Domaine les Sibu Vacqueyras, Økologisk, AOP Vacqueyras, Rhône

Kun Online

Levering: 1–2 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

1 flaske
229,00 kr.
Total:
229,00 kr.
Pr. fl. ved 6 fl.
229,00 kr.
199,00 kr.
Total:

📧 Kontakt os for storkøb.

VINFAKTA

Vægt 1,31 kg
Vintype

Land

Region

Område

Årgang

Vinnummer

Produktionsmetode

Alc procent

Klassifikation

Domaine les Sibu Vacqueyras er en fremragende, voluminøs og kraftfuld økologisk Rhône-vin fra Cru-appellationen Vacqueyras, der helt efter kunstens regler byder på rigdom af frugt og krydderier i yndefuld elegance og silkebløde tanniner.

Vinen er fremstillet på druesorterne Grenache & Syrah, der stammer fra Domaine Sibus 1,85 hektarer af økologisk dyrkede vinstokke i Vacqueyras, hvor vinstokkene i gennemsnit er 20 år gamle og gror i en sand- småsten, ler, mergel og hvid kalkstens domineret undergrund, der tilføjer elegant mineralitet til vinene.

Efter høst, maceration, presning og gæring, lagres vinen til slut 12 måneder i betontanke, for at bevarer frugtige noter og mineralitet.

Og resultatet er en flot, dyb og voluminøs Rhône/Vacqueyras vin, med kraftfuld rigdom af frugt, yndefuld elegance af krydderier og mineralitet, der mødes med silkebløde taninner.

Oplevelsen
Duften er forførende, dyb og aromatisk, med noter af solmodne blommer, figner, solbær og brombær, der mødes med diskrete noter af peber.

Smagen er voluminøs og kraftfuld, hvor noterne følger med fra duften og forenes i en lang flot og vedvarende finish, med elegant mineralitet og silkebløde tanniner.

Vin og Mad
Oplagt til fyldige mørke efterårs- og vinterretter som gryderetter/simreretter, mørke braiserede kødretter med svampe og rodfrugter, retter med vildt, som dådyr/krondyr, vildtragout, braiseret harer/kanin og vildand, samt juleaftens flæskesteg, gås eller and med alt hvad hjertet kan begære.

Nydes ved 18-20°C

Domaine les Sibu er en lille familiejet vingård beliggende i den lille middelalderby Sablet, lige mellem Séguret og Gigiondas, i den sydlige del af Rhône-dalen.

Vingården har været i familien Alazards hænder i fire generationer, hvor forfædrenes traditioner og metoder er gået i arv, fra fader til søn – og med sidste generation forbedret og tilpasset vor tid indenfor vindyrkning.

Ejendommen dækker 27 hektarer af vinstokke, der strækker sig fra Villages appellationen Sablet over Séguret til Gigondas og Vacqueyras i den sydlige del, hvor jordbunden primært er domineret af ler og kalksten, men også prydes af rødt ler på Plan de Dieu-terrasserne med front mod Rhône-floden og mere sandet ler omkring landsbyen Sablet.

Familien dyrker Rhône-dalens klassiske druesorter: Grenache Noir, Syrah, Mourvèdre, Carignan, Grenache Blanc, Clairette Blanche og Bourboulenc – og i dag, udelukkende efter økologiske og bæredygtige principper.

4. generation, Loïc, indtrådte i vingårdens daglige drift i 2015, efter 5 års uddannelse i vinavl-ønologi og 6 måneders arbejde på en vingård i New Zealand.

Og samme år flaskede Loïc, sin første vin i Sibu navnet.

I de første årtier, blev størstedelen af druerne til Domaine les Sibus vine leveret til en større andelsejet kælder i området, hvorfra vinen blev fremstillet, men fra 2017, etablerede familien egen kælder på ejendommen i Sablet, hvorfra de selv kunne fremstille vin på høsten samme år.

Domaine les Sibu har været certificeret med HVE-mærket (”Haute Valeur Environmentale”) siden høsten i 2019 og fra 2023-høsten har gården været certificeret som økologisk landbrug.

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.