Champagne Pierre Legras ‘‘Orior’’ Champagne Brut
Kun Online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,8 kg |
|---|---|
| Vintype | |
| Smagstype | |
| Anbefalet til: | , , , , , , , , |
| Land | |
| Region | |
| Område | |
| Producent | |
| Drue | |
| Sekundære druer | |
| Produktionsmetode | |
| Klassifikation | |
| Alkoholprocent | |
| Årgang | |
| Indhold | |
| Vinnummer |
Om vinen
‘‘Orior’’ Pierre Legras Champagne Brut er en formidabel Brut/tør Champagne med fine bobler og cremet skum, dybde og kompleks personlighed, der afspejler Champagnehuset Pierre Legras’ originale signatur af rigdom og overdådighed.
Cuvéen er fremstillet på de 3 klassiske Champagne druesorter; Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, hvor Chardonnay er den dominerende og udgør mere end 80% af blended, mens Pinot Noir og Pinot Meunier deler den resterende andel.
Orior Brut symboliserer Champagne Pierre Legras’ rige og elegante sammensmeltning/blend.
En ægte sammensat Mosaik, der forener Chardonnay druen fra Chouilly Grand Crus rigdom og mineralitet med Pinot Noir og Pinot Meunier fra Èpernays voluminøse og elegante frugt.
Champagnen vinificeres delvist på egetræsfade, med den famøse 2. gæring i flasken og efterfølgende lagring min. 36 måneder på bærmen.
Dette tilføjer en mere ristet, voluminøs og vidunderlig aromatisk karakter, rigdom og dybde, samt cremet tekstur.
Oplevelsen
Og resultatet er en utrolig rig, dyb og kompleks Gourmet Champagne, der forfører og forener frugt, kompleksitet og karakter, med den ypperste elegance og mineralitet.
Duften er skøn og aromatisk, frisk og elegant med noter af blomster, friske urter, citrus, eksotisk frugt, toasted brioche og mineralitet.
Smagen er voluminøs, rig og generøs, med friske noter af grønne æbler, gule frugter og citrus, der forenes med krystalliseret frugt, ribs og ristet brioche i en lang flot afslutning, med vedvarende fine og delikate bobler og afsluttende elegance af mineralitet.
Vin og Mad
Et rigtig godt bud på en fyldig og lækker aperitif, men den perfekte ledsager til delikate gourmetretter som; fiske- og skaldyrsretter. Fra friske østers, kaviar og stenbiderrogn til stegt pighvar(hvidfisk) med jordskokkepuré og fiskefumé, hummer i flere afskygninger som; gratineret hummer, grillet hummer og cremet hummerbisque/hummersuppe, samt cremet og tempereret hvidskimmelost som Reblochon og Mont d’Or
Nyd Champagnen ved 9-11°C grader.
Priser og udmærkelser
90/100 – Wine Enthusiast 2020
90/100 – Wine Spectator 2020
91/100 – Guide Melendo, Espagne
15/20 – Gault & Millau 2022
15,5/20 – Gault & Millau 2023
Om producenten
Champagne Pierre Legras er et af de ældre familieejede og prestigefyldte champagnehuse, hvis historie kan spores tilbage til den sene del af det 17. århundrede og forenes med Frankrigs skønne tid af overdådighed og luksus, som blev anført af det franske hof, der levede livet med overdådig spise og de Frankrigs formidable vine – også dem der med tiden blev prydet af bobler, og kom fra Champagne!
På denne tid begyndte den 1. generation af Legras familien, Pierre Legras, at skabe Champagne i eget navn og siden har Pierre Legras’ Champagne traditioner gået i arv, fra far til søn, i næsten 400 år.
I dag drives Champagnehuset af den 10. og 11. generation af familien Legras.
Vinmarkerne strækker sig over 10,5 hektarer af vinstokke, hvor langt over halvdelen er beplantet med Chardonnay druen, som er husets juvel.
Champagne Pierre Legras er særligt famøse for deres Blanc de Blancs Champagner, der oftest prydes af Grand Crus, samt deres vintage/årgangs Champagne Cuvées af overdådig kvalitet!
En brændende passion for kvalitetsvine

