La Croix Dillanges, AOP Saint-Julien, Bordeaux
Tilgængelig i butik og online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
La Croix Dillanges 2018 er en vidunderlig, rig og kraftfuld Saint-Julien rødvin, med udsøgte noter af mørke frugter og krydrede noter fra god periode af fadlagring!
Vinen er fremstillet på druesorterne Cabernet Sauvignon og Merlot, hvoraf Cabernet Sauvignon er den mest dominerende – helt efter venstre breddens gamle traditioner.
Efter høst, gennemgår mosten en kort kold maceration, der efterfølges af den Malolaktiske gæring i tank.
Til slut lagres vinen 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 40% er nye.
Oplevelsen
Dette skaber en flot, fløjlsagtig og kompleks vin, med fin balance mellem syre og tanniner.
En kraftfuld og rig Saint-Julien rødvin med noter af solmodne blommer, solbær og brombær, der forenes med aromaer af vanilje, tobak og læder.
En vidunderlig Saint-Julien, der kan nydes ung, men har også et fremragende lagringspotentiale.
Vin og Mad
Et godt match til retter med lam, rødt kød, retter med svampe, vildt eller kraftfulde retter med fjerkræ, som andebryst.
Nydes ved 16-18C grader
La Croix Dillanges, Saint-Julien stammer fra slottet, Château du Glana i den lille appellation Saint-Julien-regionen i Bordeaux, hvor langt de fleste huse og vinmarker er klassificeret.
Château du Glana, er dog en af de få undtagelser, alligevel betragtes deres vin, La Croix Dillanges, som en af de 80 bedste vine fra Saint-Julien.
Château du Glana er beliggende overfor det berømte Château Ducru-Beaucaillou, på venstre-bredden, langs med Gironde-flodens bredder, mellem landsbyerne Beychevelle og Saint-Julien.
Slottet blev grundlagt i 1870 og bestod oprindeligt af blot 5 hektarer vinmarker, erhvervet fra 4. Cru Classé slottet Château Saint-Pierre.
Château du Glana blev i 1961 købt af Gabriel Meffre, der i de følgende år tilføjede flere hektarer, med parceller erhvervet fra naboen, det 3. Cru Classé klassificeret slot Château Lagrange.
I dag strækker Château du Glana sig over 59 hektarer, plantet i områdets Garonne grus, ler – og kalkstens domineret jordbund.
De vigtigste plots er beplantet med druesorterne Merlot og Cabernet Sauvignon med en gennemsnitsalder på omkring 25 år.
Slottet drives af sønnen Jean-Paul Meffre, sammen med Jean-Pauls sønner og slottets yngste generation, Ludovic og Julien.
Om Saint-Julien
Saint-Julien er beliggende på den berømte venstre-bred af floden Gironde, i Bordeaux, mellem de anerkendte appellationer Pauillac og Margaux, og anses som mest elegante af de fire store Haut-Médoc appellationer, Saint-Estéphe, Pauillac, Saint-Julien og Margaux.
Appellation har dog ikke en 1 Cru Classé, i Bordeaux-klassifikationen fra 1855, men til gengæld stammer hele 11 Cru Classé fra Saint-Julien, som står for tre fjerdedele af hele appellationens produktion.
Fem af disse er højt vurderede 2. Cru Classé: Châteaux Léoville-Las Cases, Château Léoville Poyferré, Château Léoville Barton, Château Gruaud-Larose og Château Ducru-Beaucaillou.
Saint-Julien er dækket af godt 900 hektarer vinmarker, hvilket næsten udgør hele Saint-Julien kommunens areal. Blot en 500 meter bred stribe, på bredden af Gironde-flodens munding mod øst, er uden vinstokke.
I Saint-Julien dyrkes de klassiske Bordeaux druesorter Cabernet-Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Carmenère, Petit Verdot og Malbec.
Vinene herfra kendetegnes ved deres elegante og fløjlsbløde udtryk og deres kraftfulde rigdom på mørke frugter.
Om Bordeaux
Bordeaux, er en af verdens ældste og mest anerkendte vinregioner og ligger i den sydvestlige del af Frankrig.
Her smyger vindistrikterne sig langs og opdeles af floderne Garonne og Dordogne, der sammen bliver til Gironde-floden nord for byen Bordeaux.
På venstrebredden af Gironde-floden findes Médoc, med under appellationerne: Haut-Médoc, Saint-Estéphe, Pauillac, Margaux og Saint-Julien, samt de velrenommerede Moulis og Listrac.
På højrebredden, appellationerne: Saint-Émilion, Pomerol og Lalande de Pomerol.
Mod syd, hvor Gironde deler sig i to, Garonne og Dordogne, begynder Graves, hvor Médoc slutter på venstrebredden og mellem floderne ligger det store område Entre-Deux-Mers.
I Bordeaux anvendes druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc & Petit Verdot til størstedelen af regionens vine. De gamle sorter Carmenére og Malbec må stadig anvendes, dog er de i dag mere forbundet med Chile og Argentina, som begge er Bordeaux-vin inspirerede lande.
Sorterne Sauvignon Blanc, Sémillon, Muscadelle anvendes til området hvide- og sødevine.
De gamle sorter, Colombard, Merlot Blanc og Ugni Blanc må stadig anvendes, selvom det er en sjældenhed.
Bordeaux 1855 Cru. Klassifikation
Den første berømte af de officielle klassifikationer af de bedste vingårde blev skabt i 1855, på foranledning af kejser Napoléon III for at vise Bordeauxregionens absolut bedste vine i forbindelse med verdensudstillingen i Paris i 1855.
Bordeaux Handelskammer betroede klassificeringen til “Syndicat des Courtiers de Commerce”, mæglere på Bordeaux-børsen. Deres mission var at lave en officiel klassificering baseret på mange års erfaring og svarende til anerkendelse af terroirets kvalitet og berømmelse af hver vækst.
Klassifikationen blev introduceret den 18. april 1855 og omfattede på dette tidspunkt udelukkende rødvine, produceret på Médoc-halvøen. Den eneste undtagelse herfra var Château Haut-Brion fra appellationen Graves, der i dag hører under Pessac-Léognan appellationen.
Der har med en enkelt undtagelse aldrig været foretaget reguleringer eller ændringer af klassifikationen. Den eneste undtagelse var, da Château Mouton-Rothschild fra og med årgang 1973 blev opgraderet fra 2. til .1 Cru. Klassifikationen inkluderede også Sauternes og Barsac med søde vine, hvor 27 slotte kom på.
Af de fine rødvine blev blot 5 Château/slotte klassificeret som 1. Cru, 14 som 2. Cru classé, 14 som 3. Cru classé, 10 som 4. Cru classé og 18 som 5. Cru classé, fordelt på de 5 appellationer af Médoc: Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Margaux & Haut-Médoc og kun Château Haut-Brion i Graves-regionen.
Til de fine dessertvine, blev et Château/slot klassificeret som en Superior First Growth, 11 som 1. Cru classé og 15 som 2. Cru classé, fordelt på de 2 appellationer: Sauternes & Barsac.
En brændende passion for kvalitetsvine

