Vista Alegre 40 Years Old Tawny Port, DOC Douro

Tilgængelig i butik og online

Levering: 1–2 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

1 flaske
1.279,00 kr.
Total:
1.279,00 kr.
Pr. fl. ved 6 fl.
1.279,00 kr.
1.249,00 kr.
Total:

📧 Kontakt os for storkøb.

VINFAKTA

Vægt 1,31 kg
Vintype

Land

Region

Producent

Vinnummer

Alc procent

Indhold

Klassifikation

Tawny port med alder er et blend af flere forskellige årgange, hvor alderen henviser til, hvor gammel vinen vurderes at være, når denne tappes.

På disse Tawnys angives vinens gennemsnitlige alder samt tappeåret på flasken.

Tawny med alder findes typisk i 10-års, 20-års, 30-års og i enkelte tilfælde helt op til 40- og 50 års Tawny Ports.

Vinens alder, fra det samlet blend af vine, skal ramme hvad etiketten angiver.

Vista Alegres 40 Years Old Tawny port er et storslået eksempel på en 40 års tawny port, hvis alder og kvalitet ligger langt over hvad der forventes af denne portvinstype.

Etiketten siger 40 år, men i virkeligheden er indholdet langt ældre, da Vista Alegre har tradition for at lade deres lager af gamle fade med Tawny Port, udgøre en del af det endelige blend af deres Tawny Ports med alder – Lige fra deres 10 års til deres 20-års, 30-års, 40- og 50 års Tawny Port.

Portvinen fremstilles på de traditionelle ”portvins-druesorter”, der stammer fra Vista Alegres egne gamle vinmarker, med forskellige eksponeringer og højder, i underregionerne Baixo Corgo og Cima Corgo.

Høsten, sortering og delvis afstilkning af druerne foregår i hånden, hvor druerne anbringes i små transportkasser.

Herefter presses druerne efter den gamle metode: “Lagars”, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til mosten når den absolut bedste kvalitet til at fremstille exceptionel god portvin.

Dernæst følger gæringen ved kontrolleret temperatur, der blot, og efter traditionen for fremstilling af forstærket vin, afbrydes ved den nødvendige tilsætning af brandy, før al druesukkeret er omsat til alkohol.

Dette efterlader en del af det naturlige restsukker fra druerne, mens alkoholprocenten forøges.

Metoden kaldes “Mutage” og er af sydfransk oprindelse, men er blevet anvendt til fremstilling af Douro-dalens berømte portvine siden den sene del af det 17. århundrede.

Vista Alegre 40 års Tawny fremstilles traditionelt på et blend af nøje udvalgte vine med unik stil og forskellige alder, der lagres på egetræsfade og tilsammen skaber en alder på 40 år i gennemsnit – og endda en anelse flottere alder!

Oplevelsen
Dette skaber en formidabel, silkeblød og voluminøs 40 års Tawny Port, med dybde og den fineste finesse!

Duften er forførende aromatisk med noter af tørrede frugter, figner, svesker, nødder og mørke krydderier, som chokolade, karamel og kaffe.

Smagen er generøs, rund, voluminøs og silkeblød, hvor noterne fra duften følger med og forenes med strejf af honning og ender i en lang vidunderlig afslutning.

Vin og Mad
Et godt match til chokolade og chokolade-baseret desserter. Fra Chokoladekage til Chokolade Ganache med vanilje og bær eller blot petit four. Desserter med kaffe eller blot en god kop mocca, samt cremede, bløde og kraftfulde blåskimmeloste!
Nydes ved 10-12º C grader

Quinta Vista Alegre er en ældre vingård, ejet af Cunha Barros familien, der i 5 generationer, har skabt portvin og bordvine, på de lokale traditionelle druesorter fra Douro-dalen, som primært kendes som “portvinsdruerne”, under deres store vinhus: Vallegre -Vinhos do Porto.

Familien ejer flere små Quintas(vingårde) i Douro-dalen; Quinta De Valle Longo, Quinta da Lameira og Quinta Vista Alegre, hvorfra familien producere fremragende portvin, rosé-, hvid- og rødvine, på lokale druesorter, der efter traditionen anvendes til Portvin og lokale bordvine.

Vinmarkerne, der hører til disse Quintas, besidder en lang og anerkendt vinhistorie, som kan spores tilbage til det 19. århundrede, hvilket nogle af de forladte terrasser, kendt som “Mortórios”, vidner om.

