Bindi Sergardi Tenuta I Colli ’Ser Gardo’ Chianti Classico DOCG
Tilgængelig i butik og online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | |
| Smagstype | |
| Anbefalet til: | , , , , , , |
| Land | |
| Region | |
| Område | |
| Producent | |
| Drue | |
| Produktionsmetode | |
| Klassifikation | |
| Årgang | |
| Alkoholprocent | |
| Indhold | |
| Vinnummer |
Om vinen
Flere internationale vinanmeldere hylder Bindi Sergardi familien for deres enestående Chianti vine, herunder Wine Spectator og Wine Enthusiast, der skriver:
“If Chianti was once plagued by a reputation for being rustic and lacking in polish, Bindi Sergardi, one of the area’s top producers, has always been an exercise in unaffected elegance and graceful poise, and it remains so to this day.”
Læs hele artiklen og anmeldelser af vinene fra Bindi Sergardi lige her!
Bindi Sergardi ’Ser Gardo’ Chianti Classico er en mageløs, voluminøs og generøs Chianti Classico, i den traditionelle, klassiske, tørre og elegante stil med behagelige bløde tanniner!
Vinen er fremstillet på 100% Sangiovese druer, der stammer fra familien Bindi Sergardis gamle vingods Tenuta I Colli, der ligger i den nordlige del af provinsen Siena, mellem byerne Monteriggioni og Vagliagli, i hjertet af Chianti Classice DOCG.
Vinstokkene er mellem 15-20år gamle, gror i 350 meters højde over havets overflade, og i en jordbund, der er kendt for at være særlig mineralholdig, og domineret af en helt særlig kalksten kaldet ”Il Giallo di Siena”, der skaber den dyrebare gule marmor.
Dette særlige terroir er med til at tilføje vinene struktur og elegant mineralitet.
Efter høst, anbringes druerne i rustfri ståltanke, hvor gæringen og maceration finder sted ved kontrollerede temperaturer, og macerationen varer omkring 15 dage. Herefter følger den malolaktiske gæring.
Vinen lagres til slut 12 måneder på store egetræsfade, efterfulgt af ca. 6 måneders flaskelagring inden frigivelse.
Oplevelsen
Dette skaber en vidunderlige Chianti Classico helt efter kunstens fortryllende regler! Klassisk, tør, og generøs, med rigdom af frugt, bløde tanniner, frodig krop og elegant mineralitet!
Duften er forførende aromatisk med noter af blomster, friske urter, skovens vilde kirsebær, brombær og svampe, det forenes med lette støvede nuancer og elegant mineralitet.
Smagen er voluminøs, kraftfuld, blød, tør og elegant med noter af friske urter, røde kirsebær og brombær, der følger med fra duften og forenes med vilde svampe, støv og balsamico, i en flot frodig krop og lang elegant afslutning, med yndefuld mineralitet.
Et ægte og autentisk udtryk for Sangiovese med flot lagringspotentiale på op til 10 år.
Vinen er dedikeret til Niccolò Sergardi, som var guvernør i byen Siena omkring år 1530, og blev kaldt ”Ser Gardo”, hvorfra vinen har fået sit navn.
Vin og Mad
Et godt match til retter med rødt oksekød, som toskansk Fiorentina Steak eller steg fra ovn/grill, retter med kalv, lam eller vildt, samt italienske specialiteter som krydret Pecorino ost og Salame Toscano.
Nyd vinen ved 16-18° C, og lad gerne vinen ånde i flaske eller karaffel, mindst 1 time før servering.
Priser og Anmeldelser
93 Point James Suckling
93 Point Falstaff
92 Point Luca Maroni
Om producenten
Bindi Sergardi er en ældre italiensk vinproducent – og vinfamilie, som har skabt store toscanske vine i hjertet af Siena, i det historiske Chianti område, i århundreder, og over 23 generationer.
Ejendommen strækker sig over tre vingårde og omkring 1000 hektar i provinsen Siena, mellem de middelalderlige landsbyer Vagliagli og Monteriggioni i Chianti Classico, og til Montepulciano.
Flere af vinmarkerne prydes af de prestigefyldte DOCG-vinområder: Chianti Classico, Chianti, Chianti Colli Senesi og Vino Nobile di Montepulciano, samt IGT Toscana, der prydes af mageløse Supertoscanere og Rosso vine.
Se alle vinene og læs mere om Bindi Sergardi her!
Om Chianti Classico DOCG
Chianti Classico DOCG er det gamle eller traditionelle Chianti område/appellation, der ligger i den centrale del af Toscana regionen mellem byerne Firenze i nord og Siena i syd.
Vinområdet er berømte for deres Chianti Classico vine, der prydes af Sangiovese druen, der hersker i området, samt DOCG-status, som er den højeste klassificering italienske kan opnå.
Flaskerne prydes at det klassiske symbol ’Den sorte hane’, der er forbundet med den legendariske fortælling om områdets afgrænsning, der fandt sted på hesteryg engang i middelalderen.
Bindi Sergardi familiens vingårde/godser ligger i den sydlige del af appellationen, i Vagliagli-området i hjertet af Siena provinsen.
Familien Bindi Sergardi har en århundreder lang historie forbundet med Siena, og nærhed til området og by, med vindyrkning, der kan spores tilbage til middelalderen.
Bindi Sergardi repræsenterer dermed også vine med et autentisk udtryk for den sienesiske Chianti Classico Sangiovese drue, der, takket være klimaets, terrænets og højdens karakteristika, når sit ypperste og enestående udtryk her.
Læs mere om Chianti DOGC her!
En brændende passion for kvalitetsvine

