Champagne de Venoge Cordon Bleu Champagne Rosé Brut
Kun Online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,8 kg |
|---|---|
| Vintype | |
| Smagstype | |
| Anbefalet til: | , , , , , , , , , |
| Land | |
| Region | |
| Område | |
| Producent | |
| Drue | |
| Sekundære druer | |
| Produktionsmetode | |
| Klassifikation | |
| Årgang | |
| Alkoholprocent | |
| Indhold | |
| Vinnummer |
Om vinen
Rosé Brut ’Cordon Bleu’ Champagne fra det berømte champagnehus de Venoge, er en charmerende, livlig og yderst elegant Rosé Champagne.
Champagnen fremstilles helt efter Rosé Champagnes traditioner, ved at blande stille hvidvin og rødvin, lavet på de tre klassiske Champagne druesorter: Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay.
Champagne de Venoge Cordon Bleu Rosé, er yderst domineret af Pinot Noir druen, der udgør 60% af Champagne blended, og tilføjer rundhed og vinøsitet.
De resterende 40% fordeles ligeligt mellem Pinot Meunier og Chardonnay.
Det endelige blend er skabt af min. 20% reserve vine, fra de sidste to år, hvilket fuldender Champagnens rigdom, fylde og dybde.
Champagnen gennemgår til slut en min. 3 år lang kælderlagring inden frigivelse.
Oplevelsen
Dette skaber en yderst velafbalanceret, rund, men stadig frisk og sprød Champagne Rosé.
Duften er charmerende, aromatisk og livlig med friske noter af blomster, syrlige røde bær, sødmefulde jordbær og fersken, der mødes med candyfloss, brioche og elegant mineralitet.
Smagen er forførende skøn, sprød og frisk, med rigdom af røde bær, velafbalanceret syre, livlige men fine bobler, der forenes med noter af bagt pære, lette strejf af anis og ristet brioche i en lang flot afslutning med skøn mineralitet.
Vin og Mad
Et godt match til en god velkomstdrink/aperitif, men også et sublimt match til fiske- og skaldyrsretter som østers, blinis med stenbiderrogn, det store skaldyrsfad, let stegt/grillet hvidfisk, grillet hummer og håndpillede rejer med mayo og brød, samt retter med grillede rejer og modne oste.
Nyd Champagnen ved 8-10°C grader
Priser og anmeldelser
91 Point – Wine Spectator
91 Point – James Suckling
Om producenten
Champagne de Venoge er et anerkendt og prestigefyldt Champagnehus – særligt kendt for deres yderst elegante Champagnes Cuvées, som bærer det blå bånd: Cordon Bleu, der siden det 18. århundrede har været forbundet med fortræffelighed, raffinement og overdådighed, hos det franske hos og aristokrat.
Champagnehuset er beliggende på den prestigefyldte Avenue de Champagne i Épernay, og blev grundlagt tilbage i 1837 af Henri-Marc de Venoge.
Det karakteristiske blå bånd har prydet de Venoges flasker siden 1851, og fra 1864, været synonym med champagnehuset og deres klassiske Cuvéer.
de Venoge producerer også andre prestigefyldte og symbolske Champagne Cuvées, under navnene; des Princes og Louis XV, der bliver flasket i unikke karaffelformede krystal flasker.
des Princes cuvéerne blev skabt af Joseph de Venoge i 1864, til ære for Prinsen af Orange.
Louis XV cuvéerne, blev skabt til ære for kongen, Louis XV, der i 1728 udelukkende lod salg og transport af Champagne-vine finde sted på flaske.
Dette betød at; den sekundære gæring, som man ellers i århundreder havde forsøgt at undgå i Champagne, endelig kunne finde sted på flaske, efter ønske.
Og dermed at Champagne var født – Læs mere om Champagne her!
Se alle Cuvées og læs mere om Champagne de Venoge her!
En brændende passion for kvalitetsvine