Vista Alegre, der er familiens største Quinta(vingård), er berømt for deres Portvin, som skabes på druer fra gamle 80-100 år gamle vinstokke, der gror i disse vinmarker, fra det 19. århundrede.

Quinta Vista Alegre er mest kendt for deres traditioner og fremstilling af Portvin, herunder den gamle  ”Lagars” tradition, hvor druerne trædes med bare fødder i flere timer, til mosten når den absolut bedste portvinskvalitet, samt for at lagre deres Colheita portvine år og endda årtier længere end lovgivningen på 7 år foreskriver.

Vingården er beliggende nær den lille historiske portvins by Pinhão, på højre side af Douro-floden, i Cima Corgo-regionen i hjertet af Douro-dalen, som er kendt for deres utroligt gamle vinstokke.

I et nærmest uspoleret landskab, med stejle terrasser, der med deres sydvendte eksponering og en højde på omkring 250 meter, giver en storslået udsigt over Douro-flodens vilde bølger, som engang transporterede druerne fra hjertet af dalen til havnebyen Porto, og samtidig druerne de bedste vilkår for at opnå den perfekte modning og kvalitet.

Vinmarkerne strækker sig over 60 hektar, beplantet med Douro-dalens mest ædle druesorter; Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Sousão, Tinto Cão, Tinta Barroca, Viosinho, Malvasia Fina, Gouveio, Arinto, Cercial & Rabigato.

Flere af vinstokkene har nået en høj alder og enkelte menes at være mere end 100 år gamle.

Disse kendes som Vinhas Velhas, der betyder “Gamle vinstokke” og ønskes bevaret så længe som muligt, selvom udbyttet bliver mindre, men mere eksklusivt med tiden.

Druerne fra Vinhas Velhas, de gamle vinstokke, bruges primært til at fremstille flotte og ædle bordvine, hvor alderen på vinstokkene er lige så høj, som kvaliteten.

Om Douro
Douro eller Douro-dalen er beliggende i det nordlige Portugal, langs Douro-floden, hvis bølger, før i tiden, var den eneste vej, hvorpå vinen kunne føres fra vingårdene/Quintas inde i dalen, til byen og havnen Porto, hvor floden har sit løb ud i Atlanterhavet.

Portvin blev skabt i 1678 og er opkaldt efter by og havn, hvorfra vinen fra området blev udskibet.

Vindyrkningsområdet Douro DOC, tager sin begyndelse 100 kilometer oppe ad floden Douro og strækker sig fra den første lille by i Régua området og 100 kilometer videre ind i landet, til den spanske grænse. Det mest anerkendte område ligger længst inde i dalen og kaldes Douro Superior.

Vinen blev og bliver derfor transportet fra vingårdene/Quintas nær vinmarkerne inde i dalen og ud til havnen, hvorfra den sendes videre til resten af verden.

I de første hundrede år, blev vinen transporteret fra vin-områderne i Douro-dalen, enten med vogn spændt for af hest, æsel eller kvæg eller via den mest kendte og historiske søvej, ad Douro-flodens bølger.

Rejsen med vogn var hård for både dyr og vinbonden, så flodvejen, med Douro-flodens bølgende strøm blev derfor den forestrukne, efter at Douro-floden blev sejlbar i 1700-tallet og skibende blot skulle følge strømmen fra den indre del af Douro-dalen til haven mod Atlanterhavet.

Nu kunne vinbønderne sejle vinen til havnen og byen Porto og tønderne blev trillet ombord på de falde og spidse Barcos Rabelos, som man kaldte de sejl-besatte skibe.

Douro-regionen er hjemsted for Portvin og også det at området er mest berømt for, selvom der også produceres både Mousserende vine, hvidvine, rødvine og rosévine i Douro-dalen.

Douro har sit navn efter Douro-floden, som løber gennem Douro-dalen, fra den spanske grænse i øst til havnebyen Porto i vest, hvor den møder Atlanterhavet.

Her strækker vindyrkningen med vinmarkerne sig langs floden Douro, på stejle terrasser/skråninger langs flod bredden. Douro-floden danner på sin vis rammen for vindyrkningsområdet og har med sine bølger, igennem århundreder, skabt en unik og historisk vinregion, som har været berømt for deres forstærkede vin Portvin, siden den blev skabt i 1678. 

Douro kan med rette kaldes verdens første afgrænsede vinområde, da det blev etableret allerede i 1756.

Du kan læse mere om Douro-dalen og Portvin her!

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.