
Om Domaine de Joÿ

Domaine de Joÿ – Bæredygtig certificeret vingård i Côtes de Gascogne
Domaine de Joÿ er en ældre familieejet vingård, beliggende i den lille landsby Panjàs, i hjertet af Bas-Armagnac i den skønne solskrinsberigede vinregion Côtes de Gascogne, i det sydvestlige Frankrig.
Landsbyen ligger på et calatansk plateau 197 km over havets overflade, hvor vinstokke dækker skråningerne.
Området er kendt for det smukke landskab af bløde bølgende bakker, det bemærkelsesværdige terroir med særlig mineralsk jordbund af ler- og kiselholdig jord, blandet med sandet ler (Sable Fauves) og kalksten, samt områdets århundreder gamle spiritus Armagnac.
1920 – Domaine de Joÿ blev grundlagt
Her, mellem vinmarker og skove, blev Domaine de Joÿ grundlagt i begyndelsen af 1920’erne, af ægteparret Paul og Marguerite Gessler, som rejste fra deres hjemland Schweiz, for at dyrke vin og Armagnac i Côtes de Gascogne.
På denne tid, havde vindyrkningen og destillation af Armagnac på vingården allerede sat sine historiske spor, det samme gælder for navnet Joÿ, som før var navnet på landet, hvor vingården ligger.
Navnet kan via notarskrifter om ejendommen, spores tilbage til tiden omkring den franske revolution, men det antages dog at navnet har forbindelser til den engelske tilstedeværelse i regionen i det 14. århundrede.
Domaine de Joÿ i dag
I dag drives vingården af 4. generation af Gessler familien, vinmarkerne er vokset til 170 hektarer og pryder de sydvendte bjergskråninger, dækket af vinstokke, lige i udkanten af Landes-skoven.
Familien er særligt dedikeret til grønne druesorter, som er typiske for Côtes de Gascogne: Ugni Blanc, Bacco og Folle Blanche, der i århundreder har været traditionelt forbundet med Armagnac, samt:Colombard, Gros Manseng, Petit Manseng og Sauvignon Blanc, der i dag forenes med de ”traditionelle Armagnac” druer, og forbindes med områdets sprøde hvidvine, som har høstet stor anerkendelse de sidste år.
Der produceres dog også et lille udvalg af rød- og rosévine på de blå druesorter; Merlot, Cabernet Sauvignon og Tannat.
Bæredygtig certificeret vingård
Størstedelen af Domaine de Joÿs vinstokke er over 15 år gamle og dyrkes efter bæredygtige principper med Agriculture Raisonée certificering i 2005 og HVE – Haute Valeur Environnementale/ High environmental value niveau 3 certificering i 2019.
Denne certificering anses som den strengeste i Frankrig og har til formål at skåne miljøet og biodiversiteten.
Dette gøres ved at fremme produktion fra landbrugsaktiviteter, der forpligter sig til at respektere biodiversiteten, den plantesundhedsmæssige strategi, forvaltningen af gødning og vandressourcer.
Domaine de Joÿ er under omlægning til økologisk landbrug gennem CAB (conversion vers l’agriculture biologique).
