druernes nænsomme håndtering under høsten og kælderen.
Høsten foregår altid med særdeles omhug og ved håndkraft, som vores forfædre.
I Weingut Ludi Neiss vinkælder, foretrækkes brugen af tyngdekraften, så behovet for at pumpe vinen fra pressen undgås. Druerne gennemgår derved først en langsom og forlænget maceration, som får dem tilsat udvikle og bevare deres bedste aromatiske noter.
Hvilket er med til at skabe de mest elegante, saftige og generøse tyske vine med volumen, frisk og livlig syre, samt flot forførende frugt og udsøgt mineralitet!
Fra klassisk og aromatisk tysk Riesling, og saftig tysk Spätburgunder til flotte, sprøde og elegante Weissburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Chardonnay og mousserende vine, inspireret af Champagne.
Hos Weingut Ludi Neiss er vinene repræsenteret i fire segmenter inden- og udenfor den stramme VDP klassificering.
Fra klassificerede Gutweine (regionale vine) til Ortswein (Village vine), Lagenwein (enkeltmarksvine) topvine, samt deres “That’s Neiss” kollektion, som er udenfor klassifikation.
Druerne er dyrket på den lokale kalkstensjord og har dermed rød, som hvid deres mineralske karakter.