Weingut Petra Unger ’Ried Gottschelle Erste Lage’ Grüner Veltliner, Kremstal DAC
Kun Online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | |
| Smagstype | |
| Land | |
| Region | |
| Producent | |
| Produktionsmetode | |
| Drue | |
| Årgang | |
| Alc procent | |
| Indhold | |
| Vinnummer |
Om Vinen
Weingut Petra Unger ’Ried Gottschelle Erste Lage’ Grüner Veltliner er en mageløs, intens og sprød Grüner Veltliner med dybde, vidunderlig fylde og elegant mineralitet!
En top østrigsk Grüner Veltliner fra øverste hylde i mere end én forstand!
Østrigsk enkeltmarks Grüner Veltliner, når det er allerbedst – fra Erste Lage (svarende til Premier Cru) vinmarken Ried Gottschelle.
Vinmarken er beliggende på en ældgammel, og stejl skråning, ved foden af Goettweig-bjerget, på den sydlige side af Donau, og kan spores tilbage til det 14. århundrede, hvor stedet første gang omtales i 1341 ved navnet: ”Gotschalich”.
Navnet er forbundet med ”Goetschen”, der refererer til skarpe klippefremspring på netop denne bjergryg, hvor jordbunden er domineret af den særlige kalkholdige løss jordbund fra gletsjertiden, og som blot findes her, hvor skråningen falder stejlt ned mod vejen til landsbyen Steinaweg.
Vinene fra dette sted besidder en overdådig elegance og mineralitet, der er internationalt og nationalt prisbelønnede, som nogle af de bedste Grüner Veltliners i Østrig.
Druerne plukkes i hånden i slutningen af oktober, hvorefter de afstilkes, og efterlades til en kort maceration, inden nænsom presning.
Mosten får herefter lov til at satte sig natten over, i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke, inden bundfaldet fjernes og spontangæringen finder sted.
Vinen lagres til slut på samme ståltanke, på fin bundfald, indtil april, hvor bundfaldet atter fjernes. Tapningen finder sted i juni og vinen frigives i september.
Oplevelsen
Dette skaber den reneste, sprødeste og mest intense Grüner Veltliner Erste Lage, med dybde, frodig krop og elegance!
Duften er indbydende og forførende aromatisk med noter af blomster, friske urter, æbler og pære, der mødes med forfriskende citrus, strejf af hvid peber, og sprød og elegant mineralitet!
Smagen er sprød, voluminøs og generøs, med noter af friske urter og pære, der følger med fra duften og forenes med noter af modne grønne og gule æbler, melon og citrus, samt livlig vedvarende syre og en lang flot afslutning med let fedme og elegant sprød mineralitet!
Vin og Mad
Et godt match til fiske- og skaldyrsretter som grillet skaldyr, dampede hvide asparges med fjordrejer og sauce mousseline, grillet fisk og retter med dampede muslinger, samt sushi, asiatisk-inspirerede retter, pasta med svampe og retter med lyst kød.
Nyd den ved 8-10°C grader.
93 points Falstaff Guide
4/5 stars VNARIA Guide
Om Producenten
Petra Unger er en ung og ambitiøs østrigsk Weingut(vinmager), der siden 1999 har drevet Unger vingården, beliggende i kommunen Furth, tæt på Göttweig i de prestigefyldte vinregioner Kremstal og Wachau, i delstaten Niederösterreich i Østrig.
Vingården blev grundlagt i 1987 af Dr. Wolfgang Unger, efter at have dyrket vinstokke fra hans plot i vinmarken Ried Hinters Kirchl, siden 1964.
I 1999 overtog Petra Unger vingården efter sin far, Wolfgangs, samt efter endt vinavls-studie på landbrugsuniversitetet i Wien, og en periode med vindyrkning i Californien.
Petra Unger har udelukkende koncentreret sig om at dyrke sin egen vin siden januar 2006.
I dag strækker vinmarkerne sig over 11 hektarer, på begge sider bredder af Donau-floden i Niederösterreichs vindyrkningsregioner Kremstal og Wachau, der dækker plots i vinmarkerne: Gaisberg, Gottschelle, Hinters Kirchl og Oberfeld, samt Silberbügel.
Vindyrkningsarealet er beplantet med de grønne (hvide) druesorter: Grüner Veltliner, Riesling og Sauvignon Blanc, samt med de blå(røde) druesorter Zweigelt og Pinot Noir.
Den årlige produktion ligger på omkring 60.000 flasker vin.
På Unger vingården, såvel som i kælderen arbejdes der efter økologiske og bæredygtige principper, ud fra en overbevisning, om at leve med respekt for og i pagt med naturen, samt tage ansvar for kommende generationer.
Vingården har været bæredygtigt certificeret siden 2015, ved den østrigske bæredygtige organisation Nachhaltig Austria/Sustainable Austria
Og med 2024-høsten vil vingården været økologisk EU-certificeret.
Høsten og al arbejdet i vinmarkerne foregår udelukkende ved håndkraft, hvor de mange flittige hænder giver kærlighed til hver enkelt vinstok, hver enkelt drue, med største opmærksomhed og omhu.
I kælderen tager processen udgangspunkt i udtrykket “Less is More”, hvor menneskelig indblanding er så lille som muligt og mennesket blot “hjælper” fra drue til vin.
Dette skaber vine, der udtrykker karakter, fra hver enkelt mark, og alle hvidvine gæres og modnes i 100% i rustfrit stål, for at bevare vinenes elegance, frugtighed og friskhed.
Spontan gæring fortrækkes, så vinene får den tid, de har brug for til at udvikle deres unikke personligheder.
Petra Ungers vine kendetegnes som imponerende, terroir-drevne vine med friskhed og elegance, der både rummer kompleksitet og har god lagringspotentiale.
Siden 2010 har Weingut Petra Unger samarbejdet med Weingut Josef Edlinger for at drage økonomisk fordel af synergier, og dermed skabe bæredygtighed indenfor økonomi.
En brændende passion for kvalitetsvine

