Château Barbebelle Aix-en-Provence Rosé ”Cuvée Madeleine”, AOP Coteaux d’Aix en Provence
Kun Online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | |
| Land | |
| Region | |
| Område | |
| Producent | |
| Årgang | |
| Vinnummer | |
| Produktionsmetode | |
| Alc procent | |
| Indhold | |
| Klassifikation |
Château Barbebelle Aix-en-Provence rosé ”Cuvée Madeleine” en mageløs rosévin i den klassiske og elegante Provence rosé stil!
Sprød, tør og aromatisk, med udsøgt og elegant mineralitet!
Vinen er fremstillet på de klassiske druesorter for Provence regionen og rosévinene herfra: Grenache, Syrah og Cinsault.
Grenache tilføjer finesse, elegance og krop. Syrah og Cinsault beriger med aromaer af ren og frisk frugt.
Druerne stammer fra Château Barbelles vinmarker, der omkredser slottet og gror på ler- og kalkstensholdig jordbund i 370 meters højde over havets overflade, hvor både jordbund og de kølige vinde tilføjer den udsøgte mineralitet i vinene.
Høsten foregår om natten, for at bevare så meget frugt og mineralitet som muligt, hvorefter druerne sorteres og presses.
Herefter gennemgår druerne en kort maceration for at opnå den sarte lyserøde farve, inden gæring og lagring, som finder sted i termoregulerede rustfri stålkar.
Oplevelsen
Dette skaber en enestående, sprød, ren elegant og mineralsk Aix-en-Provence Rosé, helt efter kunstens regler og traditionerne forbundet med Provence stilen!
Duften er aromatisk, forførende og udtryksfyld, med noter af friske urter, blomster og hvide stenfrugter, samt elegant mineralitet.
Smagen er sprød, tør og elegant med frugtige noter af hindbær, ribs og jordbær, der forenes med hvide stenfrugter og frisk citrus i en flot krop med god fylde og en lang flot afslutning med udsøgt mineralitet!
Vin og Mad
Det perfekte sommerglas til at nyde på terrassen men også en sublim madrosé. Prøv den til fiske- og skaldyrsretter som; grillet hvidfisk eller skaldyr, hvidvinsdampede blåmuslinger Moules marinières, pasta med friske urter og muslinger Spaghetti alle Vongole, det store skaldyrsfad med hummer, krabbe og muslinger, den klassiske fiskesuppe fra Marseille i Sydfrankrig: Bouillabaisse og risotto med skaldyr. Kan også nydes med grillet skaldyr eller lyst kød, sprøde sommersalater med jordbær, vandmelon og feta, samt frisk fåremælksost.
Serveres ved 7-9C grader
Château Barbebelle er en af de ældste vingårde/vinslotte i Coteaux d’Aix en Provence appellationen, i vinregionen Provence i Sydfrankrig.
Vinslottet er beliggende i den lille landsby Rognes, nær Durance floden, der adskiller Provence regionen fra Luberon, og blot 16 km nord for byen Aix-en-Provence, som området og appellationen har fået sit navn efter.
Ejendommen strækker sig over 300 hektar jord, hvoraf de 50 hektarer er beplantet med vinstokke og jordene i sin tid blev dyrket af romerne, der plantede de første vinstokke og dyrkede vin her.
Slottet er i typisk byggestil for det 16. århundrede og ligger i hjertet af ejendommen, omgivet af de 50 hektarer af vinstokke og dernæst 250 hektarer af beskyttende flora af cypresser og andre plante arter – Et økosystem, hvor både planter og dyreliv får lov til at leve uforstyrret og bæredygtigt.
Vinstokkene gror her på skråninger i 370 meters højde og i en ler- og kalkstens domineret jordbund, i hjertet af denne bæredygtige flora, hvor druerne får alle deres rigdomme fra til at producere kvalitetsvine.
Højden giver både druerne solskin og kølige vinde og nætter, der sammen med jordbunden, tilføjer vinene deres udsøgte mineralitet, som kendetegner Provence regions vine og særligt rosévinene herfra.
Château Barbebelle er ejet af familien Herbeau, som har dyrket vin her i 4. generationer og med tiden dedikeret sig til fremstilling af Provence Rosé af den ypperste kvalitet og bæredygtigt landbrug, som i dag er certificeret økologisk CAB (conversion vers l’agriculture biologique).
Vinstokkene er beplantet med de klassiske Coteaux d’Aix en Provence druesorter: Grenache Noir, Syrah, Cinsault, Cabernet Sauvignon, Caladoc, Sauvignon Blanc, Vermentino/Rolle, Viognier & Ugni Blanc, hvor hele 75% af produktionen er dedikeret til rosévin.
Flagskibsvinen i Château Barbebelles sortiment er Madeleine serien, som består af både en rødvin, hvidvin og rosévin, der på fornemste vis, repræsentere elegancen, som Provence og Coteaux d’Aix en Provence er berømte og elsket for!
En brændende passion for kvalitetsvine

