Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Taber” Lagrein Riserva, DOC Südtirol-Alto Adige

Kun Online

Levering: 1–2 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

1 flaske
525,00 kr.
Total:
525,00 kr.
Pr. fl. ved 6 fl.
525,00 kr.
495,00 kr.
Total:

📧 Kontakt os for storkøb.

VINFAKTA

Vægt 1,31 kg
Vintype

Land

Region

Producent

Drue

Årgang

Vinnummer

Alc procent

Indhold

Klassifikation

Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Taber” Lagrein Riserva er en overdådig, saftig, voluminøs og elegant italiensk rødvin, med kraftfuld krop, domineret af frugtige noter fra skovens bær.

Vinen er fremstillet på den ældgamle druesort “Lagrein”, der har sin oprindelse i Bolzano, og fra grundlæggelsen af Kellerei Bozen og Cantina Bolzano, en druesort, der har stået vinbøndernes hjerte nær.

Druerne stammer fra mere end 80 år gamle vinstokke, der vokser i 250 meters højde og sandet alluvial jord i Gries nær Bolzano, hvilket tilføjer intens smag og kompleksitet til vinene.

Høsten finder sted i slutningen af september til midten af oktober, hvorefter druerne gennemgår maceration og presning, inden mosten gæres i trækar.

Til slut lagres vinen omkring 12 måneder på franske egetræs barriques.

Oplevelsen
Dette skaber en saftig, voluminøs og silkeblød rødvin, med elegance, rigdom af frugt og elegance.

Duften er forførende skøn med noter af blomster, friske urter, skovens røde hindbær, jordbær og kirsebær, der mødes med skovens svampe(let animalsk), chokolade og yndefuld mineralitet.

Smagen er kraftfuld, generøs og saftig, hvor noterne af skovens bær følger med fra duften og forenes med silkebløde tanniner i en voluminøs krop og en lang vedholdende afslutning, med antydninger af svampe og mineralitet.

Overdådighed fra start til slut!

Vin og Mad
Et perfekt match til retter med rødt oksekød, som klassisk rørt tatar med friske urter, den røde bøf og/eller steg, rosastegt andebryst og sommerbuk, samt retter med svampe, som cremet svamperisotto og Vol-au-Vent med brisler.

Serveres ved 14-16C grader og gerne i store Bourgogneglas

Vinen har modtager et hav af priser og ros, herunder:

Gambero Rosso – 3 GLASSES

Robert Parker 2023 – 93/100

Falstaff Wine Guide Südtirol 2023 – 93/100

BIBENDA – 5/5 GRAPES

Doctor Wine 2023  – 96,00/ 100 pts. (FACCINO)

Kellerei Bozen Cantina Bolzano er en større vingård, beliggende i den gamle historiske by Bolzano eller Bozen på tysk, i vinregionen Alto Adige, Südtirol, i det nordøstlige hjørne af Italien, med grænse til Østrig.

Byens og områdets italienske og tysk/østrigske navn, vidner om en svunden tid, da Sydtyrol, engang var en del af det østrig-ungarske imperium, men blev annekteret til Italien i 1919.

Vingården blev grundlagt i 2001 og er en sammenslutning af 2 gamle foreninger af vingårde, som har rødder tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede.

Den ene kan spores tilbage til 1908, hvor en gruppe af 30 landmænd og vinbønder stiftede et vinkooperativ i det klimatiske kursted Gries.

Den anden til år 1930, hvor 18 vinbønder omkring St. Magdalena Hill også grundlagde et kooperativ.

Og alle, havde de en drøm om at, dele de lokale og oprindelige vine med resten af verden.

I 1908 var det allerede et stort mål at vinificere og markedsføre de oprindelige sydtyrolske druesorter Lagrein og Vernatsch.

I 2001 blev Grieser og St. Magdalener vingårdene enige om at fusionere for at forene kræfterne, og blive en førende vingård i Sydtyrol.

I dag består vinbøndernes sammenslutning af 224 familier og et fælles mål: mangfoldighed, passion, nydelse.

Vingårdens hovedkvarter flyttede i 2018 til sin nuværende placering, som med sit majestætiske ydre, der kan ses på flot afstand – En glødende bronzefarvet terning, i opridset et vinbladsmønster, som majestætisk rejser sig ud af bjerg siden.

Vinmarkerne strækker sig over 340 hektarer af vinstokke i Bolzano/Bozen, som vokser i mellem 200-1000 meter over havets overflade, og på de bedste placeringer omkring: Gries, Moritzing, Siebeneich, Missian, St. Georgen, Glaning, St. Magdalena, St. Justina, Leitach, Ritten, Karneid.

Kellerei Bozen Cantina Bolzano er fra årgang 2024 økologisk certificeret: Bioland og EU’s økologiske certificering, samt bæredygtigt certificeret SQNPI og Ökoinstitut Südtirol – Alto Aldige, blot for at nævne få.

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.